Født ca. 1758. Død 1809 i Vester Lyby. Begr. 5. februar i Lyby. ~ 10. oktober 1779 i Lyby med V.17 Maren ANDERSDATTER (1759-1840). · "Bonde og gårdbeboer samt lægdsmand" i Vester Lyby, Lyby sogn nord for Skive i Viborg A. 4 børn. Han har muligvis været både selvejer og sognefoged (ligesom sin ældste søn). Fra 1788-1841 forestodes udskrivningsvæsenets nemlig af den lokale lægdsmand, som ofte var den samme som sognefogeden (fra 1841 var det sogneforstanderen, der udfærdigede rullerne (fortegnelserne) over de værnepligtige). Begravet 61 år gl.
V.17 Maren ANDERSDATTER. Født 1759. Død 8. februar 1840. Begr. 16. februar i Grønning. · Hun må have været højgravid ved vielsen. Hverken hun eller hendes mand er fundet døbt eller konfirmeret i Lyby, Folketællingen 1787 har hende som 29 år, mens FT 1801 har 46 år. Deres børn:
1. Maren PEDERSDATTER. Født 1779 i Vester Lyby. Døbt 25. december i Lyby. · Skæbne ukendt.
2. Anders PEDERSEN sognefoged. Født 1783 i Vester Lyby. Døbt 4. maj i Lyby. ~ med Anne MEHLSENSDATTER (1783-). . · Selvejergårdmand, sognefoged og lægdsmand i Lyby sogn. Har formodentlig overtaget sin fars gård. Efterslægt (5 børn) afsn. 2.1.
3. Anna Cathrina PEDERSDATTER. Født 1789 i Vester Lyby. Døbt 21. maj i Lyby. · Bor ikke hjemme i 1801. Måske død som lille.
4. Christen PEDERSEN gårdmand, se nedenfor.
IV.8 Christen PEDERSEN gårdmand.
Født 7. september 1794 i Lyby sogn. Død 17. februar 1877 i Elev sogn, Vester Lisbjerg H., Århus A. . Begr. 24. februar i Elev. ~ 20. oktober 1822 i Lundø med IV.9 Bodil Pedersdatter BAADSGAARD (1801-1883). · Han var født hjemme, hvilket blev kundgjort i Lyby kirke af Maren Hummelgaard fra Tulstrup, Niels Andersen, Anders Andersen, Maren Jensdatter og Peder Jørgensen. Flyttede sidst i 1830'erne fra Vester Lyby til Vester Grønning. Bor med kone og 6 børn i hus i Vester Grønning ved folketællingen 1845 og "lever af sin jordlod", dvs. er "selvejerhusmand" (som han også anføres i kirkebogen ved datteren Mariannes dåb). Havde ved sin død ophold med konen hos datteren Marianne i Elev ved Århus. Blev iflg. kirkebogen 82 3/4 år. Alle hans børn er blevet kaldt Baadsgaard efter hans kone, men det vides ikke om andre end sønnen Jesper har efterkommere med det navn. 7 børn med IV.9 Bodil Pedersdatter BAADSGAARD (se afsn. 1.2):
1. Peder CHRISTENSEN lærer. Født 1823 i Lyby sogn, Nørre H. Viborg A. . Døbt 17. september. Død 21. december 1898 i Århus. ~ 29. december 1860 i Homå med Ane PEDERSDATTER (1837-1885). . · Blandt fadderne ved hans dåb var morbroren Jens Baadsgaard på Lundø og farbroren Anders Pedersen i Lyby. Lærer, degn og kirkesanger i Elev ved Århus, hvor hans søster Marianne "holdt hus" for ham. Giftede sig siden og flyttede til selve Århus, Paradisgade 11 II. Kun én datter. Efterslægt: Torsen, Winther.
.jpg)
Peder Christensen (Baadsgaard) (1823-98)
Efterslægt (1 barn) afsn. 2.2.
2. Marianne CHRISTENSDATTER. Født 12. september 1825 i Vester Lyby. ~ 26. juli 1870 i Elev med Søren RASMUSSEN gårdmand (1818-1874). Gårdm. i Elev. . · Boede først ugift hos sin bror Peder i Elev. Da denne flyttede til Århus, giftede hun sig med en enkemand. Efter hans død ganske kort tid efter flyttede forældrene ind hos hende.
3. Niels Peter CHRISTENSEN (BAADSGAARD). Født 29. februar 1828 i Vester Lyby. Døbt 15. juni i Lyby. · Blev hjemmedøbt straks ved fødslen. Dåben blev siden konfirmeret i kirken. Boede ikke hjemme 1845.
4. Jesper CHRISTENSEN (BAADSGAARD) husmand, se nedenfor.
5. Anders CHRISTENSEN (BAADSGAARD) lærer. Født 13. august 1834 i Vester Lyby. Døbt 22. august i Lyby. Død 1912 i Århus. · Lærer i Århus.
6. Grethe CHRISTENSDATTER. Født 10. marts 1841 i Vester Grønning. Døbt 12. april i Grønning. · Lever endnu 1855.
7. Anders Christian CHRISTENSEN (BAADSGAARD) gårdmand. Født 4. april 1844 i Vester Grønning. Døbt 9. juni i Grønning. · Gårdmand i Sdr. Lem, Skive.
III.4 Jesper CHRISTENSEN (BAADSGAARD) husmand.
Født 20. juli 1831 i Lyby sogn, Nørre H. Viborg A. . Død 29. januar 1903 i Grønning sogn, Nørre H. Viborg A. . ~ 6. oktober 1861 i Håsum, Viborg A. med III.5 Mette Kirstine CHRISTENSDATTER (LIHME) (1834-1895). · Blandt fadderne ved hans dåb var begge hans morbrødre "Jens Baadsgaard Senior og Junior fra Lundø" samt farbroren sognefoged Anders Pedersen. Hans ældste søn blev født før ægteskabet med Mette Kirstine Christensdatter. Han var da i tjeneste i Skiverhus og hun i Ejsing. Han vedgik dog faderskabet og var selv blandt fadderne ved sønnens dåb. Ved vielsen 3 år senere i Håsum er han tilbage i Grønning sogn. Her træffes han som husmand i Vester Grønning i de følgende folketællinger. 3 børn med III.5 Mette Kirstine CHRISTENSDATTER (LIHME) (se afsn. 1.7):
1. Niels Peder Christensen BAADSGAARD gårdmand, se nedenfor.
2. Bodil Christensdatter BAADSGAARD. Født 25. december 1862. Døbt 11. februar i Grønning. Død 22. april 1863. Begr. 26. april i Grønning
3. Jacob Ove Christensen BAADSGAARD gårdmand. Født 26. juni 1864. Død 4. oktober 1932. ~ 10. april 1896 i Thise med Karen JENSEN (1862-1934). . · Gårdmand og murer i Thise by. Får 1905 tilladelse til at føre Baadsgaard-navnet. Stor efterslægt med dette efternavn.

Jacob Ove Baadsgaard m. familie. Bagerst stående deres børn: Esper, Johanne, Kristian, Else Kristine, Margrethe.
Efterslægt (5 børn) afsn. 2.3.
II.2 Niels Peder Christensen BAADSGAARD gårdmand.
Født 27. april 1858 i Ejsing sogn, Ginding H. Ringkøbing A. . Døbt 30. april i Ejsing. Død 1. december 1944 i Skive. Gårdmand/husmand i Vester Grønning. ~ 11. maj 1886 i Grønning med II.3 Johanne Marie POULSEN (1856-1899). · Får sammen med sin bror Jacob 1905 officiel tilladelse til navneforandring til Baadsgaard med henvisning til at det er "Familiens gamle Slægtnavn, hvilket Navn vi selv almindelig kendes under og kaldes med, og som vor Fader og dennes Moder [Bodil Baadsgaard] ligeledes have været almindelig kendt under". Havde en mindre gård i Vester Grønning nord for Skive. Gik altid med klap for højre øje, efter han som ung fik det beskadiget af en nedfaldende pilegren.

Niels Peder Baadsgaard 1907 (enkemand). Fra venstre børnene: Ingvard, Hans, Else, Poul, Martin, Esper
Var en overgang brandsynsmand i Jebjerg sammen med Jeppe Aakjær. I J. Aakjærs "Efterladte Erindringer" findes han afbilledet sammen med Aakjær og en tredje bransynsmand. Brandtilsynet var iflg. erindringerne "chikane" fra sognerådet, og de fik det hurtigt overstået ved at benytte Aakjærs "automobil" som transportmiddel mellem gårdene. 7 børn med II.3 Johanne Marie POULSEN (se afsn. 1.14):
1. Ingvard Christensen BAADSGAARD. · [Detaljer udeladt].
2. Ingvard Christensen BAADSGAARD, se nedenfor.
3. Paul Peter Christensen BAADSGAARD. ~ med Inger PEDERSEN . · [Detaljer udeladt]. Efterslægt (6 børn) .
4. Martin Christian Christensen BAADSGAARD. ~ med Maren CHRISTENSEN . · [Detaljer udeladt]. Efterslægt (7 børn) .
5. Esper Marius Christensen BAADSGAARD. ~ med Anna ? .
6. Else Kirstine Helene Christensen BAADSGAARD. · [Detaljer udeladt].
7. Hans Peter Christensen BAADSGAARD. ~ med Mette Katrine Jepmine NIELSEN . · [Detaljer udeladt].
I.1 Ingvard Christensen BAADSGAARD.
~ med Nanna VESTER · [Detaljer udeladt]. Probanden i nærværende slægtsbog. [Efterslægt udeladt]