Op
English Version
forrige afsn.
Afsn. 1.24: Fædrene linje for Frederikke KOËS, Holger BRØNDSTEDs farmor
VIII.160 Matthies KOËS, glarmester.
Død 30 juni 1657 i Schleswig. Glarmester i Slesvig By, nævnes 1639 som "Amtsmeister" i byens ældste glarmesterlaug, ejede et hus i byens 2. kvarter og døde 1657 ved et ulykkestilfælde. 3 sønner fortsatte i glarmesterfaget. Alle slægtens glarmestre er beskrevet i en håndskrevet bog "Künstler und Kunsthandwerker der Stadt Schleswig" [269], der er baggrunden for en artikel af Frants Thygesen [104]. Det er oplagt at han må være i familie med astronomen Frederik Koës, der levede 1684-1766 (Bio.Leks. [3]). Navnet kan være en kortform af latin "coësius" (langt 'o', slibesten). _
3 børn:
1 Jürgen KOËS, glarmester. se VII.80 nedenfor.
2 Thomas KOËS, glarmester. I lære hos faren 1651-55, borgerbrev 1660, mesterbrev 1662 og fra 1666 medlem af "Alte Beliebung", et af de ældste gilder i Slesvig. Overtog farens ejendom i 2. kvarter [104]. _
3 Hans KOËS, glarmester. Var 1669-73 i glarmesterlære hos broren Thomas, men synes ikke at være blevet mester [104] _
VII.80 Jürgen KOËS, glarmester.
Død 1678. Var 1646-50 i lære hos faren, mester 1659 [104] . _
2 børn:
1 Jürgen KOËS, glarmester. se VI.40 nedenfor.
2 Matthies KOËS, glarmester. Glarmester 1685, medlem af gildet "Alte Beliebung" 1691. Havde ejendom i 1. kvarter, nu Langegade 34. Havde formodentlig ingen "männliche Erben" [104]. _
VI.40 Jürgen KOËS, glarmester.
Død før 1712. 1682 medlem af gildet "Alte Beliebung", glarmester 1683. Ejede 1693 hus nr 5 i 2. kvarter, nu Munkebrogade 9. Senere 1712 nævnes hans enke som glarmester i samme hus. Kilde [104] mm.
Titelblad fra trykt regnskab over dødekassen i gildet "Alte Beliebung"
Hans søn:
1 Frederik Wilhelm KOËS, glarmester. se V.20 nedenfor.
V.20 Frederik Wilhelm KOËS, glarmester.
Oldermand for glarmesterlauget i Slesvig. Død 1759 i Slesvig By. 1714-18 i glarmesterlære hos faren, 1724 mester og 1735 2. oldermand i lavet. Han ejede efter faren huset og forretningen i Munkebrogade 9. Hus nr 5 i samme kvarter var afhændet før 1735 til en Eberhard Philip Bech. Kilde [104] mm. Han må desuden have været ejer af Ebershof i Pastorenstraße 1.Over indgangsdøren er en tavle med hans søn finansrådens initialer G.D.F.K. I 1713 overnattede den russiske zar Peter Den Store i gården og skænkede som tak ejeren Friedrich Koës sin konterfei. _
2 børn:
1 Georg (Jürgen) Frederik Ditlev KOËS, finansråd. se IV.10 nedenfor.
2 Johann Christopher KOËS, kollektør. ~ 17 juni 1772 i København (Skt. Petri) m. Anna Catharina MARQUART (-). Sandsynlig bror til finansråd Georg Frederik Ditlev Koës. Han var nemlig ved giftermålet kolletør ved tallotteriet oprettet af finansråden, og finansråden var fadder ved brylluppet. Den 5 Juni 1773 får han døbt en datter Anna Maria i St. Petri Kirke i København. Datteren bor 1801 i huset hos finansråden i København. Hun er da 28 år og ugift. Familien er formodentlig flyttet tilbage til Slesvig, da tallotteriet blev overtaget af staten i 1776. _
IV.10 Georg (Jürgen) Frederik Ditlev KOËS, finansråd.
Godsejer til Antvorskov, senere Falkenstein, finansråd mm.. Født 12 mar. 1731 i Slesvig. Død 5 feb. 1804 i København. Begr. 10 feb. 1804 i København (Assistens-Frue K.). ~ 30 juli 1775 i Antvorskov, Sorø amt m. IV.11 Anna Mathea FALCH (1757-1792). Se afsn. 1.25. Begyndte i glarmesterfaget, men skiftede hurtigt til bankvæsenet og blev i 1765 kgl. preussisk bankdirektør i Berlin. Her erfarede han, at mange danskere var ivrige spillere i det dér oprettede lotteri, og han rejste til København og forelagde regeringen Struense en plan til et dansk tallotteri. I 1771 fik han en 6-årig bevilling mod en årlig afgift på 25.000 rdl., og han tog sin afsked med banken i Berlin. Privilegiet beholdt han dog kun til Struenses fald 1773. Han var da blevet finansråd, og staten afkøbte ham hans rettigheder. 1774 holdt regeringen offentlig auktion over det Antvorskovske Gods, og han erhvervede ryttergodset Antvorskov, hovedgården Pebringe, hovedgården Landbytorp (senere St. Frederikslund) og hovedgården Lystager (senere Gyldenholm, hvor dattersønnen Georg Koës Brøndsted blev godsejer), ialt 1700 tdr. hartkorn for 175.523 rdl. Året efter giftede han sig med den 18 år yngre Anna Mathea Falch.
Finansråd Georg Frederik Koës (1731-1804) og Anna Methea f. Falch (1757-1792). Maleri af Jens Juel.
Gravmæle på Assistens Kirkegård i Kbh.
7 børn:
1 Abraham Friedrich KOËS. Født 1776 i Antvorskov. Døbt 16 aug. 1776 i Slagelse St. Peder. Båret til dåben af sin moster Frederikke Lovise Falch og blandt fadderne morbroren Andreas Falch. Død spæd. _
2 Abraham Friedrich KOËS, mediciner. Født 1778. Døbt 12 mar. 1778 i Slagelse St. Peder. Ældste søn: Ved folketællingen 1801 angives han at være medicinstudent og 23 år. Han rejste efter farens død rundt i Sverige med næsten hele sin store arv kontant hos sig. Døde ugift [104]. _
3 Georg Wilhelm KOËS. Født 1779. Døbt 2 apr. 1779 i Slagelse St. Peder kirke. Død 1779. Begr. 30 maj 1779 i Slagelse St. Peder. Blev bisat i kirkens kor. _
4 Georg Hendrick Carl KOËS, filolog. Filolog. se [3]. Født 1782 i Antvorskov. Døbt 4 feb. 1782 i Slagelse St. Peder. Død 1811 i Zante, Grækenland. Studerede klassisk filologi under F. A. Wolf i Halle, banebrydende tekstkritiske studier over oldgræske skrifter, bl.a. Homers, som han påviste må have været forfattet af flere skribenter (Specimen observationum in Odysseam criticarum, acc. commentatio de discrepantiis quibusdam in Odyssea occurrentibus, Kbh. 1806).
Georg Koës, filolog (1782-1811)
Sir W. Gells tegning af Georg Koës' grav på Zakynthos
5 Fridrich Wilhelm Christian KOËS, student. Født 3 jan. 1785. Død 29 juni 1805. Begr. i København (Assistens). Boede hjemme ved folketællingen 1801. Begravet på sin fars begravelsesplads. Kaldes "studiosus philosophiæ" ved sin død. _
6 Frederikke KOËS. se III.5 nedenfor.
7 Marie KOËS. Født 18 sep. 1790 i Antvorskov. Døbt 28 okt. 1790 i Slagelse St. Peder. Død 25 nov. 1858 i Iselingen, Vordingborg. ~ 9 juni 1810 i København (Helligånds) m. Holger Halling AAGAARD, godsejer (1785-1866). Godsejer til Iselingen ved Vordingborg, se [3]. Plejemor for sin tvillingesøster Frederikkes 3 børn fra 1818. Gift med svogeren Peter Oluf Brøndsteds ven Holger Halling Aagaard til Iselingen hovedgård ved Vordingborg (se Bio.Leks. [3]).
Godsejer Holger Halling Aagaard (1785-1866) og Marie f. Koës (1790-1858)
Iselingen hovedgård, tegning af Magdalene Hammerich
III.5 Frederikke KOËS.
Født 18 sep. 1790 i Antvorskov. Døbt 28 okt. 1790 i Slagelse St. Peder. Død 10 maj 1818 i København. Begr. 15 maj 1818 i Assistens Kirkegrd.. ~ 23 okt. 1813 i Horsens m. III.4 Peter Oluf BRØNDSTED, arkæolog (1780-1842). Professor i klassisk arkæologi og rektor ved Kbh.s Univ. Se afsn. 1.1. Ifølge familietraditionen blev hun og søsteren Marie opkaldt efter kronprinsen (senere Frederik VI) og prinsessen. Kronprinsen havde ved et besøg på Antvorskov, mens moren Anna Mathea var gravid, udbedt sig at det ventede barn, hvis det blev en dreng, skulle opkaldes efter ham, hvis det blev en pige, efter prinsessen. Det blev altså tvillingesøstre kaldt Frederikke og Marie. Da moren døde i 1792, kom tvillingesøstrene og broren Georg i pleje hos pastor Christian Winther (digteren Christian Winthers far) i det nærliggende Fensmark. I det samme hjem var også hendes kusine Caroline Falch og fætter Abraham Falch (s.d.) i pleje. De 5 plejebørn fulgte senere med Winther-familien, da den flyttede til Ulsø 1807. Forskellig tradition om Frederikke og Maries barndom, hvor hverken faren eller plejeforældrene kunne skelne dem fra hinanden, fortælles hos H. Hammerich [65], F. Thygesen [104], Charlotte Ibsen [118], Nyrop [62] og andre steder.
Ungdomsbilleder af tvillingesøstrene Marie Koës g. Aagaard (1790-1858) og Frederikke Koës g. Brøndsted (1790-1818)
Henvisninger
[3] Dansk Biografisk Leksikon 3. udg. Red. Cedergren Bech, 1979-1984
[9] Andersen, Vilhelm: Tider og Typer, II, Kbh. 1915
[34] Hansen, Hans: Portrætmalerens Dagbog, Claussen & Rist VI, 1907
[35] Brøndsted, Sophie Conradine: Oldemors Erindringer, Odense 1908
[59] Erslev, Th.H.: Almindelig forfatterleksikon for kongeriget Danmark med tilhørende bilande fra 1814-1840, I-III, Kbh. 1843
[60] Hassø: Danske Slotte og Herregårde
[61] Brøndsted, Julie ("Ju"): Erindringer fra Gyldenholm, håndskrift 1915
[62] Nyrop, C.: Det Suhrske Hus i København 1749-1849, Kbh. 1899.
[64] Birkedal, Vilhelm: Personlige Oplevelser i et langt Liv, Kbh. 1890
[65] Hammerich, Holger: Mit Levnedsløb, Odense 1980
[66] Brøndsted, Peter Oluf: Breve fra Peter Oluf Brøndsted 1801-1833, Claussen & Rist Memoirer og Breve XLVII.
[104] Thygesen, Frants: En håndværker fra Slesvig og hans slægt. Kronik i Flensborg Avis den 30. December 1955
[118] Ibsen, Charlotte: Spredte Erindringer om mit Barndomshjem. Holbæk Amts Avis' Bogtrykkeri 1903
[161] Plesner, K.F.: P.O. Brøndsted som kulturpersonlighed, i Festskrift til Vilhelm Andersen, Kbh. 1934
[162] Brøndsted, Johannes: Rast Undervejs, Kbh.1942
[163] Rubow, P. von: Danske forfattere i Paris i slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede, i Danske i Paris gennem Tiderne I, udg. F. Jessen
[164] Ditlevsen, K.H.: Rejsen til Athen. Danske i Grækenland i 1800-tallet, Kbh.1978
[165] Mynster, J.P.: P.O. Brøndsteds Biografi, i POBs Reise i Grækenland, udgivet af Dorph, bd. I, Kbh. 1844
[166] Brøndsted, Peter Oluf: Uddrag af P.O. Brøndsteds Reise-Dagbøger, samlet og udgivet af Dorph, Kbh. 1850
[174] Barfoed, Frederik: Et Livs Erindringer (1895), udg. af Albert Fabritius, Kbh., Berlingske Forlag, 1938
[175] Lunn, Villars: Stundom, spor af hverdage - glimt af særdage, Gyldendal 1983
[269] Philippsen & Petersen: Künstler und Kunsthandwerker der Stadt Schleswig. Håndskrift 1933, Schleswig Stadsarkiv.