Afsn. 1.9: Fædrene linje for Ane Marie Petersdatter STISEN, Nanna VESTERs farmor
VI.40 Rasmus RASMUSSEN (KRÆMER), gårdmand.
Grdm. i Albøge by og sogn. Født o. 1724. Død 12 nov. 1804. Begr. 18 nov. 1804 i Albøge. ~ 6 mar. 1750 i Albøge m.VI.41 Dorthe JACOBSDATTER (1729-1810). - se nedenfor. Kom ligesom sin hustru fra Albøge ved vielsen, men er ikke fundet døbt dér. I 1787 var han var fæster af én af landsbyens ialt 14 gårde. I 1801 betegnes han "jordløs husmand". Han har da formodentlig tjent under herregården Fæveile. Var blind ved begravelsen i Albøge, 84 år gammel. _ Hans hustru VI.41 (forslægt ukendt):
VI.41 Dorthe JACOBSDATTER.
Født o. 1729. Død 2 jan. 1810. Begr. 7 jan. 1810 i Albøge. ~ VI.40 Rasmus RASMUSSEN (KRÆMER), gårdmand - se ovenfor. Begravet 83 år gammel. Kaldes enkelte gange Polsdatter/Poulsdatter. _
Deres 7 børn:
1 Rasmus RASMUSSEN. Født 1751. Døbt 2 maj 1751 i Albøge. Død 20 juni 1804. Begr. 25 juni 1804 i Albøge. Boede hjemme i 1787 og 1801. Betegnes "vanvittig" ved døden ("begravet Rasmus Kræmmers vanvittige søn Rasmus i Albøge - 49 år"). _
2 Jørgen Rasmussen SKRÆDER, gårdmand. se V.20 nedenfor.
3 Niels RASMUSSEN. Født 1760. Døbt 23 mar. 1760 i Albøge. Skæbne ukendt. _
4 Kirsten RASMUDATTER. Født 1763. Døbt 27 feb. 1763 i Albøge. Død 1763. Begr. 13 nov. 1763 i Albøge. Død 1/2 år gammel i 1763. _
5 Mette RASMUSDATTER. Født 1763. Døbt 27 feb. 1763 i Albøge. ~ 7 juli 1792 i Albøge m. Anders RASMUSSEN, husmand (1762-). Jordløs husmand i Albøge. Hendes mand var fra Glatved. Datteren Anne Dorthe boede 1801 hos morforældrene i Albøge. Skæbne ellers ukendt. _ Efterslægt (1 barn) afsn. 2.31.
6 Jacob RASMUSSEN. Født 1765. Døbt 28 maj 1765 i Albøge. Boede ikke hjemme 1787. Skæbne ukendt. _
7 Kirsten RASMUSDATTER. Født 1771. Døbt 28 mar. 1771 i Albøge. Boede ugift hjemme i 1801. Skæbne ellers ukendt. _
V.20 Jørgen Rasmussen SKRÆDER, gårdmand.
Født 1756. Døbt 25 juli 1756 i Albøge. Død 1 apr. 1827 i Hellendrup. Begr. 8 apr. 1827 i Albøge. ~ 30 juni 1792 i Albøge m. V.21 Karen PEDERSDATTER (STISEN) (1762-1830). Se afsn. 1.10. Ved trolovelsen 1792 i Albøge angives han at komme fra hovedgården Fæveile ved Grenå (Lyngby sogn), hvor han må have været i tjeneste, men endnu 1789 bor han hjemme. Gården i Hallendrup han beboer var hans kones barndomshjem, den ene af ialt 4 gårde i landsbyen. Hans tilnavn Skræder forekommer ofte i kirkebogen i forb.m. hans børns dåb mm. Ved folketællingen 1801 bor alle børn hjemme. Han er da 45 år.
Fævejle ved Kolindsund (før udtørringen) malt af Peter Mønsted
Døde som opholdsmand i Hallendrup 69 år gammel. _
3 børn:
1 Mette Catrine JØRGENSDATTER. Født 1793 i Hallendrup. Døbt 30 juni 1793 i Albøge. Død 1795 i Hallendrup. Begr. 14 juni 1795 i Albøge. _
2 Peder Jørgensen STISEN, gårdmand. se IV.10 nedenfor.
3 Mette Cathrine JØRGENSDATTER. Født 12 feb. 1799 i Hallendrup. Døbt 17 mar. 1799 i Albøge. Død 26 okt. 1837. Begr. 3 nov. 1837 i Albøge. ~ 25 jan. 1818 i Albøge m. Rasmus SNEDKER, gårdmand (1768-). Gårdmand i Albøge. Hendes mand var enkemand med flere børn fra et tidligere ægteskab. Hans gård i Albøge blev overtaget af et af disse børn (Mikkel) og er i dag kendt som "Snedkers Gård". _ Efterslægt (2 børn) afsn. 2.32.
IV.10 Peder Jørgensen STISEN, gårdmand.
Født 3 feb. 1797 i Hallendrup. Døbt 12 mar. 1797 i Albøge. Død 17 feb. 1875 i Hallendrup. Begr. 26 feb. 1875 i Albøge. ~ 1. 1 dec. 1821 i Albøge m. IV.11 Edel Benedichte PEDERSEN (1799-1827). Se afsn. 1.11. ~ 2. 11 nov. 1827 i Albøge m. Lene Marie MADSDATTER (1821-1831). ~ 3. 25 juni 1831 i Albøge m. Marie Cathrine MADSEN (1802-1859). Gårdmand i Hallendrup, Albøge sogn. Opkaldt efter sin morfar Peder Rasmussen Stidsen, hvis gård han har overtaget. Gift 3 gange, men har kun efterkommere gennem ældste datter. Hans hustru nr. to døde kun 20 år gammel, formodentlig som følge af komplikationer efter fødslen af datteren Edel Benedichte opkaldt efter hans første hustru. 3. ægteskab var barnløst. I 1860 boede han som enkemand hos datteren Lene, der åbenbart har overtaget gården med sin mand Peter Sørensen Møller. Han dør som aftægtsmand hos denne datter. _
Hans børn med Edel Benedichte PEDERSEN:
1 Ane Marie Petersdatter STISEN. se III.5 nedenfor.
2 Bodil Pedersdatter STISEN. Født 25 feb. 1824. Død 24 nov. 1845 i Halledrup. Begr. 30 nov. 1845 i Albøge. _
3 Lene Pedersdatter STISEN. Født 25 feb. 1824. ~ 1. 12 nov. 1853 i Albøge m. Peder Sørensen MØLLER, gårdmand (1829-). Gårdmand i Hallendrup. ~ 2. m. Jens PEDERSEN, gårdmand (1833-). Overtog fødegården i Hallendrup. Ingen børn i 1860. I 1880, hvor hun er gift for 2. gang, har hun et plejebarn. _
4 Jørgen Pedersen STISEN. Født 1 maj 1827 i Hallendrup. Død 11 maj 1827 i Hallendrup. Begr. 16 nov. 1827 i Albøge. _
1 datter med Lene Marie MADSDATTER:
5 Edel Benedicte STISEN. Født 3 feb. 1829. Død 1 apr. 1830 i Hallendrup. Begr. 7 apr. 1830 i Albøge. Opkaldt efter farens første kone. _
III.5 Ane Marie Petersdatter STISEN.
Født 6 okt. 1822 i Hallendrup, Albøge sogn. Død 1 sep. 1898 i Trustrup. Begr. 7 sep. 1898 i Lyngby. ~ 20 nov. 1852 i Albøge Kirke m. III.4 Niels Jensen VESTER, gårdmand (1828-1915). Se afsn. 1.1. Tjente i huset på Vestersminde i Trustrup hos sine senere svigerforældre. _ 6 børn med III.4 Niels Jensen VESTER, se afsn. 1.1.
Henvisninger
[12] Straarup, Anders & Karin: Nanna Vester, manuskript 1995
[13] Vester, Nanna (g. Baadsgaard): Kassette lydbånd indtalt til børne- og oldebørn, ca 1980.
[77] Vester, Nanna (g. Baadsgaard): Min Barndom til 1903, håndskrift 1970 ff.