Gedcom-udskrift for Holger BRØNDSTED

Afsn. 1.22: Fædrene linje for Maren LINDE, Holger BRØNDSTEDs farfars mormors mormor

IX.316 Christen Jepsen LINDE, købmand.

Handelsmand i Holstebro. Født o. 1580 i Linde, Asp sogn. Død 2 nov. 1652. ~ m.IX.317 Cecilie BERENTSDATTER (1604-1652). - se nedenfor. Stammer muligvis fra landsbyen Linde nordvest for Holstebro (Asp sogn) og må have være af bondeslægt. Levede ca. 1636 til 1652 i Holstebro, hvor han var en velhavende handelsmand. Havde gård og forretning i Nørregade (nu nr. 27a og b nord for det nuværende rådhus), der blev overtaget af hans søn Christen. Ifølge Lengnick var han også borgmester, men dette er ukorrekt. Gift 2 gange, men kun 2. hustru er kendt. Der kendes kun sønnen Christen, og det ses ikke hvem af hustruerne der var hans mor. Kilde: Lengnick [46], Aldal [98], Graugaard [275].  _ Hans hustru IX.317 (forslægt ukendt):

IX.317 Cecilie BERENTSDATTER.

Født o. 1604. Død o. 1652 i Holstebro. ~ IX.316 Christen Jepsen LINDE, købmand - se ovenfor.  _

Deres søn

1 Christen LINDE, godsejer. se VIII.158 nedenfor.

VIII.158 Christen LINDE, godsejer.

Ejer af Voltrup, Kjærgårdsholm m.fl., Bio.Leks. [3]. Født 26 dec. 1626 i Holstebro. Død 9 aug. 1706 i Pallisborg. Begr. i Holstebro. ~ o. 1660 i Holstebro m. VIII.159 Dorthe Nielsdatter SOLGAARD (1639-1685). Se afsn. 1.23. Kom til rigdom velnok gennem en betydelig arv fra sin far og svigerfar. Gennem spekulationer i jordejendomme blev han en af landets rigeste mænd. Da det i 1660 blev tilladt for borgerlige at blive godsejere, erhvervede han en række godser og hovedgårde, Voltrup, Kjærgårdsholm, Pallisborg, Stenumgård osv. 1704 ejede og drev han 11 herregårde og ved sin død ejede han over 3400 tdr. hartkorn, mere end noget grevskab. 17. oktober 1704 adledes han som tak for at have forstrakt kronen med lån, men døde allerede to år efter under et ophold på Pallisborg.

pic
Christen de Linde's adelspatent 1704, Holstebro Museum

Han optræder i forskellig overlevering nedskrevet af bl.a. Evald Tang Kristensen. Bl.a. skal han være kommet til sin rigdom ved at franarre en bondekone et gulddøbefont hun anvendte som svinetrug uden anelse om dens værdi. Ifølge andre overleveringer skulle han være søn af "heksen" Maren Spliid. I Holstebro Kirke er opsat epitafium. Samme sted er nedsat hans hustru (død 1685) og 6 af hans tidligt døde børn ("forhen hensendte Himmelplanter").

pic
Christen de Linde's og Dorthe Nielsdatter Solgaards portræt fra epitafiet i Holstebro kirke

Ialt fik han 17 børn, men kun 8 børn blev voksne. Kilde Lengnick [46] , Bio.Leks. [3], Aldal [98], Graugaard [275].  _

8 børn:

1 Cecilie LINDE. Født 1661. Død 1680 i Hjerm præstegård. ~ m. Henrik HIERMIN, præst (1637-1689). Sognepræst i Hierm. Efterslægt (Hiermin, Jermiin, von Zypten, Grib mm.) i Lengnick [46] samt Graugaard et al [275].  _

2 Christen LINDE, godsejer. Godsejer til Voltrup mm.. Født 29 sep. 1664 i Holstebro. Død 25 maj 1723 i Volstrup. ~ 28 juli 1697 i Åbjerg m. Ellen Marie OBELITZ (1678-1727).

pic
Sandstenstavle med de Linde-slægtens våben indmuret i hovedgården Volstrup

Ialt 14 børn. Efterkommere: de Linde, Zypten, Schougaard, Schierup, de Leth. Se Lengnick [46].  _ Efterslægt (3 børn) afsn. 2.21.

3 Else LINDE. Født 1665. Død 16 mar. 1689 i Silkeborg. ~ m. Daniel FISCHER, godsejer (1644-1707). Godsejer til Silkeborg. 2 børn, men ingen børnbørn.  _

4 Maren LINDE. se VII.79 nedenfor.

5 Anna Margrethe LINDE. Født 11 apr. 1677. Død 14 nov. 1759. ~ m. Janus FRIEDENREICH, godsejer (1677-1757). Major og godsejer til Daltrup, Vindum, Kiærsholm mm.

pic
Friedenreich- og Linde-våbnet på Høbjerg kirkegavl

Efterslægt de Friedenreich, Irminger, de Lichtenberg, Lorentzen, Crone [275].  _

6 Niels LINDE, godsejer. Godsejer til Tirsbæk, Landsting, Kjærgaardsholm mm.. Født 1678. Død 12 aug. 1746. ~ m. Karen ROSENKRANDS (1693-1735). En søn, men ingen børnebørn.  _

7 Frantz Rantzau LINDE, godsejer. Godsejer til Pallisborg, Sønder Vosborg mm.. Født 1681. Død 1765. ~ m. Helene BASSEN (1692-1715). En datter Elisabeth Dorothea de Linde var gift med sin fætter Christian Daniel de Friedenreich til Palstrup og fik en del børn.  _

8 Christian LINDE, godsejer. Godsejer til Kjærsholm, Palstrup mm.. Født 19 okt. 1684. Død 12 feb. 1753. ~ 10 nov. 1724 i Bækmark m. Anna Maria POULSEN (1707-1761). En søn, men ingen børnebørn.  _

VII.79 Maren LINDE.

Født 1672 i Holstebro. Død 27 okt. 1755 i Nr. Vosborg. Begr. 17 nov. 1755 i Ulfborg kirke. ~ 12 aug. 1693 m. VII.78 Niels LETH, godsejer (1668-1711). Godsejer til Lindtorp i Hjerm Herred. Se afsn. 1.20. Født formodentlig i Holstebro eller omegn. Gift med Niels Leth, der var huslærer hos hendes far. Død 1755 måske på godset Lindtorp i Hjerm Herred nord for Holstebro. Her må hun i det mindste have boet med sin familie nogle år. Blev ifølge kirkebogen 87 år.  _ 7 børn med VII.78 Niels LETH, se afsn. 1.20.

Henvisninger

[3] Dansk Biografisk Leksikon 3. udg. Red. Cedergren Bech, 1979-1984
[46] Lengnick: Genealogier over adelige og borgerlige Familier, I-II, København 1844/58.
[70] Leth af Vosborg: Danmarks Adels Aarbog XIX 1902.
[98] Aldal, J.: Holstebros Historie. Holstebro 1939
[275] Graugaard, Esben et. al.: Vesterlandets Konge - Christen de Linde. En vestjysk matador og hans slægt, Holstebro 2004

You cannot view details of the youngest generations. Users with full access can login here