Død 1730 i Strandhuse, Eltang sogn, Vejle A. . Begr. 23. juli i Eltang. Skovløber under Koldinghus rytterdistrikt. ~ 1. gang med III.5 Kirsten JENSDATTER (1657-1690). ~ 2. gang 6. juni 1693 i Eltang med Maren LAURSDATTER (-1734). · Brøndsted-slægten er foreløbig sporet tilbage til denne skovløber-familie bosiddende i et skovløberhus tæt ved Bjert i Eltang sogn (ved Kolding Fjord). Skovløberen, velnok født i midten af 1650'erne, nævnes første gang 1690 ved hans første hustru Kirsten Jensdatters død. Året efter optræder han som vidne i forbindelse med ulovlig skovhugst og 1693 gifter hans sig for anden gang med Maren Lauridsdatter fra det nærliggende Strandhuse. Selv er han rimeligvis fra Brøndsted i Gauerslund sogn. Hans overordnede som skovløber under Koldinghus Rytterdistrikt, hofjægermester Gerhard Brockdorf, boede selv på Ødstedgaard lige vest for Brøndsted, og hans ældste søn Gert må være opkaldt efter denne overordnede.
I skiftet efter skovløberen Mads Hansen dateret 5. juni 1734 nævnes denne søn som "Geerdt Madsen ved 40 Aar som skal tiene Hr. Conferentz Ratlow ". Gert skulle altså i tjeneste hos Christian Rathlou på Rathlousdal i Odder, der var Gerhard Brockdorfs efterfølger som hofjægermester for Nørrejylland.
Begyndelsen af skiftet efter skovløber Mads Hansen og Maren Laursdatter 1734. Skiftet, aftrykt i G. Hviid [33], viser, at Gert/Gerhard (og dermed Brøndsted-slægten) ikke stammer fra Hørregård som tidligere antaget af N.Brøndsted [11] og gengivet andre steder
Det fremgår i øvrigt kun meget indirekte, at Gert kun er halvbror til de øvrige arvinger nævnt i skiftet. Han arver nemlig kun en halv broderlod.
III.5 Kirsten JENSDATTER. Født ca. 1657. Død 1690 i Bjert. Begr. 13. august i Eltang. · Blev ifølge kirkebogen 34 år gammel.
1 søn med III.5 Kirsten JENSDATTER
1. Gert Madsen BRØNDSTED godsforvalter, se nedenfor.
9 børn med Maren LAURSDATTER
2. Maren MADSDATTER. Født 1694 i Bjert. Døbt 24. januar i Eltang. · Skiftet efter hendes forældre 1734 nævner at hun er 39 år og "gift udi Holland" (måske Holland i Føvling sogn?). To med hendes navn bliver viet i Eltang 1713. Mændene var hhv. en Thomas Thønnesen og "en afdanked Curassier (Kyrasser)" Jochum Martin med et ulæseligt efternavn. Skæbne ellers ukendt.
3. Kirsten MADSDATTER. Født 1695. Døbt 25. august i Eltang. ~ med Niels HANSEN . · Er indført i skiftet som "Kirsten Madsdatter gl. 32 [39!] Aar, for hende til Laugværge hendis Mand Niels Hansen ibdm [Strandhuuse]". Hendes vielse er ikke fundet i Eltang. Skæbne ellers ukendt.
4. Anne Katharine MADSDATTER. Født 1697 i Bjert. Døbt 29. maj i Eltang. · Må være den "Katharine Madsdatter gl: 28 [38!] Aar", der bebor skovløbergården ved skiftet 1734. Hun er da ugift og det fremgår at hun har beboet forældrenes hus i længere tid. Hun har oparbejdet gæld til brødrene Hans og Laurs og har forsømt en del vedligehold.
5. Hans MADSEN. Født 1700 i Bjert. Døbt 4. april i Eltang. Død 1706 i Bjert. Begr. 5. april i Eltang· Var 6 år og 2 måneder ved begravelsen.
6. Laurids MADSEN. Født 1702 i Bjert. Døbt 27. december i Eltang. Død 1704 i Bjert. Begr. 27. januar i Eltang· Blev "1 år og 1 måned".
7. Maren MADSDATTER. Født 1705 i Bjert. Døbt 25. januar i Eltang. Død 1706 i Bjert. Begr. 24. januar i Eltang· Blev "1 Aar og 14 Dage gammel".
8. Maren MADSDATTER. Født 1707 i Bjert. Døbt 20. maj i Eltang. Død 1715 i Bjert. Begr. 7. april i Eltang· Døde ifølge kirkebogen som 8-årig i 1715.
9. Hans MADSEN. Født 1709 i Bjert. Døbt 7. marts i Eltang. · Opkaldt efter sin farfar. Var "25 Aar, Selfmyndig" ved skiftet i 1734. Skæbne ellers ukendt.
10. Laurids MADSEN. Født 1711 i Bjert. Døbt 19. december i Eltang. · Opkaldt efter sin morfar. Levede ved skiftet i 1734 ("Laurs Madsen gl: 23 Aar med ansatte formynder Ole Jensen i Strandhuuse"). Skæbne ellers ukendt.
II.2 Gert Madsen BRØNDSTED godsforvalter.
Født før 1690 i Brøndsted, Gauerslund sogn(?). Død 1746 i Odder (Rathlousdal). Begr. 6. maj i Odder sogn, Århus A. Forvalter på Gersdorffslund, møller. ~ 1. september 1740 i Blegind kirke, Skanderborg A. med II.3 Anne Sophie WORSØE (1717-1767). · Hans præcise fødselsdag kendes ikke, men da han ikke er fundet døbt i Eltang, hvor hans far nævnes fra 1690, må han være født i slutningen af 1680'erne, formodentlig i landsbyen Brøndsted i Gauerslund sogn ved Fredericia (desværre er kirkebøgerne for Gauerslund indtil 1744 gået tabt). Han må være opkaldt efter Gerhard Brockdorff til Ødstedgaard, og denne har rimelivis sørget for hans videre karriere hos efterfølgeren som hofjægermester for Jylland (med ansvar for forstvæsenet), nemlig Christian Rathlou på Rathlousdal ved Odder. Her var Gert i mange år livtjener - nogle steder nævnes han også som ridefoged eller forvalter (på anneksgården Gersdorffslund) - da han i 1740 fik den indbringende Skægs mølle, umiddelbart ved hovedgården i fæste. "Oldemor" [14] kalder ham med lidt foragt i stemmen for gartner (s. 58); dette er altså forkert og hertil kan bemærkes, at en møller var ingenlunde at ligestille med tyende eller lavere funktionærer på en herregård. Han stod afgjort over bondestanden, var "seigneur" og omgikkes på lige fod med f.eks. præster og større købmænd. Ved sit bryllup indføres han endog i kirkebogen som "ædle og højfornemme".
Skægs Mølle i 1870'erne. Tegn. af P. Møller. Aftrykt i Th. Madsen: Skægs Mølle. Østjydsk Hjemstavn 1955.
Hans nære forhold til sit herskab er udtrykt ved, at han på sit dødsleje modtog Christian Rathlous tilsagn om frihed for hans tre sønner: "Jeg hafte hellers, naturligviis, ventet mig at tage Afskeed med Eder, end at jeg nogensinde kunde præsumeret at I udi den Post skulde kommet mig tilforn, som jeg dog kan forsikre Eder giør mig ondt baade for Eders egen saavel som Eders trende smaa umyndige, af hvilcke jeg til den ældste, som da bærer mit Nafn, udi tvende Aar forærer og skienker dend Afgift af Møllen, som Eders Efterladte (om det hellers er Guds behagelige Villie at kalde Eder herfra) efter Fæstebrevitz Indhold burde give". Brevet i sin helhed ligesom friheds- og forsørgelsesbrevet, som Chr. Rathlou underskrev på selve Gerts begravelsesdag, er aftrykt i fuld længde i Thorvald Madsen [39]. Gert Brøndsted døde efter kun 6 års ægteskab, år 1746; begravet på Odder kirkegård 6. maj. Skiftet efter ham blev opgjort til godt 400 rdl.
Trolovet 20. maj 1740 i Blegind kirke, hvor en svoger Lauritz Worsøe var præst. Hans hustru hed Anne Sophie Sørensdatter Worsøe. Få måneder efter Gerts død i 1746 giftede enken sig med den 22 årige Hans Hansen Møller. Han var arving efter den hovedrige møller i Fillerup, hans forgænger som ridefoged på Rathlousdal gods, og kunne derfor give sine stedsønner en god start i livet. Med ham havde hun 4 børn.
Litteratur: Th. Madsen [39], [38], I.C. Hansen "Møllere i Hads Herred", to kronikker i Aarhus Stiftidende d. 27. og 28. dec.1938. A. Eriksen: Bidrag til Hads Herreds Historie, 1928 (s. 126 ff.), Erna Lorenzen [37] (s. 82 f.) , K.G. Brøndsted [10] (s. 64), "Oldemor" [14] (s. 58). Efterslægt i Slægtstavlesamlingen 1931 og P.Nedergaard [42]. 3 børn med II.3 Anne Sophie WORSØE (se afsn. 1.2):
1. Christian BRØNDSTED amtsprovst, se nedenfor.
2. Gert Ditlev BRØNDSTED. Født 1743 i Rathlousdal. Døbt 16. oktober i Odder. Død 1760 i Marselisborg, Århus A. . Begr. 7. oktober i Odder· Der er bevaret en fortegnelse over det elegante udstyr han fik med sig da han blev anbragt på Marselisborg godskontor: "Hans bedste klædning var en blakket klædeskjortel med en »beicans« vest. Vesten var med forgyldte knapper »som hannem af hans forældre kort før hans død til sin tjeneste ved Marselisborg var overladt og endnu aldeles ubrugt«. Desværre får vi aldrig at vide, hvad denne pragt var vurderet til på grund af et hul i protokollens blad på dette sted. Derimod viser en grøn klædeskjortel og vest sig at være sat til 3 rdl. Af ridefogeden, som godskontoret sorterede under, havde han fået en rød ulden damaskesvest (2 rdl) og en blå kontorkjortel med forgyldte knapper (2 rdl.), mens han selv medbragte en hvid vest med røde glasknapper (5 M) og formentlig til daglig brug en grøn trykt kjortel og vest (1rdl). Selv så ung en mand var forsynet med et rødt (1 M) og et grønt hatslag (2 M). Den hvide »sactut«, d. v. s. surtout af klæde, var overtøj (1 rdl). Alt linned er uspecificeret og sat til 4 rdl. Desuden havde han en pistol, krudthorn, haglpung, sporer og piberør med sølvring". (Erna Lorenzen [37], s. 169 f.)
3. Søren BRØNDSTED forpagter. Født 1745 i Rathlousdal. Døbt 24. juli i Odder. Død 7. februar 1777. Begr. 13. februar i Holme sogn, Århus~ 1. november 1771 i Estruplund, Randers A. med Engel Marie TØRSLEFF (1751-1806). . · Gift 1771 på Estrup, hvor svigerfaderen Hans Vincentsen Tørsleff (1701-65) havde været godsejer, og som da var ejet af sønnen Laurits Christian Tørsleff (1732-65). Han var da forpagter af Viffertsholm nord for Hadsund (Solbjerg sogn, Aalb.A.), og her er også hans ældste barn født. 1773 er han forpagter på Marselisborg. Det år nævnes han som fadder ved dåben af Gerhard Johannes Brøndsted (hans brorsøn) i Fruering kirke. Samme år får han døbt en søn i Viby. Han døde og blev begravet knap to måneder før sit sidste barns fødsel. Hans enke blev gift 2. gang med forvalter, senere birkeskriver v. Marselisborg Fr. Soetmann. I 1787 folketællingen optræder birkeskriveren m. familie i Holme by og sogn, i husstanden også konens to børn af første ægteskab: Hans og Anne Brøndsted øjensynlig opkaldt efter stedfarfaren (eller morfaren?) og farmoren. De døde begge barnløse forholdsvis unge. Kilde: bl.a. [3], [45]. Efterslægt (4 børn) afsn. 2.1.
I.1 Christian BRØNDSTED amtsprovst.
Født 22. marts 1742 i Rathlousdal. Døbt 6. maj i Odder. Død 10. februar 1823 i Horsens. Begr. 21. februar i Horsens (Frelser). Amtsprovst i Horsens. ~ 1. gang 29. september 1769 med Johanne Kirstine HATTING (1745-1779). ~ 2. gang 26. januar 1780 i Århus (Frue) med Mette Augusta PETERSEN (1758-1832). · Han var opkaldt efter greven på Rathlousdal, Christian Rathlou. Blev student fra Horsens 1761, cand. theol. 1765. Derefter "conditonerede" han i tre år på Billesborg ved Vallø og havde her tit lejlighed til at prædike for stiftsdamerne. 1768 blev han sognepræst i hjemegnen, nemlig i Fruering ved Skanderborg. Under udskiftningen her fandt han, at præstegården blev forfordelt, søgte derfor bort og fik embede i Horsens 1785. Året efter blev han provst i Nim herred. Ridder af Dannebrog 1811. Rang med amtsprovster 1812. Dannebrogsmand 1818, afsked 1821. Død i Horsens 10. februar 1823.
Portrætter af ham og hans anden hustru Mette Augusta Petersen blev malet 1794 af Hans Hansen (guldaldermaleren Constantin Hansens fader) og findes gengivet i "Portrætmalerens dagbog", Memoirer og Breve VI [28], der også giver en ret udførlig omtale af ham og hans familie: "Han opkaager intet gammelt Tøy med mistænkelige Mirakler eller beviiser Religionens Sandheder af overnaturlige Ting; heller ikke lærer han, at Vejen til Lyksalighed bestaar i Troen fra Jesum aleene, men fornemmelig i en dydig Vandel". Men han "har nogle meget fatale hypocondriske Luner, som meget diffigurerer denne saa fortreffelige Mand".
Mette Augusta Petersen (1758-1832) & provst Christian Brøndsted (1742-1823)
Hans 50-års jubelfest fejredes 30. september 1818 i Horsens med megen højtidelighed; der var taler i kirken af jubilaren og hans to sønner, i hjemmet af barndomsvennen Rasmus Jensen m.fl., digte af Rahbek og Oehlenschlæger, vocal og instrumental musik osv. Hans økonomiske kår var gode ("ret velhavende", "formuende" hedder det i breve fra sønnen P.O. Brøndsted). Jubilæet blev også markeret med et slags festskrift udgivet af sønnen Gerhard Johannes med titlen "Sognepræsten i Horsens, Amtsprovst, Ridder og Dannebrogsmand, Christian Brøndsteds 50 Aars Embeds-Jubilæum" (udkom Ribe 1818).
Omslag og dedikationsblad af jubelskriftet fra 1818, "udgivet af Jubellærerens ældste Søn, Gerhard Johannes Brøndsted, Sognepræst i Varde".
Horsens-historikeren Fabricius skriver om ham, at "det vidnesbyrd, inscriptionen på gravmindet giver ham, at han "var sin Gud, sin plidt og sin konge tro og bar sine grå hår med ære", er vistnok sandfærdigt". Provst Brøndsted har efterladt sig et hæderligt minde Horsens som en dygtig og nidkjær præst, omend noget myndig.
Han blev gift 1. gang, uvist hvornår og hvor, med præstedatteren Johanne Kirstine Hansdatter Hatting, født i Hatting 1745. Hun døde allerede 1779. "Torsdagen den 15. Julij aftenen kl. 10 var den bedrøvelige time, der berøvede mig min uskatteerlige koene J.Chr.H.; efter at hun i 6 timer hafde udstaaet de største fødselssmerter, opgav hun uformodentlig uden at blive forladt sin kostbare sjæl i sin forløsers haand og legemet derefter d. 23de ejusdem needsat her i Fruering" (fra kirkebogen). Hun havde 5 børn.
Christian Brøndsted giftede sig 2. gang 26. januar 1780 med Mette Augusta Petersen i Århus, født 3. november 1758, død i Horsens 15. april 1832. Hun var præstedatter fra Gjellerup og hendes rige farbror Johan Arent Petersen i Århus var blandt forloverne. I dette ægteskab var der 1 søn. "Fromme, kloge, huuslige, fredsæle hustruer faldt i min lod", udtalte den gamle provst ved sin jubelfest.
Oldemors erindringer [14] omtaler Christian Brøndsted s. 5, 16, 19; hans første hustru (forkert) s. 20; anden hustru s. 18 f. (også forkert), 82. Oldemors ture til Horsens kan næppe have været mange, når hun først kom der efter Christian Brøndsteds død 1823. Hendes far flyttede til Asminderød i forsommeren 1825; måske gik rejsen hertil netop over Horsens.
Gravmælet over Chr. Brøndsted af H.E. Freund, nu ved østgavlen af Klosterkirken i Horsens.
Øvrige kilder: Wiberg [52], Erslev [22]. Probanden i nærværende slægtsbog.
5 børn med Johanne Kirstine HATTING
1. Hans Hatting BRØNDSTED student. Født 2. april 1772. Døbt 26. marts i Fruering. Død 25. marts 1791 i Horsens. Begr. 30. marts i Horsens· Opkaldt efter sin morfar. Student fra Horsens Latinskole. Død "efter et halvt Aars Læsning" hos sin far
2. Gerhard Johannes BRØNDSTED provst, slotspr.. Født 21. april 1773 i Fruering, Skanderborg A. . Døbt 24. april. Død 17. maj 1846 i Fredensborg, Frederiksborg A. . Slotspræst i Fredensborg, provst for Kronborg-Lynge. ~ 5. december 1800 i Ribe med Charlotte Hedvig ("Lotte") FRIDSCH (1777-1863). . · Student fra Horsens 1791. Cand.Theol. 1797. Derefter informator hos kammerherre, stiftamtmand Moltke i Ribe. Sognepræst på Askø 1800, i Hviding ved Ribe 1808, i Varde 1815, i Asminderød-Grønholt og slotspræst ved Fredensborg slotskirke 1824; samtidig provst for Kronborg-Lynge herreders provsti. Afsked 1840. Død i Fredensborg 17. maj 1846.
Om ham kan læses i "Oldemors Erindringer" [14] og i "Portrætmalerens Dagbog" [28]. Sidstnævnte skildrer ham som ung student i Horsens (1794). Han går da, tilsyneladende med god tid, hjemme i Horsens; holder meget af at spille billard og disputere; er temmelig "revolutionær", kunne f.eks. finde på at sige: "Lærdom om Gud og Religion var kun nyttig for Skomagere og Skræddere; oplyste Folk behøvede ikke sligt". "Brøndsted forsikrede, at ingen kunde være Demokrat (dvs. republikansk - som i Frankrig 1794) uden at hade og forfølge dem, som tænkte anderledes; for denne Sekt erklærede han sig". En overgang har han vistnok tænkt sig at blive pædagog, gjorde i hvert fald studier i den retning, har også senere udgivet et par mindre skrifter om herhenhørende emner. Men efterhånden gik det radikale dog af ham, og han blev med alderen endog særdeles gejstlig. Praktisk har han sikkert ikke været, ialtfald ikke i pengesager. Det store embede i Asminderød, som var et af landets største (og det betød noget dengang), måtte han forlade (tvunget til at gå frivillig) med regnskaberne i vild uorden (eftermanden kalder embedsarkivet "et Chaos af Papiir") og med stort underskud i de forskellige kasser, han skulle stå til ansvar. Det måtte dækkes af den velstående familie. Afsked blev i nåde og med pension; men sagen var alvorlig nok. "Oldemors" fremstilling vidner om, at hun, da den stod på, sad som præstekone i det fjerne Darum ("Oldemors Erindringer" [14] s. 48 ff.).
Charlotte Hedvig Fridsch (1777-1863) & Gerhard Johannes Brøndsted (1773-1846)
Han blev gift 1800 i Ribe med Charlotte Hedevig Fridsch. "Gud, hvad min Broder er lykkelig med en sådan Kone", udbryder P.O. Brøndsted [12] efter et besøg hos de nygifte på Askø 1801. Der var i ægteskabet 12 børn; om de fleste fortælles der i K.G. Brøndsteds håndskrevne erindringer og i "Oldemors Erindringer". For nogen af dem er de nøjagtige data ikke undersøgt. Øvrige kilder: Erlsev [22], Hans Hansen [28] mm. Efterslægt (12 børn) afsn. 2.2.
3. Anna Sophie BRØNDSTED. Født 18. august 1774. Døbt 23. september i Fruering. Død 20. januar 1804 i Varde. ~ 10. juli 1801 i Horsens med Rudolf HELMS apoteker (1774-1833). Apoteker i Varde, senere Fanø. . · Helms var købmandssøn fra Horsens og af den kendte apotekerslægt dér. Hun fik inden sin død to døtre. Apoteker Helms giftede sig igen med Mathilde Fridsch, datter af stiftsfysicus Andreas Frausing Fridsch i Ribe, og blev såldedes dobbelt svoger til Anna Sophies bror Gerhard Johannes Brøndsted. "Oldemor" nævner lige [14] s. 21, at Helms havde været gift før ("en anden kone"), men synes ikke at ane, at denne var hendes egen faster. Om den berømte store børneflok i dette hjem, se Rudolf Helms ("Oldemor" siger, at der var 26, der var dog kun 16 ialt). Efterslægt, se H.J. Helms [30].
Anna Sophie Brøndsted g. Helms (1784-1804)
Efterslægt (2 børn) afsn. 2.3.
4. Joachim Otto BRØNDSTED. Født 1775. Døbt 31. oktober i Fruering. · Må være opkaldt efter statsminister Joachim Otto Schack-Rathlau. Levede endnu i 1791 (hvor han, den 1. maj, blev konfirmeret af faren). Var død i hvert fald i 1823, sandsynligvis dog nok meget tidligere (som temmelig ung). Han er ikke fundet begravet i Horsens. Skæbne ukendt.
5. Anniche Cathrine BRØNDSTED. Født 1776. Døbt 13. januar 1777 i Fruering. Død 1777 i Fruering. Begr. 16. januar i Fruering· Opkaldt efter sin mormor. Døde 6 uger gammel.
1 søn med Mette Augusta PETERSEN
6. Peter Oluf BRØNDSTED arkæolog. Født 17. november 1780. Døbt 13. december i Fruering. Død 26. juni 1842 i København. Begr. 2. juli i Assistens Kirkegrd. Professor i klassisk arkæologi og rektor ved Kbh.s Univ. ~ 23. oktober 1813 i Horsens med Frederikke KOËS (1790-1818). . · Om P.O.Br. se "Oldemor" [14] s. 19, 50, 53, 56 ff., 76, 157.
Ungdomsportræt af Ploetz. Olieportræt af C.A. Jensen 1827
Opkaldt efter sin morfars far, provst Peter Olufsen. Gik i den lærde skole i Horsens hos Oluf Worm, men tog artium (dvs. studentereksamen) ved Københavns universitet 1796, 2. eksamen 1798, teologisk embedseksamen (attestas) 1802. Fortsatte med filologi sammen med sin senere svoger Georg Koës og besvarede 1804 prisopgaven i klassisk filologi. 1804 første udenlandsrejse, der gik til K. Fr. Eichhorn i Göttingen mm., 1806 magistergraden og straks efter anden udenlandsrejse, der varede til 1813. Rejsen gik sammen med Georg Koës til Dresden (hvor A. Oehlenschläger sluttede sig til dem), Weimar (hos Goethe) og Paris, hvor de studerede i 3 år på nationalbiblioteket bl.a. med brødrene Schlegel. 1809 til Rom, Napoli, over Korfu til Korinth, Athen, Constantinopel, Smyrna, udgravninger på Keos (Karthaia-ruinerne), Phigalia (Apollotemplet) mm. 1813 vendte han alene hjem (Georg Koës død på Zante 1811), fik professorat i filologi. Samme år gift med Frederikke Koës. Hun døde efter tredje barns fødsel i 1818, hvorefter børnene blev anbragt hos deres moster Marie Aagaard på Iselingen. Tredje udenlandsrejse 1818 varede 14 år: Rom, de ioniske øer, Palermo, Geneve, Paris, London mm, hvor han færdiggjorde udgivelserne bl.a. af fortolkningerne af metoperne på Parthenon-frisen. 1832 vendte han tilbage til København, hvor han genoptog sit professorat, blev direktør for den Kgl. Mønt- og Medaillesamling, en overgang rektor ved universitetet osv. Død i København den 26. juni 1842 efter fald fra hest.
Gravmæle af Bissen, Assistens kirkegrd.
Litteratur: Bio.Leks. [17], Erslev [22], Hans Hansen [28], Vilhelm Andersen [2], Vilhelm Birkedal [4], K.F. Plesner [47], Joh. Brøndsted [7], P. von Rubow [48], K.H. Ditlevsen [18], J.P. Mynster [40], POBs rejsedagbøger [13], Breve [12] mm. Stik af Flindt m.fl., malerier af C.A. Jensen m.fl. (aftrykt i POB Breve [12] og andre steder). Efterslægt (3 børn) afsn. 2.4.