Gedcom-udskrift for Holger BRØNDSTED

Afsn. 1.72: Fædrene linje for Charlotte Hedevig MATTHIESSEN, Holger BRØNDSTEDs mormors mor

VIII.240 Peter JOHN, hvalfanger.

Sagnet beretter, at den frisiske slægt Matthiessen egentlig skal have sin rod i Norge. Herfra udvandrede en Max eller Mads til Fyn og senere kom slægten til "det adelige gods Mathiesburg"(?) i Jylland. Imidlertid mistede den sit adelige våben fordi en mand dræbte sin broder i "tvekamp", hvorefter den omsider dukker op på den nordfrisiske ø Føhr. Her nævnes en mand Peter John. Også han falder dog ind under den udokumenterede forhistorie. Det siges om ham, at han gjorde sig bekendt som hvalfanger med bolig på Føhr. Hans søn var Matthias Peters. Slægten er beskrevet i H.C. Matthiesen [84].  _

Hans søn:

1 Matthias PETERS, hvalfanger. se VII.120 nedenfor.

VII.120 Matthias PETERS, hvalfanger.

Hvalfanger, skibskommandør. Født 24 dec. 1632 i Oldsum på Vesterland Føhr. Død 16 sep. 1706 i Oldsum på Vesterland Føhr. ~ 8 jan. 1663 i Føhr(?) m.VII.121 Inge MATTHIESSEN (1641-1727). - se nedenfor. Han er født juleaften 1632 i Oldsum på Vesterland Føhr. Som skik og brug var for unge mænd på Føhr kom han tidligt til søs og var allerede som 18-årig med i hvalfangsten på Grønland, som i disse år dreves med meget iver og dygtighed fra de frisiske øer, oftest for hamborgske eller hollandske rederier. Få år senere blev han selv "kommandør" på et skib, som drev hvalfangeri for et hollandsk selskab; han udførte sit farefulde hverv med så stor dygtighed og så meget held, at han snart kunne sejle for egen regning. Han samlede sig formue og huskes den dag i dag under navnet "der glückliche Matthias". Dette navn står endogså på hans gravsten, som enhver dreng på øen kender, tillige med den oplysning, at han i sin levetid fangede ikke mindre end 373 hvaler, åbenbart anset for en stor bedrift. Hans velstand fik dog en brat ende, da han under den spanske arvefølgekrig 1702 blev taget til fange af franske kapere og måtte løskøbe sig for ikke mindre end 8000 rdl., foruden at skib og ladning gik tabt. Ved sin hjemkomst året efter lagde han omsider op og døde i sit hjem 16. september 1706.

pic
Matthias Peters gravsten på Føhr

Han var gift 8. januar med Inge Matthiessen, hvis herkomst ikke kendes. Hun var født 17. oktober 1641, død 5. april 1727. Hun skænkede ham 9 sønner og 3 døtre, hvoraf min kilde omtaler 8.  _ Hans hustru VII.121 (forslægt ukendt):

VII.121 Inge MATTHIESSEN.

Født 17 okt. 1641. Død 5 apr. 1727 i Føhr(?). ~ VII.120 Matthias PETERS, hvalfanger - se ovenfor.  _

Deres 8 børn:

1 Mathies MATTHIESSEN. Død 1701. Kommandør som sin far. Blev 1701 opbragt af en fransk kaper og ført til St. Malo, hvor han forsvandt.  _

2 Otto MATTHIESSEN. Død 1702. Falden i den spanske arvefølgekrig 1702.  _

3 Johann MATTHIESSEN. Død 1702. Falden i den spanske arvefølgekrig 1702.  _

4 Inge MATTHIESSEN. ~ m. Jakob BOYSEN (-). 4 sønner. Derfra flere kendte slægter: Rauert, Eschels, Jensen, Papke.  _

5 Peter MATTHIESSEN, dommer. se VI.60 nedenfor.

6 Otto MATTHIESSEN, købmand. ("Jung-Otto"). Grundlagde brænderi og handelshus i Altona. Stor efterslægt. Stamfader til Altona-grenen  _

7 Clemens MATTHIESSEN, præst. Præst i Tyskland. Fere børn, bl.a. en berømt medicinsk professor i Göttingen Georgius Matthiae.  _

8 Jacob MATTHIESSEN, købmand. Købmand i Husum. Stor efterslægt.  _

VI.60 Peter MATTHIESSEN, dommer.

Landfoged og dommer i Wyck. Født 1677 i Føhr. Død 1752 i Føhr. ~ 20 juli 1709 i Bredestedt m. VI.61 Hedewig Dorothea LORENTZEN (1686-1726). Se afsn. 1.73. Han fik en udmærket opdragelse med privatlærere i hjemmet og blev senere student fra et institut i Braunschweig. 1702 træffes han som juridisk studerende i Halle. Nogle år senere blev han landfoged på Østerland Føhr og dommer (Gerichtsvoigt) i Wyck. 1713 tillige landfoged på Sild, men blev dog boende i Niblum på Føhr og kom kun til Sild på Tingdage og ved lignende lejligheder. Han karakteriseres som "ein Mann, dem gewachsen, wozu Gott ihn berufen hatte"; præget af from alvor, kærlighed til videnskaberne, embedsiver, omhyggelig for sine børns opdragelse. Død på Føhr 1752. 5 børn kendes, hvoraf en døde som lille.  _

4 børn:

1 Inge MATTHIESSEN. ~ m. ? CRAMER, domprædikant (-). Domprædikant i Slesvig. Styrede sin fars hus efter moderens død.  _

2 Marcus MATTHIESSEN, dommer. se V.30 nedenfor.

3 Matthias MATTHIESSEN, landfoged. Landfoged på Sild. Født 1715. Død 1788. ~ m. Anna Bothilde JESSEN (1729-1805). Landfoged på Sild, stor efterslægt (Matthiessen, Matthissen, Matthiesen, Lawaetz, Heyck, Callisen, v. Gulstad, Schumacher m.fl.).  _ Efterslægt (6 børn) afsn. 2.64.

4 Peter MATTHIESSEN, direktør mm. Landfoged på Føhr, borgmester i Kbh., direktør. Født 31 juli 1720 i Føhr. Død 8 juli 1818 i Niblum. ~ m. Anna Botilde JESSEN (1729-1805). Landfoged på Føhr. I Struenseperioden 1. borgmester i København, derefter direktør for Det Kgl. Handels- og Fiskeriinstitut i Altona, justitsråd. Flere sønner og døtre g. Hildebrandt og v.Thaden.  _ Efterslægt (5 børn) afsn. 2.65.

V.30 Marcus MATTHIESSEN, dommer.

Procurator, birkefoged, dommer i Wyck. Født 13 nov. 1713 i Niblum på Föhr. Død 13 dec. 1759 i Niblum. Begr. 3 jan. 1760 i Sct Johannes Kirke, Niblum. ~ 15 nov. 1748 i Flensborg m. V.31 Charlotte Hedewig LORCK, kammerfrue (1724-1813). Kammerfrue hos Caroline Mathilde. Se afsn. 1.74. Fik som sin far en omhyggelig opdragelse i hjemmet med undervisning af private lærere indtil 1728, da hen blev sendt til latinskolen i Altona, hvorfra han blev student 1732. I to år studerede han derefter jura i Jena, men fra 1734 træffes han - tilsyneladende uden embedseksamen (en sådan eksisterede måske ikke?) - som procurator hjemme på Føhr. 1742 blev han medhjælper hos sin far. 1748 var han birkefoged, 1749 dommer i Wyck. I dødsregistret for Sct.Johannes-kirken på Føhr findes en udførlig beskrivelse af hans liv og levned og karakterer. Han førte en rosværdig vandel, var noksom bekendt for sit kærlige, tålmodelige, fredelige, venlige sind og sin store hjælpsomhed overfor nødlidende. I sin embedsførelse var han dygtig og samvittighedsfuld, som nabo fredelig og omgængelig. Men tit var han plaget af alvorlige sygdomme. Dødsårsagen var en smertefuld colique, afvekslende med hikke. Død 13. december 1759, blev dog først begravet 3. januar 1760. Gift 15. november 1748 med Charlotte Hedewig Lorck. Hun kaldes hans slægtning, men forbindelsen er ikke konstateret. De levede tilsammen i et meget lykkeligt ægteskab i 11 år og fik 1 søn og 1 datter, den sidste ikke fyldt 3 år ved faderens død.  _

2 børn:

1 Peter (Petrus) MATTHIESSEN, overauditør. Overauditør på Føhr. Født 13 aug. 1749 i Föhr. Død 27 feb. 1832. ~ o. 1779 m. Beata Antonette HESSELBERG (1757-1812). Blev overauditør på Føhr 1788, men det gik ham dårligt. Han gik konkurs 1792, blev suspenderet for uordentlig embedsførelse og afskediget 1795. Træffes senere (1803) på ventepenge i Friedrichstadt. To døtre blev efter 1795 opdraget hos hans moder i Haderslev.  _ Efterslægt (2 børn) afsn. 2.66.

2 Charlotte Hedevig MATTHIESSEN. se IV.15 nedenfor.

IV.15 Charlotte Hedevig MATTHIESSEN.

Født 10 feb. 1757 i Niblum på Föhr. Død 1 maj 1819 i Købehavn. Begr. 16 maj 1819 i Ribe. ~ 25 nov. 1774 i Haderslev (Mariæ) m. IV.14 Andreas Frausing FRIDSCH, stiftsphysicus (1744-1807). Dr.med., provincialmedicus og stifsphysicus i Ribe mm. Se afsn. 1.63. Efter traditionen (K.G. Brøndsted [30], Ussing [37]) smuk, men meget dominerende. Som gammel blev hun meget døv.  _ 9 børn med IV.14 Andreas Frausing FRIDSCH, se afsn. 1.63.

Henvisninger

[30] Brøndsted, Karl Gustav: Slægt-bog for Fridsch'er og Brøndsted'er, håndskrift indtil 1906
[35] Brøndsted, Sophie Conradine: Oldemors Erindringer, Odense 1908
[37] Ussing, Rasmus: En gammel landsbypræsts erindringer, Memoirer & Breve bd. 44, 1925
[84] Matthiesen, H.C.: Chronik der Familie Matthiesen. Zeitschrift der Gesellschaft für Schleswig-Holstein, 1904
[180] Brøndsted, Karl Gustav: 12 danske historier, Kbh. 1910

You cannot view details of the youngest generations. Users with full access can login here