[Forslægt udeladt]
VII.64 Adam VON BÜLOW hofmarskal.
Født 1533. Død 1598. ~ med VII.65 Ilsabe VON HALBERSTADT · Meklenborgsk geheimeråd, hofmarskal, godsejer til Wedendorf, Vehlböcken og Webelsfelde.

Godset Wedendorf ved Gadebusch i Mecklenburg-Vorpommern, ejet af Bülow-slægten 1255-1680
1 søn med VII.65 Ilsabe VON HALBERSTADT (se afsn. 1.2):
VI.32 Barthold VON BÜLOW geheimeraad.
~ 1622 med VI.33 Anne Sophie VON LÜTZOW (1603-). · Meklenborgsk geheimeråd, godsejer til Lützow, nævnt 1613-22. Godset mellem Wismar og Schwerin blev genopført i 1876 og er i dag skolebygning for den tyske statsbane. 1 søn med VI.33 Anne Sophie VON LÜTZOW (se afsn. 1.3):
V.16 Adam Henning VON BÜLOW hofmarskal.
Død 1692. ~ med V.17 Anne Margrethe VON DESSIN (-1683). · Meklenborgsk geheimeråd, hofmarskal, godsejer til Bristow og Gramzow (begge centralt i Mecklenborg-Vorpommern). Bristow, der sammen med Wedendorf har lagt navn til den danske linje ("Wedendorf-Bristow-Mariager Kloster"), eksisterer nu kun i form af ruiner af nogle bygninger opført omkring 1800.

Hovedbygningen af Bristow opført omkr. 1800
1 søn med V.17 Anne Margrethe VON DESSIN (se afsn. 1.4):
IV.8 Friedrich VON BÜLOW major.
Født 1. maj 1676 i Holsten. Død 24. marts 1720. Begr. 16. april i Borre. Dansk major ved livgarden til fods. ~ med IV.9 Ane Salome VON VESTRING (1678-1720). · Gjorde dansk militærkarriere: 1696 fænrik ved livgarden til fods på Møn, 1700 sekondløjtnant og 1717 major. Boede i Borre by og siden i Raaby, begge i sognet Borre på Møn. Regnes som stamfader til den danske gren af Bülow-slægten, den såkaldte Wedendorf-Bristow-Mariager Kloster linje. Den sidste del af linjens navn hentyder til at slægten (gennem Friedrichs sønnesøn, s.d.) erhvervede en herregård udskilt 1664 fra Mariager Kloster. Af herregården er blot en toetages bygning umiddelbart vest for klosterkirken bevaret. Den tjener i dag som dommerkontor. Død få dage efter sin hustru og begravet samme dag som hun i Borre.

Dommerkontoret vest for Mariager Kloster Kirke, den oprindelige herregård
9 børn med IV.9 Ane Salome VON VESTRING (se afsn. 1.5):
1. Louise VON BÜLOW. Født 29. marts 1703 i Møn. Døbt 1. april i Borre. Død 14. april 1742. ~ 17. december 1733 i København (Garnison) med Franz Christoph VON BÜLOW oberstløjtnant (-1756). (af Plüskow-linjen). . · Blev båret til dåben af mormoren "Majorinden Sophia Eva Von Vestringen gebohren von Raben". Hendes mand var en fjern slægtning, af den såkaldte Plüskow-linje af Bülow-slægten. Stor efterslægt gennem en søn Christian Frederik (1734-1804), kaptajn og senere told- og konsumptionsinspektør i Assens.
2. Anna Cathrine VON BÜLOW. Født 13. december 1704 i Møn. Døbt 14. december i Borre. Død 27. oktober 1763. ~ 1. gang 19. juni 1744 i Ljørslev (Thisted amt) med Frederik Christian VON KLINGENBERG godsejer (1704-1750). Godsejer til Lund, Blidstrup og Glomstrup i Ljørslev sogn. . ~ 2. gang 24. september 1751 i Hvidbjerg med Philip Gottfred VON SAMITZ oberstløjtnant (1702-1762). . · Begge ægteskaber var barnløse.
3. Sophie Dorothea VON BÜLOW. Født 1707 i Møn. Døbt 25. juli i Borre. Død 1707 i Møn. Begr. 7. august i Borre· Båret til dåben af mormoren. Blev 9 dage.
4. Frederik Lorenz VON BÜLOW godsejer, se nedenfor.
5. Carl Ulrich VON BÜLOW generalmajor. Født 16. juni 1710 i Møn? . Død 18. december 1773 i Næstved. ~ 28. juli 1738 med Caroline Sophie VON HAXTHAUSEN hofdame (1712-1778). Hofdame hos prinsesse Sophie Hedevig. . · Generalmajor af infanteriet, Bornholm. Blandt efterkommerne er general Otto von Bülow (1812-95), der førte nogle af de afgørende slag ved Dybbøl 1864. Efterslægt (2 børn) afsn. 2.1.
6. Sophie Hedevig VON BÜLOW. Født 1712 i Møn. Døbt 30. september i Borre. Død 29. april 1775 i København. ~ med Thomas VON BECK sekondløjtnant (1747-). Chef for det møenske kompagni. . · Båret til dåben af mormoren. Efterslægt (muligvis i DAA 1886, 1951) ikke undersøgt.
7. Hans Heinrich VON BÜLOW landkadet. Født 1714 i Møn. Døbt 9. januar i Borre. Død 22. januar 1731. · Båret af mormoren.
8. Christian Ulrich VON BÜLOW. Født 1715 i Møn. Døbt 22. maj i Borre. Død 1715 i Møn. Begr. 16. september i Borre· Blev "14 uger mindre 1 dag".
9. Charlotte Amalie VON BÜLOW hofdame. Født 14. marts 1719. Død 6. september 1780 i Ravnstrup gods. Begr. i Herlufmagle, Præst amtHofdame hos prinsesse Charlotte Amalie. ~ 19. april 1748 i Christiansborg Slot med Friederich Wilhelm WEDEL JARLSBERG baron (1724-1790). Til Neuenfelde og Raunstrup. . Efterslægt (5 børn) afsn. 2.2.
III.4 Frederik Lorenz VON BÜLOW godsejer.
Født 17. oktober 1708 i Møn. Døbt 21. oktober i Borre, Præstø amt. Død 9. maj 1748. Kaptajn og kompagnichef, godsejer til Espe og Bonderup. ~ 1. gang 26. februar 1737 i København (Skt. Petri) med Louise VON HAXTHAUSEN (1705-1738). ~ 2. gang ca. 1740 med Margrethe Wilhelmine VON BRÜGMANN (1723-1742). ~ 3. gang 22. januar 1744 i København (Garnison) med III.5 Margrethe KAAS (1720-1777). · Båret til dåben af mormoren. Godsejer til Espe og Bonderup (mellem Korsør og Skælskør). Page hos Frederik IV 1726, fænrik ved livregimentet til fods 1728, sekondløjtnant 1729, premiereløjtnant 1735, karakter kaptajn 1735, virkelig kaptajn og kompagnichef ved fynske nationale infanteriregiment 1743, karakter major 1746.

Wedendorf-Bristow-Mariager linjens våben
2 børn med Margrethe Wilhelmine VON BRÜGMANN
1. Ulrik August VON BÜLOW. Født 5. september 1740. · Skæbne ukendt.
2. Louise VON BÜLOW. Født 16. juni 1742 i København. Døbt i Boeslunde, Sorø amt. Død 22. oktober 1798 i Middelfart. · Ugift.
1 søn med III.5 Margrethe KAAS (se afsn. 1.8)
3. Frederik Rudbek Christian VON BÜLOW godsejer, se nedenfor.
II.2 Frederik Rudbek Christian VON BÜLOW godsejer.
Født 28. oktober 1744 i Espe. Døbt 11. december i Helsinge. Død 2. maj 1819 i Skive. Generalmajor, godsejer til Mariager Kloster mm. ~ 1. gang 10. januar 1772 i Haderslev (domk.) med Christina Margrethe CLAUDIUS (1752-1772). ~ 2. gang 24. juni 1774 i Vesterbølle med II.3 Eva Louise VON LÜTTICHAU (1746-1779). ~ 3. gang 13. september 1790 i Haubro med Henriette Marie COLD (1766-1843). · Godsejer til Mariager Kloster (et gods udskilt fra klostret i 1664), ejer efter sin svigerfar W.C.v. Lüttichau af Mølgaard, Havbrogaard (Havbro sogn, Aars Herred, Aalb. Amt) m.fl. Fænrik reformé 1755, premiereløjtnant 1761, dimitteret 1771, 1775 afskedspatent som major, 1801 oberstløjtnant, 1804 oberst, 1806 chef for vestjydske landeværnsregiment, 1808 à la suite efter ansøgning, afsked som generalmajor 1809.

Herregården Mølgaard, ejet og beboet af F.R.C. Bülow fra 1775-95
Bekendt for sin handel med landejendomme, som han udstykkede og solgte til fri ejendom for fæsterne. Denne handel gav ham et ry som folkelig og jævn, mens den blandt godsejerne skaffede ham øgenavnet "Herregårdsslagteren". Størstedelen af hans formue blev tilintetgjort i årene efter Englandskrigen 1807. Døde i Skive, formodentlig på Gammel Skivehus, som han havde erhvervet omkring 1813.

Skiverhus, ejet og beboet af F.R.C. Bülow fra 1813
Kilder: Bio.leks. (2. udg.) mm.
2 børn med II.3 Eva Louise VON LÜTTICHAU (se afsn. 1.23)
1. Christine Margrethe VON BÜLOW, se nedenfor.
2. Margrethe Kaas VON BÜLOW. Født 22. maj 1778. Død 7. september 1838 i Kolind. ~ 4. marts 1808 i Skive med Peder Markussen WODSKOU godsejer (1778-1824). Godsejer til Ryomgaard (ved Randers). . Efterslægt (6 børn) afsn. 2.3.
4 børn med Henriette Marie COLD
3. Frederik Rudbek Henrik VON BÜLOW general. Født 4. februar 1791 i Nustrupgaard. Død 16. juni 1858 i Sandbjerg. Godsejer til Sandbjerg, general, se [2]. ~ 13. oktober 1813 i Ubby med Henriette Bertine DAME (1790-1872). . · "Sejrherren ved Fredericia". Fik 1848 kommandoen 1. brigade og udmærkede sig ved slagene ved Bov (7. april), Slesvig (23. april), Flensborg (25. april), Nybøl (28. maj), Dybbøl (5. juni). November samme år fik han kommandoen over Als. Ved delingen af hæren i marts 1849 fik han kommandoen over "flankekorpset", som slog tropperne fra Slesvigholsten, Preussen, Hannover og Würtemberg ved Adsbøl, Arnbøl og Ullerup, hvorefter han blev udnævnt til overgeneral. Efter det uheldige slag ved Kolding trak han sig tilbage til Fredericia. Herfra gennemførte han det berømte udfald den 6. juli 1849, som afgjorde krigen.

General Frederik Rudbek v. Bülow, "sejrherren fra Fredericia"
Udtrådt af tjenesten 1856. Han tog da bolig på Sandbjerg Slot i Sundeved. Efterslægt (4 børn) afsn. 2.4.
4. Eva Louise VON BÜLOW. Født 27. maj 1792. Døbt 1. juni i Skorup (Skanderborg amt). Død 3. juli 1824. ~ 5. juli 1817 i Skive med Poul SEHESTED branddirektør (1788-1834). Brandirektør i Skive. . · "Horeunge" (Nygaards Sedler). F.R. Bülow angives at være faren, mens moren ikke er nævnt. Hendes mand købte 1826 Gl. Skivehus (af hendes far). Efterslægt ikke undersøgt i detaljer. Efterslægt (2 børn) afsn. 2.5.
5. Lorentz Peter VON BÜLOW kammerråd. Født 1794. Død 1873. Kammerråd og toldforvalter i Bogense. ~ 2. november 1832 i Varde med Charlotte HEILMANN (1806-1865). . · Ved giftermålet kontrollør i Skodborghus. Fra 1845 toldinspektør i Bogense. Ingen børn.
6. Henriette Marie VON BÜLOW. Født 1797. Død 1813. · Ugift, ingen børn.
I.1 Christine Margrethe VON BÜLOW.
Født 8. april 1775 i Kolding. Døbt 3. juni i Almind (Vejle amt). Død 21. juli 1851 i Valby. ~ 11. september 1795 i Haubro med Johan Jacob BRUUN postmester (1770-1842). Oberstløjtnant, senere postmester i Aalborg. · Opkaldt efter farens første, netop afdøde hustru Christina Margrethe Claudius.

Postmester Johan Jacob Bruun (1770-1842) & Christine Margrethe f. von Bülow (1775-1851)
Boede ved vielsen på Mølgard i Havbro sogn (ejet af faren). Død under besøg i Valby hos datteren Juliane. Probanden i nærværende slægtsbog. 13 børn med Johan Jacob BRUUN
1. Andreas Frederik Rudbech BRUUN løjtnant. Født 7. september 1796 i Aalborg (Vor Frue). Død 6. oktober 1848 i København. Løjtnant og postfører. ~ 8. maj 1819 i Aalborg, Budolfi med Theodore Ferdinandine KARMARK (1798-1881). . · 1823-1830 konstitueret vejer, måler og vrager i Aalborg. 1826 postfører på ruten Kolding-Aalborg og 1839 på ruten Kolding-Hamborg. Efterslægt bl.a. historikeren Henry Bruun (1873-1918) og overarkivar Henry Bruun (1903-70). Efterslægt (5 børn) .
2. Adam Ludvig BRUUN. Født 4. februar 1798 i Aalborg. Død 5. februar 1809 i Randers.
3. Augusta Nelly Francisca BRUUN. Født 1800 i Aalborg. Døbt 31. januar i Vor Frue. · Død spæd.
4. Christian Erik BRUUN kasserer. Født 24. marts 1801 i Aalborg. Døbt 28. marts. Død 28. april 1859 i København. Bogholder og kasserer i Brandassurancekompagniet i Kbh. ~ 1835 med Severine Carline Henriette LYTZEN (1806-1854). . Efterslægt (4 børn) .
5. Augusta Nelly Francisca BRUUN. Født 13. marts 1803 i Aalborg. Døbt 4. maj i Vor Frue. Død 22. oktober 1867. ~ 17. december 1824 med Jens Christian PETERSEN præst (1794-1853). Sognepræst sidst i Terslev-Ø, Sorø amt. . · Havde mindst én søn og én datter. Efterslægt (1 barn) .
6. Carl BRUUN provst. Født 19. februar 1805 i Aalborg. Død 4. maj 1883. ~ 1. august 1832 i Kbh. (Holmens) med Juliane Augusta BRUUN (1809-1889). . · 1830-32 personel kapellan i Grevinge på Sjælland; herefter i Taarnby på Amager, fra 1839 residerende kapellan i Aalborg (Frue Kirke) tilligemed sognepræst i Sønder Tranders. Fra 1846 til 1859 ved Garnisonskirke i København, dels som resid. Kapellan, dels (fra 1853) som sognepræst. Lod sig pga. sygdom i 1859 forflytte til Sverborg på Sjælland hvor han virkede i 24 år. Afsked 1882. Gift med sin kusine Juliane Augusta Bruun [2].

Provst Carl Bruun (1805-83)
En søn Eusebius var gærfabrikant, opfinder af "luftgærmetoden", se [2] Efterslægt (3 børn) .
7. Frederikke Louise BRUUN. Født 1807 i Aalborg. Døbt 5. juli i Budolfi. Død 24. april 1819.
8. Adam Ludvig BRUUN toldforvalter. Født 7. september 1809 i Randers. Død 14. november 1870. Toldforvalter i Assens. ~ 1. gang 24. oktober 1829 i Aalborg (Frue) med Dorothea Maria SCHOU (1812-1859). . ~ 2. gang 14. maj 1860 i Ullerup (Sønderborg amt) med Nora Adolphine FEILBERG . · Exam. jur. 1830 fuldmægtig på Uttrupgård i Nørre Tranders (hans kones fødegård), 1834 strandtoldbetjent i Vandborg, 1841 konsumptionskassebestyrer i Holstebro, 1847 toldkontrollør i Kerteminde, derefter toldforvalter i Rødby og 11/10 1860 i Assens til 26/8 1867, da han blev afskediget i nåde og pension. I 1. ægteskab ialt 13 børn.

Toldforv. Adam Ludvig Bruun (1809-70)
En søn Carl Alfred Bruun (1846-99) var kunstanmelder og forfatter af populærvidenskabelige historiefremstillinger [2]. Efterslægt (6 børn) .
9. Peder Wodschou BRUUN præst. Født 23. december 1810 i Randers. Døbt 27. december i St. Morten. Død 5. juli 1883. Sognepræst sidst i Norgesminde. ~ 1. gang 3. november 1847 med Nathalie Louise Caroline VON BÜLOW (1816-1852). (Hun efterkommer af ane nr. II.2, se nr. 2 afsn. 2.4). ~ 2. gang 26. juli 1854 med Elise VON BÜLOW (1814-1890). (Hun efterkommer af ane nr. II.2, se nr. 1 afsn. 2.4). · Sognepræst til Gjerlev-D. på Sjælland, senere Norgesminde.

Sognepr. Peder Wodschou Bruun (1810-83) med 2. hustru Elise v. Bülow (1814-90)
Begge hustruer var hans kusiner og døtre af "sejrherren fra Fredericia" Frederik R.C. von Bülow. Mindst 2 sønner af 1. ægteskab. Ingen børn i 2. ægteskab. Efterslægt (1 barn) .
10. Theodora Johanne BRUUN. Født 2. august 1812 i Randers. Døbt 9. oktober i St. Morten. Død 25. november 1864. ~ 28. oktober 1852 i Kbh. (Garnisons) med Frederik Rubech VON BÜLOW præst (1821-1905). Sognepræst i Sorterup. (Han efterkommer af ane nr. II.2, se nr. 3 afsn. 2.4). · Gift med sin fætter, søn af "sejrherren fra Fredericia" Frederik R.C. von Bülow.

Theodora Bruun g. Bülow (1812-64)
Ingen børn.
11. Juliane Marie BRUUN. Født 17. september 1813 i Randers. Døbt 21. september i St. Morten. Død 1. februar 1904. ~ 17. december 1842 i København (Frelser) med Hans Peter Koefoed MØLLER byfoged (1810-1865). Byfoged og justitsråd i Middelfart. . ·

Juliane Bruun g. Møller (1813-1904)
Boede 1850 i Valby, siden i Middelfart. Flere børn. Efterslægt Matthiesen, Møller, Høyrup, Clausen, Engelhardt ... Efterslægt (3 børn) .
12. Eva Henriette BRUUN. Født 4. december 1814 i Aalborg. Døbt 16. december i Budolfi. ~ med Thøger MØLLER bogholder (1828-). Bogh. v. Vridsløse Straffeanstalt. . · Boede 1850 ugift hos søsteren Juliane i Valby. i 1884 er hun gift Møller og bor på Christianshavns Torv. Tilsyneladende bor hun adskilt fra sin mand på sin egen etage. Skæbne ellers ukendt.
13. Frederik (Fritz) BRUUN fængselsdirektør. Født 22. juli 1816 i Aalborg. Døbt 7. september i Budolfi. Død 21. december 1891 i Norgesminde, Gentofte sogn. Begr. 28. decemberFængselsdirektør, overinspektør for fængselsvæsenet. ~ 4. september 1850 i Roskilde (Dom) med Elisabeth Cathrine Thalette WIGELSEN (1823-1899). . · Student fra Herlufsholm 1837, cand.theol. 1844, 1845 assistent og 1850 direktør ved Viborg Straffeanstalt, 1853 inspektør ved den nyopførte straffeanstalt i Horsens, 1859 overinspektør for fængselsvæsenet og chef for justitsministeriets fængselskontor. Formodentlig er han med familien flyttet til Københavnsområdet straks ved tiltrædelsen i 1859.

Elisabeth Cathrine f. Wigelsen (1823-99) og fængselsdir. Frederik (Fritz) Bruun (1816-91)
Hans indflydelse på dansk fængselsvæsen betegnes som "meget betydelig ... Særlig må fremhæves hans indsats for gennemførelsen af det såkaldt progressive system, efter hvilket straffuldbyrdelsen tilrettelægges i forskellige stadier med stigende grad af frihed og fællesskab". Foruden flere artikler om fængselsvæsenet udgav han 1867 bogen "Fuldbyrdelse af Strafarbeide", der blev oversat til tysk. Kilde: Bio.Leks [2]. Han døde ifølge kirkebogen for Gentofte sogn af lungebetændelse på Strandvejen i Norgesminde og blev begravet i København. Efterslægt (6 børn) .