Up
Kirkehistoriske Samlinger,5. Række, 1909-11
Enkefru Bolette Mønsted, født Engelbreht,
fortæller sin Broder Justitsråd Søren Engelbreht om
deres Slægt [ca. 1790]
Alt, hvad jeg kan melde til Efterretning om vores sl. Forældre.
Anno 1700 var vores sl. Fader [Knud Engelbreht(sen)] født i Christiania i Norge af skikkelige og honette Forældre, og havde været 18 Sødskende; deraf var vor Fader den yngste. Da han var ung, kom han til Jylland med Statholder Krag, som da ejede Herregaarden Stensballegaard, der ligger straks ved Horsens. Samme Herre lod ham oplære i Horsens i Regning og Skrivning. Vores Fader lærte da Musik paa Fløjte, Dus og Claver. Nogle faa Tider derefter blev Herredsskriver-Tjenesten ledig udi Hads og Ning Herrederne, saa skaffede Statholder Krag vores sl. Fader dette Levebrød. Saa fæstede han tillige Fillerup, en Mølle, af Gehejmeraad Ratblou, og vores Fader var elsket og meget agtet hos alle. Søgte saa ved Rodstenseje at spille paa Orgelværket i Odder Kirke. Derfor havde han aarlig 10 Tdr. Korn (4 Tdr. Byg og 6 Tdr. Havre) og 12 Læs Træ. Var gift udi 25 Aar, og velsignede Gud vores gode Forældre med 14 Børn, opammede ved vores elskelige sl. Moders Bryster [Marie Elisabeth Worsøe]. 6 of vores Sødskende døde smaa og uopfødte; men 8 of os blev opdragne i Gudsfrygt og Herrens Formanelse. Daglig var vores Forældres Velsignelse over os, at vi maatte skikke os christelig og skikkelig for Gud og vore Medmennesker. Vores al. Fader døde i April Maaned 1765 [urigtigt for 1767] og blev begravet i Odder Kirke, som Oberstinden pay Rodstenseje selv ordinerede.
Begge hans Svigersønner, [Rasmus] Fænsteen [g.m. Dorthea Sophie Engelbreht] og [Bent] Langberg [g.m. Johanne Kirstine Engelbreht], ærede og agtede ham højt i Livet. Døde ved god Forstand. Et Øjeblik før Gud kaldte ham, satte han sig op i Sengen og ønskede Guds Velsignelse over alle hans Børn. Han er gaaet for at berede os Sted; Gud lade os samles i Guds Rige alle.
Om alt, hvad jeg kan melde om vores kjære Moder.
Hun [Marie Elisabeth Worsøe] var født 1711, saavidt jeg erindrer, paa Løvenholm. Da havde hendes Forældre [Søren Larsen & Hanne Marie Møller] Løvenholm og Sødringholm i Forpagtning. Da Pagtninggtiden var ude, flyttede hendes Forældre [til] Worsøe et omflydt Land, ligger 1/2 Mil fra Horsens i Fjorden; boede saa der en kort Tid. Døde saa hendes Fader først, [og] 2 1/2 Aar efter hendes Moder fra 8 levende Børn, 5 Sønner 3 Døtre. Min Moder var den næstældste. En Broder, hed Holger, rejste til Norge, og man hørte aldrig til ham siden. En Broder, hed Detløv, Kjøbmand i Haderslev, er død. L. [Laurids] Worsøe, Provst i Hjelmslev Herred, avlede i Ægteskab 16 Børn. Vilhelm Adolf Worsøe, Stiftsprovst i Viborg; hvor mange Børn vides ej tilvisse. Frederik Christian Worsøe ses i Gravskriften. Min sl. Moder, Marie Elisabeth med 14 Børn. Hans Møllers sl. kone, Anne Sofie Worsøe, 8 Børn, alle døde uden Provst Brøndsted i Horsens. Hendes første Mand hed Gert Brøndsted. Den 3die Søster [Johanne Marie] var gift med en Begtrup og avlede i deres Ægteskab 1 Datter; ere begge hensovede i Herren.
Der var Midler efter vores Mor-Forældre; men de skete stor Uret ved Skifte-Forvaltning, og disse Børn kom ud paa en Ø, som hedder Alrø. Der kom 2de Sønner: Provsten i Viborg kom til at vogte Svin for en Bonde, som var hans Formynder, Provsten i Vejlby kom til at vogte Gæssene hos hans Formynder paa Alrø. Dette varede kun kort, da Overformynderen besørgede, at de kom i Horsens latinske Skole og forvandt deres Hyrdestav til brave Mænd og fik en bedre Hjord at sørge for. Vores sl. Moder kom til Provsten Bentzon i Være Præstegaard; der blev hun befriet af vores sl. Fader. Hun var en gudfrygtig og sagtmodig, venskabelig, omhyggelig Moder, for vores Fader en trofast Ægtefælle. Hendes Bekymringer for hendes Mand og Børn laa hende paa Hjerte. 3die Aar førend hun døde, faldt hun i en stor Melancholi. Men hun kom til Rette igjen, og derefter fødte hun Søster ØIlegaard Sophie [Engelbreht] paa Mørkegaard.
Hendes [Marie Elisabeth Worsøes]
Gravskrift
»Her hviler blødt og sover sødt
Fra Sygdoms Nød, som Kroppen brød,
Nu skjult er hendes Øje,
En Søster snild, en Nabo mild
Til fjorten Børn en Moder.
Saa far nu vel, o salig Sjæl,
Hvil i Guds egen Gjemme.
Dig Mand og Ven, Børn og Søskend
Paa Jorden aldrig glemme.«
Skreven af L[aurids] Worsøe fra Blegen [provst i Blegind]
1759 kom jeg i Ægteskab med min sl. Mand [Søren Mønsted] og levede tilsammen udi 25 Aar og velsignet af Gud med 6 Børn, 4 Døtre (den ene er død) og 2de Sønner. Min sl. Mand var født 1722 i April d. 16 Dag, og døde (17)86 den 30 Maj. Hans sl. Fader var en agtbar, gudfrygtig Mand, Bonde i Mønsted By i hans egen indkjøbte Bondegaard, Fader til 11 Børn, hvoraf min sl. Mand var den yngste; en kjøn Kone var hans Moder, elskede hendes Børn og opfødte dem i Gudsfrygt og god Opdragelse. Min Lykke i Giftermaal var Herren, der gav mig en god Mand, en fornuftig, ærlig og veltænkende for mig, mine Barn. Jeg ærer hans Støv i hans Grav, og en sorgfuld Dag hans Dødsdag, og fælder mange Taarer for hans hastige Bortgang af Verden. Han var 38 Aar, og jeg var 29, da vi havde Bryllup, og jeg er født 1731 d. 16 Junii.
Allerelskeligste Broder! nu ved jeg ej mere om vores afdøde Forfædre. Vores Morfader hed Søren Lauridsen or Mormoder Johanne Møller. Hun [eller snarere hendes mor Lisbeth von der Heide?] var Adel, født i Holsten [tvivlsomt!]. Min Broders Navn var efter ham optaget [dvs. hendes yngste bror Engelbret blev kaldt Møller efter mormoren] og jeg efter min Fader-Moder Bolette. Jeg var på Mejlgaard i 10 Aar og fødte 6 Børn, og 1769 i Junii Maaned kjøbte min salige Mand Hessel for den Summe Penge 34.000 Rdl.