Gedcom-udskrift for Gerda ROTHENBORG

Afsn. 1.11: Fædrene linje for Jenny Frederikke KANN, Gerda ROTHENBORGs mor

VI.48 Aron KAHN.

Død o. 1780 i Skuodas, Lithauen (?). _

Hans søn:

1 Moses Aron KAHN, købmand. se V.24 nedenfor.

V.24 Moses Aron KAHN, købmand.

Født i Skuodas, Lithauen. Død før 7 apr. 1804. Begr. i Skuodas?. ~ m.V.25 Sara Rebecca ? (1741-1834). - se nedenfor. Hørte til de tidligst indvandrede svenske jøder, idet han vistnok allerede omkring 1775 med familien kom til Stockholm fra "Schöden i Kurland", dvs. Skoudas i nuværende Lithauen der indtil 2. verdenskrig havde en stor jødisk menighed. Var formodentlig en af de 10 voksne mænd, som gjorde den første mosaiske gudstjeneste mulig i Stockholm. Han nævnes i kronotaxeringslængderne fra 1783 (som "skolmästaren") og i menighedsprotokollerne frem til 1794.

Sommeren 1795 synes han at have forladt familien efter økonomiske problemer. 6 februar 1797 indrykker sønnen nemlig en annonce i Dagligt Allehanda under "Concours- och Skuldfordrings-Mål": "Min Fader M. Aron Kahn, hwilken för et och et halft år sedan hårifrån bortrest, låmnade under min disposition en liten Jackt af 6 och 1:5 Lästers storlek; och ehuru jag sjelf åger en anselig fordran, men är öfwertnaad därom at han er flere Creditorer, har jag påtänkt härmed sammankalla samtelige Creditorer til den 8 i denne månad kl. 4 e.m. å Malmens Kållare, för at til dem öfwerlämna Jackten." [311]

Samuel Kahns notits i Dagligt Allehanda 1797

Hans hustru Sara Rebecka nævnes som enkefrue 4. juli 1804 i Dagligt Allehanda, hvor hun ankommer til Stockholm fra Memel (i dag Klaipéda i Lithauen), hvor hun formodentlig har været i forbindelse med mandens begravelse. Hans grav er nemlig ikke fundet i Stockholm. Gravskriften over hustruen angiver, at familien var kohanitter, dvs. ansås som efterkommere af ypperstepræsten Aaron og havde særlige rettigheder under gudstjenesten (kunne velsigne ved højtiderne og var de første der blev bedt om at læse op af Torahen). Ligeledes findes på sønnen Samuels gravsten fra 1828 kohanitternes karakteristiske tegn: To hænder der symboliserer velsignelseshandlingen. Ud fra hans og børnenes navne kan vi med sikkerhed slutte at hans far må have heddet Aron og er død mellem 1778-84. Sønnen Aron Moses født i Stockholm i 1784 må være opkaldt efter den afdøde farfar følgende den askenasiske tradition. Familien må yderligere have været tysktalende som det fremgår af nogle erindringer af Edv. Lilliestierna ("tysktalande judar allesammans"). Kilder: [90], [88], [89], [195] (s. 340 f., 352). _ Hans hustru V.25 (forslægt ukendt):

V.25 Sara Rebecca ?.

Født 7 juli 1741 i Aizpute, Letland. Død 12 feb. 1834 i Stockholm. Begr. i Kronoberg nr. 147. ~ V.24 Moses Aron KAHN, købmand - se ovenfor. Ifølge menighedsprotokollen i Stockholm født i "Hasenpot i Kurland" (i dag Aizpute i Letland). Bor 1820 hos datteren Juliane i "Stadens södra kvarter". Gravstenen over hende på Kronoborg i Stockholm har indkriften: "Her blev begravet kvinden fru Sara Rebecca, enke efter hr. Moses Hakohen. Hun døde om onsdagen den 3. i Første Adar og blev begravet påfølgende dag, om torsdagen den 4. i nævnte måned, 5594 [dvs. 1834]".

Sara Rebecka (Ribka) Kahns gravsten i Kronoberg

Ifølge en dødsannonce indrykket af sønnerne i Aftonbladet14. februar 1834 blev hun 89 år, hvilket ikke helt stemmer med fødselsdatoen. Kilder [88], [89]. _

Deres 6 børn:

1 Benjamin Moses KAHN. Denne formodentlig ældste søn kendes kun fra kronotaxeringslængder 1788, hvor han åbenbart har været hjemmeboende. Ikke fundet begravet i Stockholm. _

2 Gelle (Juliane) KAHN. Født 12 maj 1763 i Skuodas, Lithauen. Død 14 apr. 1833 i Stockholm. Begr. 16 apr. 1833 i Kronoberg nr. 141. ~ m. Hirsch Zebi NACHMANN, diversehandler (1764-1825). Gift med huslæreren, senere diversehandler Hirsch (hebr. Zevi) Nachmann. Familien boede Stora Nygatan 44 i Stockholm. 9 børn. Blandt efterslægten er finansfamilien Nachmanson. Der er næsten givet at slægtskabet mellem Nachmann og Kahn har rødder længere tilbage. Indskriften på hendes mands grav på Kronoberg fortæller nemlig at han er søn af "Hr. Menahem fra Schöden". De samme fornavne (bl.a. Albert som variant af Aharon) går igen i Kahn- og Nachmann-familien. Kilder: [91], [90] (s. 352), mm. _ Efterslægt (10 børn) afsn. 2.38.

3 Samuel Moses KAHN, grosserer. Født 3 juni 1766 i Skuodas, Lithauen. Død 30 nov. 1828 i Stockholm. Begr. i Aronsberg nr. 112. ~ o. 1792 m. Ester Gumpert HIRSCH (1775-1813). Fik rettigheder til handel efter sin svigerfar Gumpert Hirsch (Katz), handlede med tegl, russiske produkter, betjente inden- og udenlandske kommisioner. Erindringer fra selskabeligheder i hans hjem i Stockholm berettes af major Edv. Lilliestierna [195], hvis fætter var gift med en søster til Ester Hirsch. Samuel Kahns fornemme gravsten findes bevaret på Aronsberg i Stockholm.

Samuel Moses Kahns gravsten på Aronsberg med kohaniternes tegn: de velsignende hænder. Fra [89].

Den lange hebraiske indskrift fremhæver hans retfærdighed, fromhed og betydning for menigheden ("Vor retvise fader, vor hoveds (menigheds) pryd, ... hans håb stod til vor Gud"). Desuden nævnes hans fødested ("Schöden i Kurland") og hans far: "søn af hr. Moses Katz", hvor "Katz" er en hebraisk abbreviatur for "kohen zedek" dvs. "den retfærdige præst'" (Kahn, Kann, Cahn, Katz, Cohn osv. er alle typiske jødiske navne der angiver, at familien er kohanitter). Tre af hans børn døde som helt små og er begravet på Aronsberg i Stockholm (Jacob d. 1798, Frederikke og Guthilda begge døde 1800). Af børnene der blev voksne kan nævnes Juliane g.m. sin fætter Bernhard Nachmann og Nathan, der kaldte sig Charles. Flere af dem gik over til kristendommen. Kilder: [90], [91], [103]. _ Efterslægt (6 børn) afsn. 2.39.

4 Abraham Moses KAHN, strømpefabrikant. se IV.12 nedenfor.

5 Jacob Moses KAHN, væverifabrikant. Født o. 1778 i Kurland (Skuodas?). Død 23 juni 1835 i Stockholm. Begr. i Aronsberg nr. 133. ~ m. Johanna MARCUS (1789-1856). Efterslægt (bl.a. Roos) kun delvist undersøgt. _ Efterslægt (7 børn) afsn. 2.40.

6 Aron (Adolf) Moses KAHN, grosserer. Født 5 feb. 1784 i Stockholm. Død 20 apr. 1858 i Stockholm. Begr. i Solna nr. 11. ~ m.efterkommer nr. 7 afsn. 2.38 Theodora (Dorothé ) NACHMANN (1803-1863). Begav sig 1807 til Frankrig som frivillig soldat i 4:e Régiment Étranger og deltog i felttog i bl.a. Spanien og Belgien. Opnåede rang af tombourmajor inden han 1814 vendte tilbage til Stockholm, hvor han blev grosserer. 1857 fik han tildelt St. Helena-ordenen (stiftet året før i 1856) for deltagelsen i Napoleonskrigen. Medaljen overgik ved hans død til Nordiska Museum i Stockholm [309], [310].

Aron Moses Kahn

Hans gravsten i Solna er bevaret, og på indskriften tituleres han "officer (hebr. "lakzin"). Desuden omtales både han og faren som "broder" ("chaver"), formodentlig fordi de begge har været medlemmer af ligfølgebroderskabet.

Aron Moses Kahns gravsten i Solna

Gift med sin niece. 5 børn. _ Efterslægt (5 børn) afsn. 2.41.

IV.12 Abraham Moses KAHN, strømpefabrikant.

Født maj 1775 i Skuodas, Lithauen. Død 16 okt. 1822 i Stockholm. Begr. i Aronsberg nr 98. ~ 31 maj 1812 i Stockholm m.IV.13 Jeanette MARCUS (1793-1860). - se nedenfor. Købmand og fabrikant ("strumpfabrikör") i Stockholm. Fabrikken erhvervede han i følge annonce 31. oktober 1811, efter han "igenom 12 års läretid och 6 års Resor utomlands inhäntat de kunskaper som min Profession tillhöra". Imidlertid måtte han indsende konkursbegæring 15. juni 1819, tre år før sin død 16. oktober 1822. "Kahns Fabrik" fandtes fremdeles omkr. 1900 i Stockholms "Gamla Stan". Gravstedet på den jødiske kirkegård Aronsberg i Stockholm er kendt, men stenen er desværre forsvundet. Kilder: [88], [90] (s. 340, om broren Samuel), [103] mm. _ Hans hustru IV.13 (forslægt ukendt):

IV.13 Jeanette MARCUS.

Født 25 mar. 1793 i Danzig. Død 14 jan. 1860 i Stockholm. Begr. i Solna nr. 25. ~ IV.12 Abraham Moses KAHN, strømpefabrikant - se ovenfor. Kilde [88]. Boede som enke med børnene på Drottning Gatan i Stockholm. Begravet i Solna i Stockholm. Kan være søster til Johanne Marcus gift med mandens bror Jacob. I kilderne fremgår det at Marcus er "oversættelse" af hebraisk Mordechai og at efternavnet er patronymisk (refererer til farens fornavn : "bat rev Mordechai"). Af gravstenen i Solna findes kun fundamentet bevaret.

Jeanette Marcus' gravplads i Solna.

Deres 4 børn:

1 Charles Albert Moses KANN, skibsmægler. se III.6 nedenfor.

2 Hirsch KAHN. Født i Stockholm. Død 27 juli 1817 i Stockholm, begr. Aronsberg nr. 98. Begravet som helt lille ("Drengebarn"). Fornavnet understreger slægtskab med Nachmann-familien. _

3 Frederice Wilhelmine KAHN, modehandlerske. Født 18 apr. 1818. Død 13 sep. 1893 i Stockholm. Begr. i Norra Kyrkogården, Stockholm. ~ m. August Leonard HORNER, klædehandler (1821-1898). Anført med det hebraiske navn Fridel i protokollen for Judiska Församlingen i Stockholm. Antog den lutheranske tro. Kaldes "Modehandlerske" i 1875. Flere børn. _ Efterslægt (3 børn) afsn. 2.42.

4 Esther Emilie KAHN, modehandler. Født 11 jan. 1823. Død 11 okt. 1907 i Stockholm. Begr. i Solna. ~ 1. 1 _NMR m. Ragnar AGARDH, kgl. sekretær (1815-1858). ~ 2. m. Bror Anton Theodor BERGGREN, skrædder (1818-1902). Skal være født 11 Jan 1823, altså efter farens død. Fik en "uægte" søn Sten med juristen Ragnar Agardh, søn af biskoppen i Karlstad Carl Adolph Agardh [92]. After farfarens udtrykkelige ønske, fik Steen efternavn efter faren og fik arveret efter Agardh-familien som en legitim søn. Ved faren Ragners død i i 1858 indsatte familien oven i købet Esther Emilie som sønnens formynder [303]. Hun giftede sig senere, vistnok i Danmark, med skrædder og handlende Bror Anton Theodor Berggren.

Esther Emilie Kahn

Hun var ejer af en systue i Stockholm med flere ansatte, og forfærdigede "Fruentimmerkläder samt Riddrägter". Hun ses at have opholdt sig et år i Paris for at studere mode. Hun forblev i det mosaiske trossamfund (begr. i Solna, den jødiske kirkegård udenfor Stockholm), men hendes mand Bror Berggren var kristen. _ Efterslægt (1 barn) afsn. 2.43.

III.6 Charles Albert Moses KANN, skibsmægler.

Mægler og translatør sidst i Deal, England. Født 1 aug. 1813 i Stockholm. Død 21 nov. 1866 i Deal, England. ~ 25 dec. 1850 i København (Mos.) m. III.7 Amalie MONIES (1818-1898). Se afsn. 1.12. I menighedsprotokollen i Stockholm indført som "Moses Kahn" med anmærkningen "afflyttad, och kallade sig för Charles Albert KANN". Tilbragte flere år af sin ungdom i Tyskland, besøgte senere England, Frankrig, Schweiz, Østrig, Ungarn og Italien, rejste som privatsekretær for en grev Aertslaer til Ægypten, Syrien og Palæstina. Vendte hjem til Sverige 1846 efter 18 års ophold i udlandet. Flyttede til København 1848 (Gammel Strand 14, senere Silkegade 41) og ernærede sig som sproglærer og institutbestyrer, fik bevilling som translatør og tolk i svensk, tysk, fransk og italiensk. Han blev gift 1850 i København og flyttede nogle år senere (mellem 1855 og 1859) til Deal i England, hvor han levede som skibsmægler. Her døde han 21. november 1866, hvorpå hans enke med børn vendte hjem til København. Han fik en søn og tre døtre. Kilde: Carl Kann [134] (om den ikke-jødiske slægt). Forfatter til en lang række bøger om fremmedsprog, demografi mm. En bog for skandinaviske udvandrere til Australien "Australien och dets guldregioner" fra 1853 har stor samlerværdi og sælges antikvarisk for op imod 10.000 kr.

"Australien och dets guldregioner" af Charles Kann, trykt i Göteborg 1853.

4 børn:

1 Albert (Abraham) KANN. Født 18 mar. 1852 i København. Død 21 jan. 1860 i Deal, Kent. Er indført ved fødslen som "Abraham Carl Kann", hvor Carl naturligvis skal forstås patronymisk (søn af Carl/Charles), men ved sin død kaldes han Albert.

Albert Kanns gravsten i Kent

2 Samuele (Ellen) KANN. Født 20 juli 1856 i København (Mos.). Død 27 jan. 1860 i Deal, Kent. På hendes gravsten i Kent er hun anført som Schlomith bat Avraham og, med latinske bogstaver, Ellen Kann.

Samuelle Kanns gravsten i Kent

3 Jenny Frederikke KANN. se II.3 nedenfor.

4 Ellen Albertine KANN. Født 4 juli 1861 i Deal, England. Død 13 apr. 1948 i København. Begr. 17 apr. 1948 i Bispebjerg (krematorium). ~ 30 apr. 1882 i København m. Simon MARCUS, raffinaderidirektør (1850-1915). Købm. i Stockholm, dir. f. fedtraffinaderi i Hälsingborg. Hendes mand var russisk jøde fra Stockholm, hvor de også boede til 1884. 1890 var de bosat uden børn i Malmøhus. De er da tilflyttet fra Amerika. Senere har de vistnok boet i Berlin. 1915 er hun meldt tilbage i København (fra Berlin) som enke. Hun bor da Ved Amagerport nr. 7,5 i hvert frem fald til 1923. Ikke fundet i folketællingen 1925, men ses endnu at leve 11 april. 1943, hvor hun er tilstede ved Gerda Rothenborgs "koncertforenings" møde i Esperance Allé. 26. oktober 1943 er hun registreret som flygtning i Sverige, hvor hun får ophold i Helsingborg. Død i København. "Ingen gejstlig Medvirken" ved begravelsen. _

II.3 Jenny Frederikke KANN.

Født 11 aug. 1859 i Deal, England. Død 10 maj 1929 i Bad Nauheim. Begr. 17 maj 1929 i Mosaisk Vestre Kirkegrd.. ~ 7 sep. 1884 i København (Mos) m. II.2 Arthur ROTHENBORG, overretssagfører (1857-1930). Overretssagfører i København. Se afsn. 1.1. Født i Deal i England, men familien flyttede til København, da hun var 7 år. Hun døde i Bad Nauheim i Tyskland under kurophold. Kilder: Margolinsky [1] mm. 3 børn med II.2 Arthur ROTHENBORG, se afsn. 1.1.

Henvisninger

[1] Margolinsky, J.: Jødiske Dødsfald i Danmark 1693-1976, Kbh. 1978
[5] Kraks Blå Bog 1910 ff.
[11] Hjort-Nielsen, H.: Danske sagførere under loven af 26. maj 1868. ( Beskikkelser udfærdigede i tiden 1. Jan. 1869 - 30. Sep. 1919 ), 1941
[88] Judiska Församlingen i Stockholm, skrivelse til M. Brøndsted af 9 maj 1994
[89] Fried, M. et al: Gamla judiska gravplatser i Stockholm. Judiska Litteratursamfundet, 1927. XXI
[90] Brody, Abraham & Hugo Valentin (ed.): Aaron Isaac minnen. En judisk kulturbild från gustaviansk tid. Stockholm, Hugo Geber 1932 (Judiska litteratursamnfundet 10)
[91] Alfons, Sven: Private Biography Collection. Stockholm Synagogue (iflg. E. Hirschfeld)
[92] Svenskt Biografiskt Lexikon, 1917 ff.
[103] Gerber, Meynard (Kantor ved Judiska Församlingen i Stockholm): Diverse materiale
[134] Kann, Carl: Slægten Kann i Danmark, 1963
[195] Lilliestierna, Edv.: En Åttiårings Minnen. Wenersborgs-postens bolags boktryckeri, 1875
[303] Landquist, John: Biskop Agardh och hans ättlingar. I Värmland För och Nu 1960
[309] Svenska Dagbadet 26. januar 1889
[310] NN: St Helenamedaljens Svensk, medaljblogg.wordpress.com besøgt 2018
[311] Dagligt Allehanda 6 februar 1797 s. 4

You cannot view details of the youngest generations. Users with full access can login here