Afsn. 1.97: Fædrene linje for Hilleborg Vincentsdatter STEENSEN, Kristine Margrete BRUUNs farmors farmors farmor
XV.21760 Jacobus JOHANNIS, rådmand.
Død før nov. 1413. Ældste kendte stamfader til den uddøde sjællandsk-fynske adelsslægt Steensen-Straale. Danmarks Adels Årbog 1920. 1395 borger og 1404 rådmand i Roskilde. Førte da det adelige Steensen-våben: Et skjold med tre udadvendte pile. _
Hans søn:
1 Peder JACOBSEN, forpagter. se XIV.10880 nedenfor.
XIV.10880 Peder JACOBSEN, forpagter.
Skrives 1442 i Krogager på Langeland som han da givetvis har forpagtet. Krogager blev siden Steensgaard og slægtens stamsæde. Flere børn. _
Hans søn:
1 Steen PEDERSEN, godsejer. se XIII.5440 nedenfor.
XIII.5440 Steen PEDERSEN, godsejer.
Død 1493. Relativ ukendt. Hans hustru var først gift med en Tyge NN og førte adeligt våben (kronet fugl). _
Hans søn:
1 Peder STEEN, godsejer. se XII.2720 nedenfor.
XII.2720 Peder STEEN, godsejer.
~ m.XII.2721 Mette KNUDSDATTER (-1504). - se nedenfor. Lensmand 1469, høvedsmand 1477 Godsejer til Havnelev, Stevns Herred, men erhvervede siden gårde i Heslebjerg, Skippinge, Lundby Mark mm. _ Hans hustru XII.2721 (forslægt ukendt):
XII.2721 Mette KNUDSDATTER.
Død efter 1504. ~ XII.2720 Peder STEEN, godsejer - se ovenfor. _
Deres 2 børn:
1 Tyge STEEN, godsejer. Godsejer til Gudmundrup mm. Vistnok ingen efterslægt. _
2 Steen PEDERSEN, godsejer. se XI.1360 nedenfor.
XI.1360 Steen PEDERSEN, godsejer.
Død efter 1512. ~ m.XI.1361 Maren Hansdatter SKINKEL (-). - se nedenfor. Godsejer til Havnelev i Stevns herred. Nævnes 1494,1504 og 1511, hvor han kaldes "Steen i Lundby" og takseredes blandt den sjællandske adel. Byttede 1512 med St. Peders Kloster i Næstved en gård i Vollerslev for en gård i Lundby. Kun én kendt søn. _ Hans hustru XI.1361 (forslægt ukendt):
XI.1361 Maren Hansdatter SKINKEL.
~ XI.1360 Steen PEDERSEN, godsejer - se ovenfor. Af Skinkel/Søblad til Jonstrup. Forslægt ikke undersøgt (i DAA 1916). _
Deres søn
1 Knud STEENSEN, høvedsmand. se X.680 nedenfor.
X.680 Knud STEENSEN, høvedsmand.
Død 24 dec. 1575 i Lundbygaard. Begr. 31 jan. 1576 i St Peders Kloster, Næstved. ~ 23 okt. 1558 i Køge m. X.681 Anne Nielsdatter LUNGE (-1602). Se afsn. 1.98. Knud Steensen var en af Frederiks II's skibshøvedsmænd, og som sådan gjorde han tjeneste under Den Nordiske Syvårskrig, hvor han reddede livet ved det store skibsforlis under Gotland. En overgang havde han været høvedsmand på Island. Oprindeligt var han ejer af Lundbygård ved Vordingborg. Men i 1574 aftalte han med Frederik II et mageskifte. Det kom nu ikke til udførelse i hans levetid - han døde juleaften 1575 på Lundbygård. Hans enke Anna Lunge til Grimstedgård på Lolland fortsatte imidlertid forhandlingerne om mageskiftet, og 1577 fik hun skøde på Krogager (det senere Steensgård). Skødet har en flænge, og en tilføjelse på skødet af 17. feb. 1658, der skyldes sønnesønnen Vincents Steensen, fortæller, at flængen opstod, da svenskerne plyndrede gården. Det gods, Anne Lunge fik, bestod af Krogagergård og 16 gårde, deriblandt Brobjerg, samt 9 huse, nogle enghaver og et bundgarns stade, "som nu først i dette år er begyndt og opsat". Den årlige landgilde af hovedgården og godset beløb sig til 147 tdr. byg. Selve bygningerne på Krogager vurderedes til 350 rdl., og borggården bestod da af 4 bindingsværkshuse. Det ene havde 9 fag og var forsynet med tegltag, det var ét loft højt, og det indeholdt to kamre og forstue. Det andet hus var på to stuer, hvoraf fruerstuen var den ene, og to kamre. De to sidste huse indeholdt ølkælder, saltkælder og mælkekammer. Ladegården bestod af 5 stråtækte huse "slaget med ler". Anna Lunge var en rask og foretagsom husfrue, der med stor dygtighed styrede sine ejendomme og stadig arbejdede på godsets forøgelse. Således tilbyttede hun sig et par gårde i Snøde sogn, ligesom hun fik Snøde sogns kirketiende i livsfæste. Hun må dog have syntes, at bygningerne var for uanselige, og allerede mens sønnen, Hans Steensen, var på sin store udenlandsrejse, begyndte hun at opføre det nuværende Steensgård. I 1582 kom sønnen hjem og fortsatte byggeriet, og i 1585 stod gården færdig. Kun én kendt søn. _
Hans søn:
1 Hans STEENSEN, godsejer. se IX.340 nedenfor.
IX.340 Hans STEENSEN, godsejer.
Født 6 okt. 1559 i Lundbygaard. Død 8 okt. 1594 i Nakskov. Begr. i Snøde Kirke. ~ 16 okt. 1586 i Nakskov m. IX.341 Margrethe Eriksdatter BASSE (1552-1611). Se afsn. 1.99. Blev efter adelig skik og brug opdraget udenfor hjemmet hos fru Mette Rosenkrantz på Vallø. Da han var 11 år, kom han på den nye skole på Herlufsholm. Ved farens død var han 16 år, og moren sendte ham kort tid efter ud på den obligatoriske udenlandsrejse, der først gik til Tyskland og derfra til Frankrig og Italien, hvor han 1580 studerende ved universitetet i Padova. Efter hjemkomsten deltog han med moderen i nedbrydningen af Krogagergaard, som han havde arvet efter sin far. Stensgaard opførtes i 1580'erne ca. 600 meter nord derfor.
Det nuværende Steensgaard på Langeland
Stor malet ligsten over ham og hans kone i kormuren i Snøde Kirke. _
8 børn:
1 Knud STEENSEN, godsejer. ~ o. 1644 m. Mette KARSTENSDATTER (-). Til Steensgaard, søløjtnant 1629, søkaptajn 1633, lensmand over Nordlandene 1638-45. Fik 1644 bevilling til at gift sig med Mette Karstensdatter, med hvem han i forvejen havde et barn. Steensgaard overgik dog til brorsønnen Henrik Steensen. _
2 Erik STEENSEN, landsdommer. Død før 1655. Begr. i Søllerød Kirke. ~ 2 okt. 1625 i Nakskov m. Barbera Eriksdatter MORMAND (-1655). Til Søllested (Søllestedgård) i Lolland Sønder Herred, som han købte 1631.
Søllestedgård på Lolland
Fungerede fra 1632 ofte som landsdommer. 2 børn. _
3 Christoffer STEENSEN. Født 1588 i Steensgaard. Begr. i Snøde Kirke. Død som lille. _
4 Hans STEENSEN, student. Født 1590. Død 1616 i Blois. Studerede 1611-13 i Leyden. Døde ugift. Skifte efter ham holdtes i 1619. _
5 Vincents STEENSEN, landsdommer. se VIII.170 nedenfor.
6 Maren STEENSEN. Født 1 maj 1592 i Steensgaard. Død 3 mar. 1635 i Pederstrup. ~ 15 maj 1625 i Nakskov m. Joachim GRABOW, godsejer (1599-1634). Til Pederstrup (Lolland). Hendes mand havde havde før ægteskabet ført det "eventyrligste" med ekspedition til Spitzbergen, i florentisk tjeneste nedkæmpende tyrkiske galajer mm. Brylluppet blev holdt på Pederstrup på Lolland, som han havde arvet efter sin far.
Herregården Pederstrup på Lolland, nu ramme om Reventlow-Museet
3. børn. Ældste søn Hans Johan Grab arvede gården, men solgte den i 1657. _
7 Anne STEENSEN. Født 16 aug. 1593 i Steensgaard. Død 29 jan. 1679. ~ efter 1625 m. Kjøn Joachim GRABOW, godsejer (1594-1667). Til Wüticke og Sørup(?). _
8 Christopher STEENSEN, godsejer. Født 16 aug. 1593 i Steensgaard. Død 1657. ~ m. Birgitte MORMAND (-). Til Grimstedgaard på Lolland, i dag kendt som "Frederiksdal". Studerede 1616 i Blois. 1627 chef for det sjællandske regiment. 4 børn. _
VIII.170 Vincents STEENSEN, landsdommer.
Født 1 maj 1592 i Steensgaard, Langeland. Død 17 feb. 1659 i Lolland. ~ 2 nov. 1623 i Køge m. VIII.171 Anne Ditlevsdatter HOLCK (1602-1660). Se afsn. 1.101. Studerede 1611-13 i Leyden, 1614-15 i England, 1616 sekretær i kancelliet, 1617-23 kammerjunker, 1627 krigskommissær på Langeland, 1638 landsdommer sammested. Ledede 1659 forsvaret af Langeland mod svenskerne og faldt.
Landsdommer Vincents Steensen
_
13 børn:
1 Hans STEENSEN. Født 7 juni 1624 i Egholm. Døbt 8 aug. 1624 i Sortebrødrekloster. Død 6 aug. 1627 i Steensgaard. Begr. 21 aug. 1627 i Snøde Kirke. _
2 Margrethe STEENSEN. Født 20 maj 1625 i Steensgaard. Død 13 feb. 1678 i Viffertsholm. ~ 1. m. Christian HARBOU, godsejer (1606-1676). Til Østergaard og Holris. ~ 2. 4 juli 1647 i Nyborg m. Tyge KRUSE, godsejer (-1650). Til Balle(?). Hendes første mand var enkemand og ejer af hovedgården Hvolris i Hersom sogn samt Østergården i Hvam by, begge Viborg amt. Fra 1670 er de desuden ejere af Balle samt gårde og huse i Falslev og Assens. Her må hun have bosat sig efter Chr. Harbous død. Hendes 2. ægtemand der skrives "til Balle" må have giftet sig til dette gods. Der er modstridende oplysninger om efterslægt. _
3 Henrik STEENSEN, page. Født 28 juli 1626 i Steensgaard. Død 25 juni 1641. Begr. i Bergen Domkirke. Page 1641. Død samme år på rejse til Norge ved fald gennem luge. _
4 Anne Magdalene STEENSEN. Født 28 juni 1628 i Steensgaard. Død 2 juni 1646 i Steensgaard. Begr. i Snøde Kirke. _
5 Christian Ulrik STEENSEN, ritmester. Født 30 okt. 1630 i Steensgaard. Død 23 sep. 1660 i København. Deltog i den spanske arvefølgekrig som løjtnant i Ulrik Christian Gyldenløves regiment i Flandern. En overgang ritmester i Spanien. Tilfangetaget 1657 i Frederiksodde, dræbt 23. september 1660 "paa forrædderisk Vis ved Landemødet i Kbh.". _
6 Eiler STEENSEN, forskærer. Født 21 dec. 1631 i Steensgaard. Død 10 jan. 1678 i Holland. Page hos Hertug Chr. Ludvig af Braunschweig-Lüneburg, siden forskærer (?) hos Kurfyrsten af Sachsen. Døde på en vildsvinejagt. _
7 Sophie Elisabeth STEENSEN. Født 17 juli 1633 i Steensgaard. Død 8 feb. 1693 i Steensgaard. Begr. i Snøde Kirke. Var lam fra sit femte år. _
8 Hans Ditlev STEENSEN, regimentschef. Født 26 nov. 1634 i Steensgaard. Død 16 sep. 1677 i Christianstad. 1647 page hos hertug Frederik (III), 1651 kammerpage hos Dronning Sophie Amalie. Studerede 1656 i Orléans, 1660 generaladjudant hos Hans Schack, 1676 oberst for rostjenesten i Skåne, 1677 chef for 4. jyske regiment til hest, faldt 1677 for Kristiansand. Ugift, men var trolovet med Ermegaard Sophie Flemmingsdatter Ulfeld. _
9 Birgitte Marie STEENSEN. Født 24 mar. 1637 i Steensgaard. Død 1694. Begr. 14 maj 1694 i Rønnede Kirke. ~ før 1671 m. Niels MUND, godsejer (1644-1723). Til Rønnebæksholm, brigader.
Rønnebæksholm ved Næsted
_
10 Jokum Christopher STEENSEN, godsejer. Født 7 juni 1638 i Steensgaard. Død o. mar. 1694. ~ m. Tale MUND, hofjomfru (-). Løjtnant og godsejer til Grevensvænge i Hammer herred (Præsteø amt), såatsige nabo til Rønnebæksholm, hvor søsteren Birgitte Marie var gtift. Fik mindst en datter. _
11 Hilleborg Vincentsdatter STEENSEN. se VII.85 nedenfor.
12 Henrik STEENSEN, godsejer. Født 12 jan. 1644 i Steensgaard. Død 8 juli 1709 i Steensgaard. ~ 5 juli 1682 i Steensgaard m. Mette GOTFREDSDATTER (1662-1710). Til Steensgaard og Egelykke (Egeløkke, også på Langeland).
Egelykke på Langeland
Hofjunker indtil 1674, deltog som løjtnant i felttoget mod Pommern, afsked fra militæret 1677 p.g.a. svaghed. 11 børn. Efterslægt: Steensen, Rathlew, Eppinger, Sponneck, v. Leth, Bach, Krarup, Berg, Fahnøe, Mau, Luun _
13 Erik STEENSEN, godsejer. Født 9 okt. 1646 i Steensgaard. Død efter 25 juli 1707. ~ m. Vibeke URNE (1654-1714). Til Lystager i Østre Flakkebjerg herred og Frydendal i Løve herred. Oberstløjtnant. Mindst 1 datter, gift Rantsau-Friis og Gabel. _
VII.85 Hilleborg Vincentsdatter STEENSEN.
Født 1642. Død 19 dec. 1711. Begr. i Tryggelev Kirke. ~ 20 dec. 1674 m. VII.84 Otto KAAS, godsejer (1649-1716). Se afsn. 1.64.
Det Steensen'ske våben
_ 4 børn med VII.84 Otto KAAS, se afsn. 1.64.