Afsn. 1.41: Fædrene linje for Anne LAURIDSDATTER, Holger BRØNDSTEDs morfars morfars farmors farmor
XI.1684 Jesper LAURIDSEN, bonde.
Ejer af gården Klingenberg i Odense. Født o. 1480 i Vester Aaby, Fyn. Død i Odense. Bonde fra Aaby, vistnok Vester Aaby i Salling herred på Fyn (ved Fåborg). Han skal være født omkring 1480. Han blev grebet af tidens nye tanker (evangelismen), solgte sin gård og flyttede til Odense, ked af den "viderværdighed og tumult", som grevens fejde førte med sig, ikke mindst på Fyn. Desuden havde han af kærlighed til det klare evangelii lys besluttet at opofre sine tvende sønner til Herrens tjeneste og skaffe dem en god opdragelse. Han købte da en gård straks ved kirken og skolen beliggende, kaldet Klingenberg, og levede der som borger og slagter i Odense. Ellers vides intet om ham. _
2 børn:
1 Laurids JESPERSEN, provst. se X.842 nedenfor.
2 Jørgen JESPERSEN, præst. Født 1525. Død 1609. Sognepræst i Svindinge i 40 år; afsat på sine gamle dage (1595), fordi han ej ret og ritualmæssigt havde uddeled det hellige alterens sacramente. Biskop Jacob Madsen karakteriserer ham således (på latin): Hvidt skæg; rig mand, tager rente. Han havde 9 børn, deraf 6 i præstehjem. _
X.842 Laurids JESPERSEN, provst.
Provst i Espe-Vantinge. Født 1522 i Vester Aaby(?). Død 9 juni 1604. ~ m. X.843 Sara CHRISTENSDATTER (-). Se afsn. 1.42. Blev student fra Odense skole og 1551 sognepræst i Espe-Vantinge i det hjemlige Salling herred (Svendborg amt). Provst 1562. Jubellærer. Døde 9. juni 1604, Biskop Jacob Madsen siger om ham: Noget grå. God forkynder og husholder (consionator et oeconomus); klangfuld røst.
Espe og Vantinge kirker. Foto Ulla Brinch og Flemming Iskov
Gift første gang med Maren ... 8 børn. Gift anden gang med Sara Christensdatter, datter af præsten i Fraugde Christen Christensen. 10 børn (ialt altså 18 børn; 64 børnebørn, 110 bbb.). Blandt hans efterkommere er flere kendte gamle præsteslægter i Fraugde, såsom: Achton, Lacoppidan, Lucoppidan, Stenstrup, Scheby. 8 af børnene blev præster eller gift med præster. Deres alder og rækkefølge er utilstrækkeligt oplyst. _
8 børn:
1 Karine LAURIDSDATTER. Død 1595. ~ 1. m. Hans FRANDSEN, præst (-1595). Præst i Gislev. ~ 2. m. Jacob CHRISTENSEN, præst (-1625). Præst i Gislev. 2 mand var 1. mands efterfølger i Gislev. _
2 Jesper LAURIDSEN, præst. Præst i Østrup nord for Odense. Født o. 1555. Død o. 1630. _
3 Christopher LAURIDSEN, præst. Præst i Espe-Vantinge. Død 1612. Efterfulgte sin far i Espe. _
4 Hans LAURIDSEN, præst. Præst i Kirkeby ved Ollerup. Født o. 1560. Død 1619. Hans dattersøn Dines Hansen (1633-1709) blev præst i Sønder Broby (ved Fåborg). Dennes børn optog navnet Pontoppidan, og det er denne såkaldte yngre slægt Pontoppidan, der nu er talrig og berømt (tæller bl.a. forfatteren Henrik Pontoppidan), mens den ældre (stammende fra Hans Lauridsens svoger Erik Knudsen), som vel havde taget navnet et halvt århundrede før, vistnok ikke er talrig i vore dage. Se A.Pontoppidan [82]. _
5 Jørgen LAURIDSEN, præst. Præst i Søllinge ved Ringe. Født 1567. Død 1648. _
6 Christen LAURIDSEN, præst. Død o. 1630. Præst i Jordløse mellem Assens og Fåborg, død efter 1628. 8 børn, som tog navnet Achton (ordret: ikke-jord = jordløse). _
7 Jens LAURIDSEN, præst. Præst i Halsted på Lolland. Død 1624. _
8 Anne LAURIDSDATTER. se IX.421 nedenfor.
IX.421 Anne LAURIDSDATTER.
Født 11 mar. 1580. Død 25 dec. 1670 i Taagerød. Begr. i Lidemark kirke. ~ 1598 m. IX.420 Erik KNUDSEN, godsforvalter (1568-1631). Se afsn. 1.40. _ 8 børn med IX.420 Erik KNUDSEN, se afsn. 1.40.
Henvisninger
[82] Pontoppidan, Axel: Den yngre slægt Pontoppidan, København 1931
[83] Pontoppidan, E.P.: Slægten Pontoppidan, Nykøbing F. 1905