tom.brondsted.dk

Gedcom-udskrift for Holger BRØNDSTED

Afsn. 1.1: Fædrene linje for Holger BRØNDSTED

VI.32 Mads HANSEN, skovløber.

Skovløber under Koldinghus rytterdistrikt. Død 1730 i Strandhuse, Eltang sogn, Vejle A.. Begr. 23 juli 1730 i Eltang. ~ 1. m.VI.33 Kirsten JENSDATTER (1657-1690). - se nedenfor. ~ 2. 6 juni 1693 i Eltang m. Maren LAURSDATTER (-1734). Brøndsted-slægten er foreløbig sporet tilbage til denne skovløber-familie bosiddende i et skovløberhus tæt ved Bjert i Eltang sogn (ved Kolding Fjord). Skovløberen, velnok født i midten af 1650'erne, nævnes første gang 1690 ved hans første hustru Kirsten Jensdatters død. Året efter optræder han som vidne i forbindelse med ulovlig skovhugst og 1693 gifter hans sig for anden gang med Maren Lauridsdatter fra det nærliggende Strandhuse. Selv er han rimeligvis fra Brøndsted i Gauerslund sogn. Hans overordnede som skovløber under Koldinghus Rytterdistrikt, hofjægermester Gerhard Brockdorf, boede selv på Ødstedgaard lige vest for Brøndsted, og hans ældste søn Gert må være opkaldt efter denne overordnede. I skiftet efter skovløberen Mads Hansen dateret 5. juni 1734 (aftrykt i G. Hviid [79]) nævnes denne søn som "Geerdt Madsen ved 40 Aar som skal tiene Hr. Conferentz Ratlow ". Gert skulle altså i tjeneste hos Christian Rathlou på Rathlousdal i Odder, der var Gerhard Brockdorfs efterfølger som hofjægermester for Nørrejylland.

Begyndelsen af skiftet efter skovløber Mads Hansen og Maren Laursdatter 1734.

Skiftet viser da, at Gert/Gerhard (og dermed Brøndsted-slægten) ikke stammer fra Hørregård som tidligere antaget af N.Brøndsted [80] og gengivet andre steder. Det fremgår i øvrigt kun meget indirekte, at Gert kun er halvbror til de øvrige arvinger nævnt i skiftet. Han arver nemlig kun en halv broderlod. _ Hans hustru VI.33 (forslægt ukendt):

VI.33 Kirsten JENSDATTER.

Født o. 1657. Død 1690 i Bjert. Begr. 13 aug. 1690 i Eltang. ~ VI.32 Mads HANSEN, skovløber - se ovenfor. Blev ifølge kirkebogen 34 år gammel. _

Mads HANSENs børn med Kirsten JENSDATTER:

1 Gert Madsen BRØNDSTED, godsforvalter. se V.16 nedenfor.

Mads HANSENs børn med Maren LAURSDATTER:

2 Maren MADSDATTER. Født 1694 i Bjert. Døbt 24 jan. 1694 i Eltang. Skiftet efter hendes forældre 1734 nævner at hun er 39 år og "gift udi Holland" (måske Holland i Føvling sogn?). To med hendes navn bliver viet i Eltang 1713. Mændene var hhv. en Thomas Thønnesen og "en afdanked Curassier (Kyrasser)" Jochum Martin med et ulæseligt efternavn. Skæbne ellers ukendt. _

3 Kirsten MADSDATTER. Født 1695. Døbt 25 aug. 1695 i Eltang. ~ m. Niels HANSEN (-). Er indført i skiftet som "Kirsten Madsdatter gl. 32 [39!] Aar, for hende til Laugværge hendis Mand Niels Hansen ibdm [Strandhuuse]". Hendes vielse er ikke fundet i Eltang. Skæbne ellers ukendt. _

4 Anne Katharine MADSDATTER. Født 1697 i Bjert. Døbt 29 maj 1697 i Eltang. Må være den "Katharine Madsdatter gl: 28 [38!] Aar", der bebor skovløbergården ved skiftet 1734. Hun er da ugift og det fremgår at hun har beboet forældrenes hus i længere tid. Hun har oparbejdet gæld til brødrene Hans og Laurs og har forsømt en del vedligehold. _

5 Hans MADSEN. Født 1700 i Bjert. Døbt 4 apr. 1700 i Eltang. Død 1706 i Bjert. Begr. 5 apr. 1706 i Eltang. Var 6 år og 2 måneder ved begravelsen. _

6 Laurids MADSEN. Født 1702 i Bjert. Døbt 27 dec. 1702 i Eltang. Død 1704 i Bjert. Begr. 27 jan. 1704 i Eltang. Blev "1 år og 1 måned". _

7 Maren MADSDATTER. Født 1705 i Bjert. Døbt 25 jan. 1705 i Eltang. Død 1706 i Bjert. Begr. 24 jan. 1706 i Eltang. Blev "1 Aar og 14 Dage gammel". _

8 Maren MADSDATTER. Født 1707 i Bjert. Døbt 20 maj 1707 i Eltang. Død 1715 i Bjert. Begr. 7 apr. 1715 i Eltang. Døde ifølge kirkebogen som 8-årig i 1715. _

9 Hans MADSEN. Født 1709 i Bjert. Døbt 7 mar. 1709 i Eltang. Opkaldt efter sin farfar. Var "25 Aar, Selfmyndig" ved skiftet i 1734. Skæbne ellers ukendt. _

10 Laurids MADSEN. Født 1711 i Bjert. Døbt 19 dec. 1711 i Eltang. Opkaldt efter sin morfar. Levede ved skiftet i 1734 ("Laurs Madsen gl: 23 Aar med ansatte formynder Ole Jensen i Strandhuuse"). Skæbne ellers ukendt. _

V.16 Gert Madsen BRØNDSTED, godsforvalter.

Forvalter på Gersdorffslund, møller. Født før 1690 i Brøndsted, Gauerslund sogn(?). Død 1746 i Odder (Rathlousdal). Begr. 6 maj 1746 i Odder sogn, Århus A.. ~ 1 sep. 1740 i Blegind kirke, Skanderborg A. m. V.17 Anne Sophie WORSØE (1717-1767). Se afsn. 1.2. Hans præcise fødselsdag kendes ikke, men da han ikke er fundet døbt i Eltang, hvor hans far nævnes fra 1690, må han være født i slutningen af 1680'erne, formodentlig i landsbyen Brøndsted i Gauerslund sogn ved Fredericia (desværre er kirkebøgerne for Gauerslund indtil 1744 gået tabt). Han må være opkaldt efter Gerhard Brockdorff til Ødstedgaard, og denne har rimelivis sørget for hans videre karriere hos efterfølgeren som hofjægermester for Jylland (med ansvar for forstvæsenet), nemlig Christian Rathlou på Rathlousdal ved Odder. Her var Gert i mange år livtjener - nogle steder nævnes han også som ridefoged eller forvalter (på anneksgården Gersdorffslund) - da han i 1740 fik den indbringende Skægs mølle, umiddelbart ved hovedgården i fæste. "Oldemor" [35] kalder ham med lidt foragt i stemmen for gartner (s. 58); dette er altså forkert og hertil kan bemærkes, at en møller var ingenlunde at ligestille med tyende eller lavere funktionærer på en herregård. Han stod afgjort over bondestanden, var "seigneur" og omgikkes på lige fod med f.eks. præster og større købmænd. Ved sit bryllup indføres han endog i kirkebogen som "ædle og højfornemme".

Skægs Mølle i 1870'erne. Tegn. af P. Møller. Aftrykt i Th. Madsen: Skægs Mølle. Østjydsk Hjemstavn 1955.

Hans nære forhold til sit herskab er udtrykt ved, at han på sit dødsleje modtog Christian Rathlous tilsagn om frihed for hans tre sønner: "Jeg hafte hellers, naturligviis, ventet mig at tage Afskeed med Eder, end at jeg nogensinde kunde præsumeret at I udi den Post skulde kommet mig tilforn, som jeg dog kan forsikre Eder giør mig ondt baade for Eders egen saavel som Eders trende smaa umyndige, af hvilcke jeg til den ældste, som da bærer mit Nafn, udi tvende Aar forærer og skienker dend Afgift af Møllen, som Eders Efterladte (om det hellers er Guds behagelige Villie at kalde Eder herfra) efter Fæstebrevitz Indhold burde give". Brevet i sin helhed ligesom friheds- og forsørgelsesbrevet, som Chr. Rathlou underskrev på selve Gerts begravelsesdag, er aftrykt i fuld længde i Thorvald Madsen [78]. Gert Brøndsted døde efter kun 6 års ægteskab, år 1746; begravet på Odder kirkegård 6. maj. Skiftet efter ham blev opgjort til godt 400 rdl. Trolovet 20. maj 1740 i Blegind kirke, hvor en svoger Lauritz Worsøe var præst. Hans hustru hed Anne Sophie Sørensdatter Worsøe. Få måneder efter Gerts død i 1746 giftede enken sig med den 22 årige Hans Hansen Møller. Han var arving efter den hovedrige møller i Fillerup, hans forgænger som ridefoged på Rathlousdal gods, og kunne derfor give sine stedsønner en god start i livet. Med ham havde hun 4 børn. Litteratur: Th. Madsen [78], [81], I.C. Hansen "Møllere i Hads Herred", to kronikker i Aarhus Stiftidende d. 27. og 28. dec.1938. A. Eriksen: Bidrag til Hads Herreds Historie, 1928 (s. 126 ff.), Erna Lorenzen [112] (s. 82 f.) , K.G. Brøndsted [30] (s. 64), "Oldemor" [35] (s. 58). Efterslægt i Slægtstavlesamlingen 1931 og P.Nedergaard [44]. _

3 børn:

1 Christian BRØNDSTED, amtsprovst. se IV.8 nedenfor.

2 Gert Ditlev BRØNDSTED. Født 1743 i Rathlousdal. Døbt 16 okt. 1743 i Odder. Død 1760 i Marselisborg, Århus A.. Begr. 7 okt. 1760 i Odder. Der er bevaret en fortegnelse over det elegante udstyr han fik med sig da han blev anbragt på Marselisborg godskontor: "Hans bedste klædning var en blakket klædeskjortel med en »beicans« vest. Vesten var med forgyldte knapper »som hannem af hans forældre kort før hans død til sin tjeneste ved Marselisborg var overladt og endnu aldeles ubrugt«. Desværre får vi aldrig at vide, hvad denne pragt var vurderet til på grund af et hul i protokollens blad på dette sted. Derimod viser en grøn klædeskjortel og vest sig at være sat til 3 rdl. Af ridefogeden, som godskontoret sorterede under, havde han fået en rød ulden damaskesvest (2 rdl) og en blå kontorkjortel med forgyldte knapper (2 rdl.), mens han selv medbragte en hvid vest med røde glasknapper (5 M) og formentlig til daglig brug en grøn trykt kjortel og vest (1rdl). Selv så ung en mand var forsynet med et rødt (1 M) og et grønt hatslag (2 M). Den hvide »sactut«, d. v. s. surtout af klæde, var overtøj (1 rdl). Alt linned er uspecificeret og sat til 4 rdl. Desuden havde han en pistol, krudthorn, haglpung, sporer og piberør med sølvring". (Erna Lorenzen [112], s. 169 f.) _

3 Søren BRØNDSTED, forpagter. Født 1745 i Rathlousdal. Døbt 24 juli 1745 i Odder. Død 7 feb. 1777. Begr. 13 feb. 1777 i Holme sogn, Århus. ~ 1 nov. 1771 i Estruplund, Randers A. m. Engel Marie TØRSLEFF (1751-1806). Gift 1771 på Estrup, hvor svigerfaderen Hans Vincentsen Tørsleff (1701-65) havde været godsejer, og som da var ejet af sønnen Laurits Christian Tørsleff (1732-65). Han var da forpagter af Viffertsholm nord for Hadsund (Solbjerg sogn, Aalb.A.), og her er også hans ældste barn født. 1773 er han forpagter på Marselisborg. Det år nævnes han som fadder ved dåben af Gerhard Johannes Brøndsted (hans brorsøn) i Fruering kirke. Samme år får han døbt en søn i Viby. Han døde og blev begravet knap to måneder før sit sidste barns fødsel. Hans enke blev gift 2. gang med forvalter, senere birkeskriver v. Marselisborg Fr. Soetmann. I 1787 folketællingen optræder birkeskriveren m. familie i Holme by og sogn, i husstanden også konens to børn af første ægteskab: Hans og Anne Brøndsted øjensynlig opkaldt efter stedfarfaren (eller morfaren?) og farmoren. De døde begge barnløse forholdsvis unge. Kilde: bl.a. [215], [248]. _ Efterslægt (4 børn) afsn. 2.1.

IV.8 Christian BRØNDSTED, amtsprovst.

Amtsprovst i Horsens. Født 22 mar. 1742 i Rathlousdal. Døbt 6 maj 1742 i Odder. Død 10 feb. 1823 i Horsens. Begr. 21 feb. 1823 i Horsens (Frelser). ~ 1. 29 sep. 1769 m. IV.13 Johanne Kirstine HATTING (1745-1779). Se afsn. 1.38. ~ 2. 26 jan. 1780 i Århus (Frue) m. IV.9 Mette Augusta PETERSEN (1758-1832). Se afsn. 1.6. Han var opkaldt efter greven på Rathlousdal, Christian Rathlou. Blev student fra Horsens 1761, cand. theol. 1765. Derefter "conditonerede" han i tre år på Billesborg ved Vallø og havde her tit lejlighed til at prædike for stiftsdamerne. 1768 blev han sognepræst i hjemegnen, nemlig i Fruering ved Skanderborg. Under udskiftningen her fandt han, at præstegården blev forfordelt, søgte derfor bort og fik embede i Horsens 1785. Året efter blev han provst i Nim herred. Ridder af Dannebrog 1811. Rang med amtsprovster 1812. Dannebrogsmand 1818, afsked 1821. Død i Horsens 10. februar 1823. Portrætter af ham og hans anden hustru Mette Augusta Petersen blev malet 1794 af Hans Hansen (guldaldermaleren Constantin Hansens fader) og findes gengivet i "Portrætmalerens dagbog", Memoirer og Breve VI [34], der også giver en ret udførlig omtale af ham og hans familie: "Han opkaager intet gammelt Tøy med mistænkelige Mirakler eller beviiser Religionens Sandheder af overnaturlige Ting; heller ikke lærer han, at Vejen til Lyksalighed bestaar i Troen fra Jesum aleene, men fornemmelig i en dydig Vandel". Men han "har nogle meget fatale hypocondriske Luner, som meget diffigurerer denne saa fortreffelige Mand".

Mette Augusta Petersen (1758-1832) & provst Christian Brøndsted (1742-1823)

Hans 50-års jubelfest fejredes 30. september 1818 i Horsens med megen højtidelighed; der var taler i kirken af jubilaren og hans to sønner, i hjemmet af barndomsvennen Rasmus Jensen m.fl., digte af Rahbek og Oehlenschlæger, vocal og instrumental musik osv. Hans økonomiske kår var gode ("ret velhavende", "formuende" hedder det i breve fra sønnen P.O. Brøndsted). Jubilæet blev også markeret med et slags festskrift udgivet af sønnen Gerhard Johannes med titlen "Sognepræsten i Horsens, Amtsprovst, Ridder og Dannebrogsmand, Christian Brøndsteds 50 Aars Embeds-Jubilæum" (udkom Ribe 1818).

Omslag og dedikationsblad af jubelskriftet fra 1818, "udgivet af Jubellærerens ældste Søn, Gerhard Johannes Brøndsted, Sognepræst i Varde".

Horsens-historikeren Fabricius skriver om ham, at "det vidnesbyrd, inscriptionen på gravmindet giver ham, at han "var sin Gud, sin plidt og sin konge tro og bar sine grå hår med ære", er vistnok sandfærdigt". Provst Brøndsted har efterladt sig et hæderligt minde Horsens som en dygtig og nidkjær præst, omend noget myndig. Han blev gift 1. gang, uvist hvornår og hvor, med præstedatteren Johanne Kirstine Hansdatter Hatting, født i Hatting 1745. Hun døde allerede 1779. "Torsdagen den 15. Julij aftenen kl. 10 var den bedrøvelige time, der berøvede mig min uskatteerlige koene J.Chr.H.; efter at hun i 6 timer hafde udstaaet de største fødselssmerter, opgav hun uformodentlig uden at blive forladt sin kostbare sjæl i sin forløsers haand og legemet derefter d. 23de ejusdem needsat her i Fruering" (fra kirkebogen). Hun havde 5 børn. Christian Brøndsted giftede sig 2. gang 26. januar 1780 med Mette Augusta Petersen i Århus, født 3. november 1758, død i Horsens 15. april 1832. Hun var præstedatter fra Gjellerup og hendes rige farbror Johan Arent Petersen i Århus var blandt forloverne. I dette ægteskab var der 1 søn. "Fromme, kloge, huuslige, fredsæle hustruer faldt i min lod", udtalte den gamle provst ved sin jubelfest. Oldemors erindringer [35] omtaler Christian Brøndsted s. 5, 16, 19; hans første hustru (forkert) s. 20; anden hustru s. 18 f. (også forkert), 82. Oldemors ture til Horsens kan næppe have været mange, når hun først kom der efter Christian Brøndsteds død 1823. Hendes far flyttede til Asminderød i forsommeren 1825; måske gik rejsen hertil netop over Horsens.

Gravmælet over Chr. Brøndsted af H.E. Freund, nu ved østgavlen af Klosterkirken i Horsens.

Øvrige kilder: Wiberg [48], Erslev [59]. _

Hans børn med Johanne Kirstine HATTING:

1 Hans Hatting BRØNDSTED, student. Født 2 apr. 1772. Døbt 26 mar. 1772 i Fruering. Død 25 mar. 1791 i Horsens. Begr. 30 mar. 1791 i Horsens. Opkaldt efter sin morfar. Student fra Horsens Latinskole. Død "efter et halvt Aars Læsning" hos sin far _

2 Gerhard Johannes BRØNDSTED, provst, slotspr. = nr. III.6 afsn. 1.37.

3 Anna Sophie BRØNDSTED. Født 18 aug. 1774. Døbt 23 sep. 1774 i Fruering. Død 20 jan. 1804 i Varde. ~ 10 juli 1801 i Horsens m. Rudolf HELMS, apoteker (1774-1833). Apoteker i Varde, senere Fanø. Helms var købmandssøn fra Horsens og af den kendte apotekerslægt dér. Hun fik inden sin død to døtre. Apoteker Helms giftede sig igen med Mathilde Fridsch, datter af stiftsfysicus Andreas Frausing Fridsch i Ribe, og blev såldedes dobbelt svoger til Anna Sophies bror Gerhard Johannes Brøndsted. "Oldemor" nævner lige [35] s. 21, at Helms havde været gift før ("en anden kone"), men synes ikke at ane, at denne var hendes egen faster. Om den berømte store børneflok i dette hjem, se Rudolf Helms ("Oldemor" siger, at der var 26, der var dog kun 16 ialt). Efterslægt, se H.J. Helms [58].

Anna Sophie Brøndsted g. Helms (1784-1804)

_ Efterslægt (2 børn) afsn. 2.2.

4 Joachim Otto BRØNDSTED, styrmand. Født 1775. Døbt 31 okt. 1775 i Fruering. Må være opkaldt efter statsminister Joachim Otto Schack-Rathlau. Konfirmeret af faren 1. maj 1791.1794 var han matros på Princesse Louise Augusta (tilhørende Asiatisk Kompagni) der sejlede fra København til Ostindien. Overgik 9. marts 1795 (19 år) som styrmand til det private skib "Guvernør Anker" (vel opkaldt efter guvernør Peter Anker på Trankebar?) [299]. Var død i hvert fald i 1823, sandsynligvis dog nok meget tidligere (som temmelig ung). _

5 Anniche Cathrine BRØNDSTED. Født 1776. Døbt 13 jan. 1777 i Fruering. Død 1777 i Fruering. Begr. 16 jan. 1777 i Fruering. Opkaldt efter sin mormor. Døde 6 uger gammel. _

1 søn med Mette Augusta PETERSEN:

6 Peter Oluf BRØNDSTED, arkæolog. se III.4 nedenfor.

III.4 Peter Oluf BRØNDSTED, arkæolog.

Professor i klassisk arkæologi og rektor ved Kbh.s Univ.. Født 17 nov. 1780. Døbt 13 dec. 1780 i Fruering. Død 26 juni 1842 i København. Begr. 2 juli 1842 i Assistens Kirkegrd.. ~ 23 okt. 1813 i Horsens m. III.5 Frederikke KOËS (1790-1818). Se afsn. 1.24. Om P.O.Br. se "Oldemor" [35] s. 19, 50, 53, 56 ff., 76, 157.

Ungdomsportræt af Ploetz. Olieportræt af C.A. Jensen 1827

Opkaldt efter sin morfars far, provst Peter Olufsen. Gik i den lærde skole i Horsens hos Oluf Worm, men tog artium (dvs. studentereksamen) ved Københavns universitet 1796, 2. eksamen 1798, teologisk embedseksamen (attestas) 1802. Fortsatte med filologi sammen med sin senere svoger Georg Koës og besvarede 1804 prisopgaven i klassisk filologi. 1804 første udenlandsrejse, der gik til K. Fr. Eichhorn i Göttingen mm., 1806 magistergraden og straks efter anden udenlandsrejse, der varede til 1813. Rejsen gik sammen med Georg Koës til Dresden (hvor A. Oehlenschläger sluttede sig til dem), Weimar (hos Goethe) og Paris, hvor de studerede i 3 år på nationalbiblioteket bl.a. med brødrene Schlegel. 1809 til Rom, Napoli, over Korfu til Korinth, Athen, Constantinopel, Smyrna, udgravninger på Keos (Karthaia-ruinerne), Phigalia (Apollotemplet) mm. 1813 vendte han alene hjem (Georg Koës død på Zante 1811), fik professorat i filologi. Samme år gift med Frederikke Koës. Hun døde efter tredje barns fødsel i 1818, hvorefter børnene blev anbragt hos deres moster Marie Aagaard på Iselingen. Tredje udenlandsrejse 1818 varede 14 år: Rom, de ioniske øer, Palermo, Geneve, Paris, London mm, hvor han færdiggjorde udgivelserne bl.a. af fortolkningerne af metoperne på Parthenon-frisen. 1832 vendte han tilbage til København, hvor han genoptog sit professorat, blev direktør for den Kgl. Mønt- og Medaillesamling, en overgang rektor ved universitetet osv. Død i København den 26. juni 1842 efter fald fra hest.

Gravmæle af Bissen, Assistens kirkegrd.

Litteratur: Bio.Leks. [3], Erslev [59], Hans Hansen [34], Vilhelm Andersen [9], Vilhelm Birkedal [64], K.F. Plesner [161], Joh. Brøndsted [162], P. von Rubow [163], K.H. Ditlevsen [164], J.P. Mynster [165], POBs rejsedagbøger [166], Breve [66] mm. Stik af Flindt m.fl., malerier af C.A. Jensen m.fl. (aftrykt i POB Breve [66] og andre steder). _

3 børn:

1 Georg Koës BRØNDSTED, godsejer. se II.2 nedenfor.

2 Marie Augusta BRØNDSTED. Født 24 juni 1816 i København (Vor Frue sogn). Død 26 apr. 1891 i Frederiksberg. Begr. i Herlufsholm. ~ 1 dec. 1837 m. Carl Christian HALL, konseilspræs. (1812-1888). Konseilspræsident, professor mm. Egentlig Augusta Marie Hall. Voksede op på Iselinge og gift med juristen, den senere konseilspræsident CC Hall, der hørte til omgangskredsen på Iselinge. CC. Hall repræsenterede Frederiksberg-kredsen i Rigsdagen 1849-81. 1854-57 var han kulturminister og fra 1857-63 landets statsminister (se [3]).

Marie Augusta Brøndsted (1816-91) & Carl Christian Hall (1812-88)

De flyttede 1840 til Ny Bakkegaard (Rahbeks Allé på Frederiksberg), der "i mere end et halvt Aarhundrede var Samlingsstedet for en udstrakt Vennekreds ... og under dets gjæstfrie Tag mødtes de forskjelligste Repræsentanter for Litteratur, Politik, Videnskab og Kunst", f.eks. "Oehlenschläger og Ørstederne, Grundtvig, Mynster, Heiberg, Fru Heiberg m.fl." (Bio.leks).

Ny Bakkegaard.

En "yderst ejendommelig Personlighed, stærk af Vilje, frimodig og sandhedskjærlig indtil Hensynsløshed, Stræng i sin Dom over det, hun ikke sympathiserede med eller ikke forstod, begejstret for alt stort og skjønt, kjærlig imod Mennesker og Dyr, trofast imod sine Venner, ... lige saa ugenert lige over for Kongen og kongelige Personer, blandt hvilke hun navnlig stod i nært Forhold til Enkedronning Caroline Amalie, som i alle andre Livets Forhold" (bio.leks.). _ Efterslægt (3 børn) afsn. 2.3.

3 Frederikke Koës BRØNDSTED. Født 5 maj 1818 i København. Døbt 16 maj 1818 i Vor Frue. Død 12 sep. 1897 i Hørsholm. ~ 4 maj 1840 i København m. Michael TRESCHOW, godsejer (1814-1901). Godsejer til Fritzøe i Larvik mm. [43]. Gift med Michael Treshow, søn af af godsejeren og politikeren Willum Frederik Treschow (se Bio.Leks. [3]) , der hørte til omgangskredsen på Iselingen. Hun var "smukkere end søsteren Marie", "livlig og følsom", dog lidt for upraktisk efter svigerfarens smag.

Frederikke Koës Brøndsted (1818-97) & Michael Treschow (1814-1901)

Michael og Frederikke flyttede straks efter brylluppet til jernværket Fritzøehus i Larvik. Virksomheden, der omkr. 1870 fik navnet Treschow-Fritzøe, er i dag den største i Larvik. 7 børn og stor efterslægt i Norge og Sverige (DAA 1889, 1948, 1994/96)

Fritzøehus i Larvik.

Kilde: Kjeld Winding: "Treschow. Advokat, godsejer, politiker", Oslo 1951, s. 117 ff, Norsk Biografisk Leksikon mm. _ Efterslægt (7 børn) afsn. 2.4.

II.2 Georg Koës BRØNDSTED, godsejer.

Godsejer til Gyldenholm v. Slagelse, justitsråd. Født 7 aug. 1814 i København. Døbt 18 sep. 1814 i Holmen. Død 20 sep. 1878 i København. ~ 29 juni 1840 i Asminderød m. II.3 Julie Eulalia BRØNDSTED (1816-1897). Se afsn. 1.37. Opkaldt efter sin morbror. Blev efter morens død sammen med sine to mindre søstre opdraget hos mosteren Marie Koës g.m. Holger Halling Aagaard på Iselingen. Fra denne stammer fornavnetraditionen "Holger" blandt efterkommerne. Gik en tid i latinskolen i Vordingborg, men dimitterede privat 1834. Hans privatlærer var Poul Møller, der havde vanskeligt ved at "holde ham i Ørene, især da han veed, at han er Arving til en stor Formue" [117]. 1836 2. eksamen på universitetet, blandt hans lærere A. Øhlenschlæger, der til faren P.O.s fortrydelse gav ham en dårlig karakter for den danske stil!. Lærte i de følgende år landbrug på forskellige herregårde: Gjeddesdal ved København, Ulstrup i Viborg Amt og Dümmerstück ved Schwerin. 26 år gammel erhvervede han Gyldenholm ved Slagelse (der tidligere havde tilhørt hans morfor Frederik Georg Koës). En del af den oprindelige jord var solgt fra, og for at råde bod på dette, måtte markerne nivelleres og drænes. Der var af denne grund beskæftiget et stort antal landarbejdere på gården (L. Christensen, søn af en sådan landarbejder, har udgivet barndomserindringer om Gyldenholm: Aarbog for historisk samfund for Sorøe Amt, 1923, s. 130 ff.). 1842-62 medlem af Sørbymagle-Kirkerup Sogneforstanderskab, de sidste tre år desuden som dets formand, 1851-63 i Sorø Amtsråd, 1862-64 landvæsenskommisær, og 1855 indvalgtes han i Folketinget udenfor partierne (dog opstillet af de ikke-bondevenlige partier, dvs. nærmest nationalliberal som svogeren C.C. Hall). Her sad han tre år. Ved det følgende valg opstillede han ikke, måske pga. tiltagende døvhed. 1863 afhændede han Gyldenholm til Charles de Neergaard (en bror til Charlotte, der senere blev gift med hans søn Peter Oluf). Ingen af hans 5 sønner var interesseret i landbrug [29]. Familien flyttede til den store villa "Røde Hus" ved Sortedamsdosseringen i København, hvor han døde 20. september 1878.

Julie Eulalia Brøndsted (1816-97) & Georg Koës Brøndsted (1814-78)

K.G. Brøndsted [30] (hans nevø): "Det vel "raske", der skal have været over ham i herregårdstiden, veg efterhånden pladsen for en vis nobel stilfærdighed, der under indflydelse af den sørgeligt tiltagende døvhed lagde en næsten rørende vemod over hans udtryk". Men han var "langt ringere begavet end sin af ånd og liv sprudlende far". "Oldemor" [35] omtaler ham i forbindelse med krigen 1848, hvor han indfandt sig i Oxenvad for at slutte sig til herregårdsskytterne. Senere flygtede hun med sin familie til Sjælland og indlogeredes en kort tid på Gyldenholm (s. 156 ff.). Datteren Julie ("faster Ju") har 1915 skrevet erindringer fra Gyldenholm [61], men har kun få personskildringer.

Gyldenholm v. Slagelse omkr. 1848.

Hans 9 børn, "Gyldenholmerne", skildres [29]: Morgenmennesker, umætteligt behov for frisk luft, motion, exentriske badevaner, lapsede mm. Dertil en sørgelig døvhed som ramte næsten hele søskendeflokken i voksenalderen. Denne sygdom, som må have været arvelig, synes at være kommet fra begge forældrene. Øvrige kilder: E. Elberling [10], Hassø [60]. R. Nielsen: "To Folketingsmænd", Aarbog for historisk samfund for Sorøe Amt, 1923. Birkedal [64] (om Iselingen), Hammerich [65] (om Iselingen). _

9 børn:

1 Georg Julius BRØNDSTED, ingeniør. Buenos Aires byvæsen. Født 30 aug. 1841 i Gyldenholm v. Slagelse. Døbt 11 okt. 1841 i Kirkerup. Død 15 okt. 1924 i København. ~ 24 juni 1874 i Buenos Aires m. Thora SOMMER (1854-1927). Student fra Sorø (efter at være begyndt på Herlufsholm), secondløjtnant 1862, virkede som ingeniør i Frederiksværk, Kalundborg m.v. 1864-70, hvor han udvandrede til Argentina. Landmand i Santa Fe, senere ingeniør ved engelsk jernbaneanlæg. Deltog som ingeniør i hæren i den store ekspedition mod indianerne i landets indre 1884-86, ingeniør ved vandforsyningen i Buenos Aires, Cape Town og Praetoria 1890-1902. Vendte omkring 1902 hjem til Danmark, hvor han døde. Forfattede (som Jorge Brondsted!) et skrift om Argentinas grundlægger "Territorios Andinos, Campaña de la 2da.Div. del Ejército Argentino a las ordenes del General Conrado E. Villegas. plano y descrip. topográf. de los territorios andinos". Litteratur: [8], [28], [31].

Georg Julius Brøndsted (1842-1924)

"Inse" [29] s.101 f. og 106 beskriver Georg som en for Tryggelev-børnene sagnomspunden Asa-Gud, hvis glorie blegnede noget, da han vendte hjem til Danmark. Ligeledes forfatteren K.G.Brøndsted i brev til Gudmund Kelstrup (s.d.) d. 19.10.1930: "Den gamle Georg Brøndsted, som du har boet hos, var Julies ældste Broder, en mild og god Mand, intetsomhelst bag ved; i sin Ungdom lapset (og hoven); siden, da det ikke gaar ham godt i Argentina, og han også blev ældre, saa gik Hovenheden ganske af ham". Som mange af sine søskende blev Gustav temmelig døv, men først i en høj alder. "Inse" nævner i forbigående, at Georg og Thora fik to døtre, mens K.G. Brøndsted [30], desuden anfører en søn Viggo (han er måske død ung?). Alt hvad der vides om hans efterslægt (Palmer i England og Hansen i Argentina), stammer fra K.G.Brøndsted. _ Efterslægt (3 børn) afsn. 2.5.

2 Peter Oluf BRØNDSTED, læge. Praktiserende læge og jernbanelæge i Århus. Født 17 apr. 1843 i Gyldenholm v. Slagelse. Døbt 2 juni 1843 i Kirkerup. Død 21 dec. 1923 i København. Begr. i Assistens Kirkegrd.. ~ 3 jan. 1873 i Førslev m. Charlotte NEERGAARD (1846-1927). Student 1863 fra Herlufsholm, lægekandidat 1870, 1870-72 i Wien for at studere hudsygdomme, 1873 i Italien for at undersøge kysthospitaler for kirtelsvage børn, praktiserende læge i Århus fra 1873, fra 1877 desuden jernbanelæge. Udgav 1902 en essay-lignende bog "Fremtiden" (på forlaget Barfod & Co.) med pessimistiske betragtninger over rigets fremtid som suveræn nation (tabet af Sønderjylland) og opråb til "samdrægtighed" på tværs af de politiske partier. Litteratur: [20].

Charlotte de Neergaard (1846-1927) & Peter Oluf Brøndsted (1843-1923)

"Inse" [29]s.80, 100-104, 115 fremhæver Peter Olufs extravagance: "meget velhavende, hører i enhver forstand til de meget "kræsne" Brøndsted'er. Han er en høj, imponerende mand at se til, virker - også på grund af sin døvhed - noget utilnærmelig og arrogant. Har i høj grad den brøndstedske stemme. Mange er lidt bange for ham - og der går mange historier om hans meget skarpe tunge". Det antydes at han må have været en vanskelig ægtemand, selvom han for det meste spiste hvad der kom på bordet, når han besøgte familien i Tryggelev. Peter Olufs hustru Charlotte var søster til Charles Adolph de Neergaard, der overtog Gyldeholm i 1862, og søster til Anette Marie de Neergaard g.m. Peter Olufs fætter Gerhard Peter Thalbitzer. Efterslægt, se Knud Gether: Middelalder-familier i Flensborg, Kbh.1987. _ Efterslægt (2 børn) afsn. 2.6.

3 Frederikke Koës BRØNDSTED, sygeplejerske. Født 22 apr. 1844 i Gyldenholm v. Slagelse. Døbt 2 juli 1844 i Kirkerup. Død 1924. Begr. i Assistens Kirkegrd.. Sygeplejerske ("af Guds nåde"?) og rentier. Arbejdede som en slags leder af prof. Howitz' fødeklinik i København. Ugift, barnløs, men boede sammen med sin fætter Carl Hall (s.d.) i et vistnok helt platonisk forhold.

Frederikke Koës Brøndsted (1844-1924)

Efter C.Halls død i 1908 arvede hun hans formue. Havde både menneskeligt og økonomisk overskud til at støtte sine søskende og søskendebørn. F.eks. var "Inse" (hendes brordatter) i huset hos hende nogle år. Ifølge "Inse" var Frederikke trods sine fortrinsvis adelige bekendtskabskreds "emanciperet" og "en af de tre kvinder, der gik til Kongen for at få kvindelig stemmeret - de to andre var Bess Westenholz og Betty Spandet, Idagård, (f. de Neergård, Søster til Tante Charlotte Brøndsted [gift med lægen Peter Oluf] og Tante Anette Thalbitzer, Thurebyholm" [29]. Frederikke, Julie samt naturligvis Marie, der døde ung, var vist de eneste af søskendeflokken fra Gyldenholm, der ikke udviklede døvhed. _

4 Marie BRØNDSTED. Født 7 mar. 1845 i Gyldenholm v. Slagelse. Døbt 9 juli 1845 i Kirkerup. Død 27 aug. 1864 i København?. Egentlig døbt Augusta Marie (efter mosteren). Døde som 18-årig formodentlig af tuberkulose.

Marie Brøndsted (1845-64)

Christian Richardt (som var "ven af huset" på Gyldeholm og gift med Maries halvkusine Marie Hammerich, s.d.) har skrevet mindedigt (aftrykt i "Samlede Digte af Chr. Richardt. Første Deel", Kbh. 1895). Ugift, ingen børn. _

5 Charles Gerhard BRØNDSTED, cand.phil. Kobberstiksamlingen i Kbh.. Født 24 aug. 1846 i Gyldenholm v. Slagelse. Døbt 12 sep. 1846 i Kirkerup. Død 18 nov. 1919 i København. Opkaldt efter morforældrene Charlotte og Gerhard. I modsætning til sine søskende var han helt døv allerede som ung, og han kommunikerede med omverdenen vha. tegnsprog. Han måtte derfor opgive sit universitetsstudium (arkæologi) og afslutte som cand.phil. Var en tid ansat ved Kobberstiksamlingen og som extraassistent ved Geheimearkivet. Levede ellers som rentier af en liverente efter sine forældre. Boede ved sin død på Linnésgade i København, Litteratur: [8], [31].

Charles Brøndsted (1846-1919)

"Inse": "Billeder viser en smuk ung mand, sagdes at være meget velbegavet, havde allerede så småt vist fine anlæg for det arkæologiske studium, da døvheden slog ham totalt ud. Af naturen sød og venlig, blev han med årene aparte og arrogant. Var født lapset, meget nøjeregnenede med sin påklædning og udseende" [29] s, 105. Ugift. Ingen efterslægt. _

6 Holger BRØNDSTED, præst. se I.1 nedenfor.

7 Michael BRØNDSTED, kaptajn. Født 20 aug. 1850 i Gyldenholm v. Slagelse. Døbt 20 maj 1851 i Kirkerup. Død 5 okt. 1921 i København. ~ 27 feb. 1881 i St.Petersborg m. Lucie Adelheid ECKLES (1854-1930). Sekondløjtnant i Livgarden 1872, 1875 russisk sekondløjtnant, 1877 russisk premiereløjtnant, deltog som kaptajn i den russisk-tyrkiske krig 1877-78 og såredes 1877 ved Trestinik, 1878 løjtnant ved den danske livgardes forstærkning, 1879 etappekommandant i Petrokow (Polen), 1881 russisk stabskaptajn. Har fået flere både russiske og rumænske tapperhedsmedaljer. Fra 1881 fungerede han som korrespondent til danske, hollandske, tyske og svenske dagblade. Fra 1890 ansat ved en russisk-amerikansk gummifabrik i St.Petersborg. Under revolutionen 1917-18 vendte han tilbage til Danmark. Litteratur [8], [31], C.F.Schiöpfe: "Danske som Officerer i fremmed Krigstjeneste", nr. 500 (Kgl. Bibliotek Kbh.), Einer de Mylius: "I krig for Zaren", Kbh. 1982. M.Vollerup de Mylius m.fl.:"Alt roligt i Schipka-passet" (udstilling på det Kgl.Bibl. aug-okt 1982).

Michael Brøndsted (1850-1921)

"Inse" husker hvordan han kom til København "i stærkt reduceret tilstand" og blev indlogeret hos hendes faster Frederikke. Revolutionen havde medført at familien var blevet spredt for alle vinde, og den blev aldrig samlet igen. Se [29] s.106 ff. Iflg "Inse" havde han 8 børn, men navne og delvis skæbne kendes kun på 5 sønner. _ Efterslægt (5 børn) afsn. 2.7.

8 Julie Henriette Mathilde BRØNDSTED, lærerinde. Født 7 apr. 1852 i Gyldenholm v. Slagelse. Døbt 20 juli 1852 i Kirkerup. Død 13 jan. 1949 i København. Af Tryggelev-børnene kaldt faster "Ju". Uddannet gymnastiklærerinde og rentier. Studerede kunst 12 år i Firenze. Blev i sine senere år meget optaget af sekten "Christian Science" og blev dens formand i Danmark. Både hendes brordatter "Inse" og fætter Karl Gustav Brøndsted beskriver hende som "friskfyragtig". Sidstnævnte kalder hende sin barndoms "raskeste Kammerat", "Dreng i Raskhed" osv. [32]. Inse: "Faster Ju ville så gerne være afholdt, men havde sit væsen imods sig. Som børn gouterede vi heller ikke hendes mærkelige friskfyragtige væsen, som netop var møntet på os" [29].

Julie "Hall" Brøndsted (1852-1949)

Ugift. Har skrevet erindringer fra Gyldenholm [61] til børnene i Tryggelev. Det er mest en inventarbeskrivelse af Gyldenholm før ombygningen 1863-70. _

9 Betty BRØNDSTED, rentier. Født 9 feb. 1854 i Gyldenholm v. Slagelse. Døbt 23 juli 1854 i Kirkerup. Død 1941 i København. Begr. 14 nov. 1941 i Assistens Kirkegrd.. Ugift. Boede ofte i Tryggelev hos sin bror Holger, især efter han var blevet enke i 1899. Var ramt af nedsat hørelse siden sin ungdom.

Betty Brøndsted (1854-1941)

"Inse" beskriver hende som "velbegavet - men meget blidere end faster Ju ... Til forskel fra Onkel Charles kunde hun dog høre en lille smule ved hjælp af et hørerør, som fulgte hende, hvor hun gik og stod" [29] s. 109 f. _

I.1 Holger BRØNDSTED, præst.

Sognepræst sidst i Tryggelev og Fodslette, Langeland. Født 20 juni 1849 i Gyldenholm, Slagelse. Døbt 15 aug. 1849 i Kirkerup. Død 15 feb. 1916 i Rudkøbing. Begr. 20 feb. 1916 i Tryggelev. ~ 12 okt. 1880 i København (Holmens) m. Kristine Margrete BRUUN (1858-1899). Opkaldt efter sin fars plejefar Holger Halling Aagaard til Iselingen. Var indskrevet på Herlufsholm, men blev student fra Borgerdydskolen på Christianshavn 1868, da familien i mellemtiden var flyttet til "Røde Hus" i København. Cand.theol. 1876, kapellan i Sværdborg 1877 (hos Carl Bruun, bror til hans senere svigerfar), sognepræst i Bording (Ribe stift) fra 1880, Grundfør ved Århus fra 1881 og Tryggelev og Fodslette på Langeland fra 1892 til sin død, selvom han som enkemand ansøgte om et noget større embede i Svanninge. Hans søn Georg skildrer ham som en ikke-retningsmand mest hældende til Grundtvig: "En hovedlinje i fars forkyndelse var netop menighedstanken med dens trøst og styrke for de faa og ringe" [63]. Hans datter Ingeborg ("Inse") har udførlige beskrivelser af sin far [29]; mere sporadisk hos hans søster "Faster Ju" [61]. Som sine brødre havde han exentriske badevaner, et umætteligt behov for frisk luft og motion, en forkærlighed for moderigtigt tøj (som han dog overtog fra sin bror Peter Oluf) og fik som gammel nedsat hørelse. I modsætning til sine ældre brødre var han dog hverken hovmodig eller arrogant. Livet i præstegården blev præget af at hans kone Margrethe døde i 1899 fra en børnefolk på 10 (eller 11 med Gerhard der døde som spæd året efter). Hans ugifte søster Betty overtog husførelsen.

Holger Brøndsted (1849-1916) & Kristine Margrete Bruun (1858-99)

Den vistnok enestående præstegård i Tryggelev med (rester af) kirkelade, enkesæde osv. er skildret af børnene Georg, Ingeborg ("Inse"), Holger og Johannes (s.d.). Den blev revet ned i 1901 og erstattet af en nybygning i røde mursten.

Tryggelev præstegård omkr. 1900

Øvrige kilder: Grohshennig [6], Nedergaard [7], Herlovianerne [8], Gøtzsche [31] samt H.M. Fenger: "Erindringer", 1925, s.89 og 97. _

Henvisninger

[3] Dansk Biografisk Leksikon 3. udg. Red. Cedergren Bech, 1979-1984
[6] Grohshennig, Max., Hauch-Fausbøll, Th. Danmarks Præstehistorie 1884-1911. 2 bd. Udg. af Dansk Genealogisk Institut. A. Rosenberg, 1914-32
[7] Nedergaard, Poul: Dansk præste- og sognehistorie, Kbh. 1951
[8] Hennings og Jensen: Meddelelser om Herlovianere der ikke ere dimitterede fra Herlufsholm. 1849-1900, Kbh. 1903-1906
[9] Andersen, Vilhelm: Tider og Typer, II, Kbh. 1915
[10] Elberling, E.: Rigsdagens medlemmer gennem 100 år, Kbh. 1949
[20] Carøe, Kr.: Den danske lægestand 1479-1900 bd. 1-5, 1902-22, 1977.
[28] Glahn, Torben: Soraner-biografier 1747-1800. Overhofmestre, lærere og studerende ved Frederik 5.s akademi i Sorø. Udgivet af Soransk Samfund, 1975
[29] Brøndsted, Ingeborg (g. Jespersen): Barndomserindringer fra Tryggelev, 1982/83
[30] Brøndsted, Karl Gustav: Slægt-bog for Fridsch'er og Brøndsted'er, håndskrift indtil 1906
[31] Gøtzsche, P.: Meddelelser om Herlovianere 1814-1934 udgaaet af Skolen uden Studentereksamen. København 1942.
[32] Brøndsted, Karl Gustav: Erindringer, bd. I-II, Kbh. 1931
[34] Hansen, Hans: Portrætmalerens Dagbog, Claussen & Rist VI, 1907
[35] Brøndsted, Sophie Conradine: Oldemors Erindringer, Odense 1908
[43] Nygaard, W. (red): Norsk Biografisk Leksikon, Aschehoug & Co 1921-83
[44] Nedergaard, Poul: 100 danske præsteslægter, København 1954.
[48] Wiberg, S.W.: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske bidrag til en almindelig dansk præstehistorie, I-III, Odense 1870-73 (genoptryk 1959-60)
[58] Helms, Hans Jørgen: Stamregister over familien Helms, 4.udg. Næstved 1929.
[59] Erslev, Th.H.: Almindelig forfatterleksikon for kongeriget Danmark med tilhørende bilande fra 1814-1840, I-III, Kbh. 1843
[60] Hassø: Danske Slotte og Herregårde
[61] Brøndsted, Julie ("Ju"): Erindringer fra Gyldenholm, håndskrift 1915
[62] Nyrop, C.: Det Suhrske Hus i København 1749-1849, Kbh. 1899.
[63] Brøndsted, Georg Koës: Fra Tryggelev Sognekald, i Præstegårdsliv 2. Saml. Kbh. 1952
[64] Birkedal, Vilhelm: Personlige Oplevelser i et langt Liv, Kbh. 1890
[65] Hammerich, Holger: Mit Levnedsløb, Odense 1980
[66] Brøndsted, Peter Oluf: Breve fra Peter Oluf Brøndsted 1801-1833, Claussen & Rist Memoirer og Breve XLVII.
[78] Madsen, Thorvald: Skægs Mølle, Østjydsk Hjemstavn 1955
[79] Hviid, Gert: Gert Madsen Brøndsted, - en oplysning og en berigtigelse, trykt både i Vejle Amts Aarbog 1983 og i Personalhistorisk Tidsskrift 1991
[80] Brøndsted, Niels: Byen og Slægten Brøndsted, Vejle Amts Aarbog 1956
[81] Madsen, Thorvald: Fillerup Overmølle. Herredsskriver Knud Engelbreth og hans Slægt, Østjydsk Hjemstavn 1953
[104] Thygesen, Frants: En håndværker fra Slesvig og hans slægt. Kronik i Flensborg Avis den 30. December 1955
[112] Lorenzen, Erna: Folks Tøj i og omkring Århus ca 1675-ca.1850. Jysk Selskab For Historie. Universitetsforlaget i Århus 1975
[117] Borup, Morten: Poul Møller og hans Familie i Breve, DSL, Kbh. 1976
[118] Ibsen, Charlotte: Spredte Erindringer om mit Barndomshjem. Holbæk Amts Avis' Bogtrykkeri 1903
[161] Plesner, K.F.: P.O. Brøndsted som kulturpersonlighed, i Festskrift til Vilhelm Andersen, Kbh. 1934
[162] Brøndsted, Johannes: Rast Undervejs, Kbh.1942
[163] Rubow, P. von: Danske forfattere i Paris i slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede, i Danske i Paris gennem Tiderne I, udg. F. Jessen
[164] Ditlevsen, K.H.: Rejsen til Athen. Danske i Grækenland i 1800-tallet, Kbh.1978
[165] Mynster, J.P.: P.O. Brøndsteds Biografi, i POBs Reise i Grækenland, udgivet af Dorph, bd. I, Kbh. 1844
[166] Brøndsted, Peter Oluf: Uddrag af P.O. Brøndsteds Reise-Dagbøger, samlet og udgivet af Dorph, Kbh. 1850
[215] Baumgarten, R.: Familie Tørsleff, Århus 1913.
[248] Nygaards Sedler, Rigsarkivet
[299] Larsen, Kay: Dansk Ostindiske Personalia og Data, DDA 2011

previous forrige afsn. | næste afsn.

You cannot view details of the youngest generations. Users with full access can login here