Warning: Missing argument 5 for header1(), called in /var/www/brondsted.dk/tom/genealogi/thygesen.php on line 4 and defined in /var/www/brondsted.dk/public_html/scripts/functionsV3.php on line 119

Warning: Missing argument 6 for header1(), called in /var/www/brondsted.dk/tom/genealogi/thygesen.php on line 4 and defined in /var/www/brondsted.dk/public_html/scripts/functionsV3.php on line 119

Warning: Missing argument 7 for header1(), called in /var/www/brondsted.dk/tom/genealogi/thygesen.php on line 4 and defined in /var/www/brondsted.dk/public_html/scripts/functionsV3.php on line 119

Warning: session_start() [function.session-start]: Cannot send session cookie - headers already sent by (output started at /var/www/brondsted.dk/public_html/scripts/functionsV3.php:119) in /var/www/brondsted.dk/public_html/scripts/functionsV3.php on line 122

Warning: session_start() [function.session-start]: Cannot send session cache limiter - headers already sent (output started at /var/www/brondsted.dk/public_html/scripts/functionsV3.php:119) in /var/www/brondsted.dk/public_html/scripts/functionsV3.php on line 122
Georg Koës - En håndværker fra Slesvig og hans slægt.

Georg Koës - En håndværker fra Slesvig og hans slægt.

Dette er en OCR-scannet version af Frants Thygesens kronik i Flensborg Avis 1955 om finansråd Georg Frederik Ditlev Koës (1731-1804) og hans forslægt fra Slesvig. Kronikken blev fundet gennem Christian Scheels omfattende bibliografi "Slektslitteratur i Norge og Danmark" (http://home.online.no/~cfscheel/sl-index.htm) og er formodentlig ikke kendt af mange. I hvert fald er den ikke refereret i artiklen i Dansk Biografisk Leksikon om GDF Koës. Koës og hans tallotteri er også kort omtalt på Det Kgl. Biblioteks netudstilling fra 1996 "Porten til Europa", stadig (2002) at se på http://www.kb.dk/kultur/expo/porten/96-illus/2-5.htm


En håndværker fra Slesvig og hans slægt.

Af generalsekretær Frants Thygesen, Flensborg

Omkring 1635 finder vi de første efterretninger om glarmesterfamilien Koës (i slægten udtalt Ko-es) i Slesvig. Hvor slægten stammer fra, vides ikke. Måske er den kommet sydfra. Måske er det et gammelt slesvigsk navn og samme oprindelse som de lydnære slægtsnavne Kohs og Koos eller Goos, der er båret af fremragende slesvigere. I Slesvig blev navnet skrevet Koes og udtales Kös. - I slesvigsk "plat" træffer man endnu betegnelsen "Goos" (i stedet for "Gans") for en gås; og den nordlige og den sydlige halvdel af det nuværende Husum Amt, der stadig får besøg af mange vildgæs, hed fra gammel tid "Nørre Goes Herred" og "Sønder Goes Herred" ("Goes" eller "Gös" er sikkert en slesvigsk flertalsform af "gås").

På en tid altså, da befolkningen ned til Slesvig og Danevirke endnu var dansktalende, og da Christian IV var konge, da hans noget upålidelige slægtning hertug Friedrich III sad på Gottorp, og da endnu Trediveårskrigen i Tyskland kun var 20 år gammel, levede der i Slesvig en glarmester, Matthies Koës, han nævnes 1639 som "Amtsmeister" i byens ældgamle glarmesterlav, ejede et hus i byens 2. kvarter og døde 1657 ved et ulykkestilfælde.

Han efterlod 3 sønner, der alle fortsatte i faderens håndværk. Den ældste, Jürgen Koës (den ældre), var 1645-50 i lære hos faderen, blev mester 1659 og døde 1678. Broderen Thomas lærte også hos faderen (1651-55), fik 1660 borgerbrev, 1662 mesterbrev og blev 1666 medlem af et af byens ældste gilder ("Alte Beliebung"); han overtog faderens ejendom i 2. kvarter. Den yngste, Hans, lærte 1669-73 hos broderen Thomas, men synes ikke at være blevet mester.

Kun Jürgen fik efterkommere i faget. Sønnen Jürgen Koës (den yngre) blev 1682 medlem af "Alte Beliebung", 1683 mester og ejede hus i 2. kvarter, nu Munkebrogade 9. Broderen Matthies blev mester 1685 og medlem af "Alte Beliebung" 1691; han havde en ejendom i 1. kvarter, nu Langegade 34.

Matthies efterlod vist ingen sønner, men Jürgen havde en søn, Friedrich Wilhelm Koës, som 1714-18 var i glarmesterlære hos faderen, 1724 blev mester og 1735 2. oldermand i lavet. Han ejede efter faderen huset og forretningen i Munkebrogade 9 og døde 1759.

Også hans søn Jürgen Detlef Friedrich Koës gik ind i glarmesterhåndværket. Dermed opnåede slægten Koës 5 generationer af glarmestre i Slesvig by i den lige mandslinje. Han var født i Slesvig den 12/3 1731 og stod i lære hos faderen i 1747-51; blandt de mange sølvskjolde for mestre og svende, som Slesvig glarmesterlav stadig opbevarer, findes både hans svendeskjold fra 1751 og et par fra hans forfædre. Opvakt og flink ("anstellig") var han; men han ville prøve noget nyt. 20 år gammel blev han da skriver - med gåsepen naturligvis - hos en advokat i Flensborg ("ergriff den Gänsekiel") og senere hos en advokat i Altona. Det var i den norsk-dansk-holstenske helstats gode dage i Frederik V's kongetid. Mange indvandrede tyskere fik gode embeder i det danske rige, bl.a. Adam Struensee, som blev generalsuperintendant for Slesvig og Holsten, og dennes søn, den unge, begavede læge Johann Friedrich Struensee, som var født i Halle i 1737 og allerede 1758 blev stadsfysikus i Altona, hvor han nok har lært den lidt ældre Koës at kende. Men også i andre lande var der noget at gøre, f.eks. i Prøjsen, hvor Frederik den Store efter Syvårskrigens afslutning satte kraftigt ind på landes genopbygning og indkaldte 300.000 udlændinge. Blandt dem var den unge Koës, som allerede i 1765 sad som direktør ved den prøjsiske statsbank. Her lærte han meget nyt at kende, også det nystiftede prøjsiske statslotteri, som havde "kunder" i mange lande, også i Danmark, og som gav den prøjsiske konge et stort overskud til ophjælpning af det forarmede land.

Også i Danmark foregik der noget, ikke alt sammen lige godt. I 1768 blev Johann Struensee i Slesvig forestillet den sindssyge konge Christian VII, der knyttede ham til hoffet. Allerede 2 år efter styrtedes den danske regeringschef J.H.E. Bernstorff, og Struensee blev nu enevældig herre i riget til sit fald 1772, da han blev henrettet. Det er næppe helt tilfældigt, at Jürgen (eller Georg, som han undertiden kaldte sig) Koës netop på den tid vendte hjem til Danmark. Han havde også efter faderens død i 1759 bevaret forbindelsen med Slesvig, hvor han 1773 står indtegnet som ejer af et grundstykke i 4. kvarter, nu Pastorengade 1. Han indsendte en ansøgning til Christian VII om koncession til for egen regning og risiko og mod en pæn afgift til staten at oprette et lotteri i Danmark. I ansøgningen fremhævede han det ærgerlige i, at den danske konges undersåtter spillede deres penge bort i et udenlandsk lotteri til glæde for den prøjsiske konges kasse; ville de endelig spille, var det dog bedre, om pengene blev i landet, og afgiften gik til den danske konge. Dette var i god overensstemmelse med den herskende merkantilisme, den danske statskasse trængte i høj grad til penge, og Struensee led ikke af moralske skrupler.

1771 fik Koës da den ønskede koncession for 6 år og oprettede "Tallotteriet", som han organiserede med stor dygtighed. Det gav statskassen en kærkommen indtægt og også et godt overskud til Koës. Men det blev hårdt angrebet fra mange sider som moralsk forkasteligt og socialt ødelæggende, navnlig fordi de ganske små indskud på et hvilket som helst tal lokkede mange småfolk til at spille deres sparepenge væk; Bernstorff skrev: "En gruppe af forretningsmænd og jøder lever af nationens blod." Kritikken var dog nok også til dels rettet mod den forhadte Struensee. I hvert fald blev lotteriet ikke afskaffet efter hans fald i 1772; i 1773 købte staten det tværtimod af Koës og drev det for egen regning til 1851. Først da blev Tallotteriet ophævet, efter at uviljen imod det var kommet til udtryk i stænderforsamlingerne.

Lotteriet havde gjort Koës til en rig mand og skaffet ham titel som finansråd. Han giftede sig med den purunge Anna Mathea Falk, der var født 26/1 1757 i København som datter af rådmand Abraham Falk, og købte 1774 af staten to godser på Sjælland, Antvorskov Ryttergods og Pebringe, begge syd for Slagelse. Pebringe ombyggede han til enkesæde og kaldte den Falkensten efter sin kone. På Antvorskov havde de en række gode år og fik 6 sønner, hvoraf dog de 3 døde som små.

Georg Ditlev Friedrich Koës og Anna Mathea Falch
Georg Ditlev Friedrich Koës & Anna Mathea Falch

Den 31. 7. 1790 var den regerende kronprins Frederik (senere Frederik VI) på Gottorp slot blevet viet til prinsesse Marie datter af statholderen, landgreve Carl af Hessen. Hvedebrødsdagene tilbragte det nygifte par på landgrevens faste bopæl, slottet Louisenlund syd for Slien. Derfra gik rejsen til Sjælland, hvor de bl.a. besøgte Antvorskov. Prinsessen og Koës havde jo begge hjemme i Slesvig, hvorfra familierne måske har kendt hinanden. Fru Koës ventede da igen et barn. Efter familietraditionen udbad kronprinsen sig, at det ventede barn, hvis det blev en dreng, skulle opkaldes efter ham, hvis det blev en pige, efter prinsessen. Den 18. 9. fødtes der to piger, der så blev kaldt Frederikke og Marie.

Marie og Frederikke Koës
Marie & Frederikke Koës

Koës lod et par gange sig og sin kone male af datidens kendteste portrætmaler, Jens Juel (for ca. 40 rigsdaler pr. billede!); de smukke malerier er stadig i slægtens eje. - På sin fødselsdag den 12. 3. 1791 lod, han Slesvig bys viceborgmester, etatsråd Petersen, overrække det forsamlede glarmesterlav en pragtfuld gave, en næsten 4 pund tung sølvpokal ("Velkomst"), indvendig forgyldt, der på låget bærer en fane med Christian VII's initialer og på siden en indskrift; han ønskede på denne måde at vise sin kærlighed til fødebyen og til sit og sine forfædres håndværk. Pokalen blev fyldt med vin, hvorefter alle deltagerne drak af den på giverens og lavets velgående.

Men snart var den gode tid på Antvorskov forbi. Den 12. 6. 1792 døde Anna Mathea Koës, kun 35 år gammel. 1 1794 solgte Koës sine godser og forpagtede for sine gamle dage af slægten Plessen herregården Gunderslevholm mellem Sorø og Næstved.

De to småpiger satte han i pleje hos præstefamilien Winther i Fensmark nord for Næstved, hvor de voksede op sammen med Sjællands største digter, Christian Winther (født 1796). Faderen kørte ofte de 2-3 mil til Fensmark for at besøge døtrene. Men tvillingerne så ganske ens ud og var helt ens klædt. Når den ene kom springende, kunne faderen, som jo fra barnsben var tysktalende, spørge: "Bist du Frederikke oder bist du Marie?" Så fik den ene ørenringe, for at man kunne se forskel! I ferierne var de oftest hos faderen på Gunderslevholm, og det var meningen, at de efter konfirmationen skulle flytte hjem til ham. Han forlod dog Gunderslevholm (vistnok i 1802, da godset købtes af slægten Neergård) og døde i København den 6. 2. 1804, inden døtrene var fyldt 14.

Også i hans testamente var der tænkt på Slesvig glarmesterlav, nemlig med et beløb på 500 rigsdaler til en årlig fest for mestrene og deres familier på Koës' fødselsdag den 12. marts. Selv om der gik 68 daler fra i afgifter, rakte renterne til en flot fest hvert år, indtil pengene gik tabt efter de to verdenskrige. Men den 12 marts og Koës' minde er kommet til at betyde så meget for Slesvig glarmesterlav, at det stadig fejrer dagen hvert år, nu for egne midler, og hvert år drikker af velkomsten "til ære og minde for den salige afdøde hr. finansråd Koës".

Af Koës' 3 sønner hed den ældste Abraham. Han rejste efter faderens død rundt i Sverige med næsten hele sin store arv kontant hos sig. Han døde ugift. Den anden, Georg Heinrich Koës, var født 1782 og blev 1806 doktor ved Københavns universitet på en filosofisk afhandling om Homer, hvor han som den første hævdede, at Odysseen er samlet af forskellige dele. Han var forlovet med sin kusine, Caroline Falk i København, men drog med søsteren Frederikkes forlovede, arkæologen P.O. Brøndsted, på studierejse til Grækenland, hvor han i 1811 døde på øen Zante. Om den tredje voksne søn vides intet.

Georg Heinrich Koës
Georg Heinrich Koës

Kun gennem de to tvillingedøtre har Koës nulevende efterkommere. Det er til gengæld blevet en blomstrende slægt.

Marie blev i 1810 gift med Holger Halling Aagaard [malerier af C.A. Jensen (1), (2) og Constantin Hansen (3)], der ejede godset Iselinge ved Vordingborg, som i lange tider blev et samlingssted for plejebroderen Christian Winther og mange andre af den danske "guldaldertids" begavede unge (bl.a. Grundtvig, Hall, Molbech, Monrad, Poul Møller, Oehlenschläger, Ploug, Knud Lyhne og Kamma Rahbeck, Rørdam og Thorvaldsen). Hun havde 8 børn. Kun 1 søn, Georg, blev voksen; han har stadig efterkommere under navnet Aagaard. En datter Frederikke Marie blev gift Dorph og har nulevende efterkommere under dette navn og - gennem sine døtre - bl.a. også under navnene Balslev, Brix og Thygesen. En anden datter af Marie Koës blev gift Hammerich, en tredje Bartholin, en fjerde Ingerslev og en femte Ibsen. Også de har nulevende efterkommere med undtagelse af Ingerslevs.

Frederikke Koës blev i 1813 gift med broderens ven Brøndsted, efter at han var vendt hjem fra Grækenland. Hun døde allerede 1818 fra 3 småbørn, som så blev opdraget på Iselinge hos hendes elskede tvillingesøster Marie. Sønnen Georg Brøndsted havde flere børn. Nogle af familien har bevaret navnet Koës som mellemnavn, bl.a. lektor Georg Koës Brøndsted, Lyngby, der efter 1945 en kort tid var dansk lærer i slægtens stamby Slesvig, for tiden i Rensborg. Frederikkes ene datter, Marie, blev gift med den senere konseilspræsident C.C. Hall; den anden, Frederikke, hvis fødsel blev moderens død, blev gift Treschow og kom til Norge, hvor der lever mange efterkommere efter hende.

Jürgen eller Georg Koës store formue er i tidens løb fordelt på hans mange efterkommere og mere eller mindre smuldret væk. Også navnet Koës er forsvundet som slægtsnavn både i Danmark, i Slesvig by og vistnok i Sydslesvig som helhed. Men endnu lever i slægten og ikke mindst i Slesvig glarmesterlav mindet om håndværkersvenden fra Slesvig og hans mærkelige skæbne.

Frants Thygesen.