Danish-Jewish Funerals and Tombstones until 1886

Sorry. An English version is not available yet. Here is the Danish one:

Om Databasen

Dette er en lidt mere udførlig beskrivelse af den foreliggende database om "Mosaiske Begravelser og Gravsten indtil 1886". Databasen er først og fremmest ment som en fotobaseret registrant til de gamle gravsten, de fleste udelukkende med hebraiske inskriptioner og mange knap læsbare mere. Men dertil rummer databasen også muligheder for f.eks. genealogiske og demografiske studier.

1. Motivation

Motivationen for udarbejdelsen af denne database kan kortest forklares ud fra to fotografier (Fig.1-2):

Feigl Beyfus foto 2011
Fig. 1.: Foto fra 2011 af den totalt ulæselige gravesten for Feigl Beyfus fra 1763 i Møllegade X-15-61-30

Feigl Beyfus foto 1917
Fig. 2.: Samme sten fotograferet før 1927 - dengang med tydelig og læsbar inskription. Fra bogen J. Fischer "Slægten Salomonsen", 1927.

Der findes ikke i forvejen en fotografibaseret registrant til de ældste mosaiske gravsten. Det haster med at få tilvejebragt en sådan registrant. Stenene forvitrer, nogle hurtigere end andre (Fig. 1). Rigtig mange er allerede gået helt til grunde. I meget få og heldige tilfælde kan man finde historiske fotografier i ældre litteratur (Fig. 2). Men det er i reglen de samme ganske få "fotogene" sten med en "god historie" der gengives alle steder (eksempelvis David Israels fra 1693 i X-6-51-24 i Møllegade, den ældste sten i Danmark og velbevaret). En komplet samling af fotografier hvor hver enkelt sten er fotograferet og forsøgt identificeret har der ikke eksisteret før nu med denne database.

Julius Margolinskys bog "Jødiske Dødsfald" fra 1977 kan i nogen grad gøre det ud for en registrant til gravstenene. Bogen angiver grav- og stenpositioner for de afdøde (samme notationssystem som anvendes i denne database), men er desværre uden fotografier af gravstenene. Og i praksis er bogen nærmest uanvendelig til at finde og identificere i hvert fald sten, som i dag er ulæselige. Hvad de stadig læsbare sten angår er bogen ganske vist selv med sine vage positonsangivelser en delvis hjælp. Men kun hvis man kan hebraisk!

Fotografierne af gravstenene i denne database skal forstås som et forsøg på digital bevaring for eftertiden: Hvis gravstenene selv på sigt ikke står til at redde (i hvert fald ikke dem alle), kan man i det mindste bevare dem digitalt. Gravstenene er en del af den danske kulturarv. Langt flertallet af nulevende efterkommerne til de gravlagte fra 1700-tallet på de jødiske kirkegårde er givetvis almindelige "kulturkristne" danskere. Blandt andet derfor er stenene og kirkegårdene mere end blot en "dansk-jødisk" kulturarv.

Danish cemeteries
Fig. 3.: Jødiske kirkegårde i Danmark ordnet i aldersgrupper. Databasen medtager kun de to ældste aldersgrupper, markeret med blåt og rødt. Størrelsen af cirklerner illustrerer antallet af kendte begravelser på de forskellige kirkegårde indtil 1976. Årstallene under cirklerne angiver året for kirkegårdenes ibrugtagelse.

2. Geografisk og tidsmæssig dækning

Geografisk dækker databasen "Kongeriget Danmark", altså det moderne Danmark med de nuværende grænser (Fig. 3.). Den medtager alle jødiske kirkegårde i dette område med undtagelse af de to nyeste i København, 2. Mosaisk Vestre Kirkegård (taget i anvendelse 1886) og 3. Mosaisk Vestre Kirkegård (taget i anvendelse i 1955). Den dækker m.a.o. de ti kirkegårde i provinsen (Ålborg, Randers, Århus, Horsens, Fredericia, Odense, Fåborg, Assens, Nakskov og Slagelse) samt kirkegården i Møllegade på Nørrebro i København (også kaldt 1. Mosaisk Nordre Kirkegård).

Tidsmæssigt dækker databasen ideelt set alle kendte mosaiske begravelser i Danmark fra den første i 1693 indtil 1886. Den medtager også henved 400 begravelser efter 1886 fra Møllegade og provinskirkegårdene. Men dette er alene en sideeffekt af at de dækkede kirkegårde er behandlet udtømmende. Databasens hovedfokus er de ældre begravelser og gravsten fra før 1886.

Størrelsesmæssigt er databasen helt domineret af Møllegade, der er langt større end alle de øvrige ti kirkegårde i provinsen tilsammen (Fig. 4). Det er også her der er bevaret langt de fleste gravsten fra 1700-tallet. Møllegade antages at være den ældste jødiske kirkegård i Danmark, men næsten ligeså gamle er kirkegårdene i Fredericia og Nakskov, der vel begge er taget i brug omkring 1700. Men især i Nakskov er det meget begrænset hvad der er bevaret fra 1700-tallet.


Fig. 4.: Antal kendte begravelser i Møllegade og provinskirkegårdene pr. år. Med blåt er markeret Møllegades dominerende andel. Kurven "knækker" brat 1886, hvor 2. Mosaisk Vestre Kirkegård i København blev åbnet.

3. Kilderne/Udgangsmaterialet

De primære (historiske) kilder til begravelserne og gravstenene i perioden dækket af databasen er:

  1. De bevarede gravsten på kirkegårdene
  2. En begravelsesprotokol på hebraisk for Møllegade ført fra 1771
  3. Begravelsesprotokoller ført på dansk eller tysk efter Anordningen af 1814

Af Fig. 5. nedenfor ses tydeligt det skelsættende år 1771, hvor de skriftlige kilder begynder. Før 1771 er eneste kilde til begravelserne selve gravstenene, og vi har derfor heller ikke kendskab til grave uden bevarede gravsten før dette år.


Fig. 5.: Antal kendte begravelser i Møllegade og provinskirkegårdene pr. år. Med rødt er markeret den del af begravelserne, der ifølge J. Margolinsky har (havde) bevarede gravsten. En fælles gravsten f.eks. for et ægtepar tæller i denne sammenhæng for to sten. Også sten der år 2010-11 var forsvundet tælles med.

Kilderne nævnt under 2. og 3. benytter den foreliggende database i øjeblikket kun indirekte via Julius Margolinskys arbejde, nemlig hans føromtalte bog fra 1977 "Jødiske Dødsfald" samt hans håndskrevne arkiv, der i øjeblikket (maj 2011) er udlånt af Mosaisk Troessamfund til Allan Falk i København (se Allan Falk "Margoteket", JGS-Nyt Nr. 3 Vol. 5, september 2008). Udgangspunktet for nærværende digitale database har været en scannet (maskinlæsbar) version af hans "Jødiske Dødsfald".

Bogen "Jødiske Dødsfald" er et ordret genoptryk af nogle lidt "primitive" (stencilerede) udgivelser fra 1950'erne (dog med tilføjelser af dødsfald frem til 1976), og de tidlige udgivelser beror på det håndskrevne kartotek, der således må betragtes som primært i forhold til udgivelserne (der er mange meningsforstyrrende afskrivningsfejl/trykfejl i udgivelserne, se Tom Brøndsted "Om registreringen af de ældste jødiske gravsten", JGS-Nyt Nr. 1 Vol. 8, marts 2011). Af samme grund kan vi konkludere, at udarbejdelsen af det håndskrevne kartotek må have været færdig senest o. 1955, omend det har mange rettelser og tilføjelser der både kan stamme fra før og efter den tid.

Da det håndskrevne kartotek er primært i forhold til bogudgivelserne, lige et par ord om hvad det indeholder og hvordan det er bygget op. Det kan inddeles i tre dele:

  1. Kort vedrørende provinskirkegårdene ordnet efter kirkegård (geografisk nord-syd og vest-øst, dvs. som i menuen "Vælg Kirkegård" ovenfor) og herefter efter de gravlagtes efternavne og fornavne. Disse kort angiver grav- og stenpositioner og har på bagsiderne afskrifter af alle længere, ikke-trivielle hebraiske inskriptioner. Afskrifterne viser i en del tilfælde, at stenene har været i en bedre tilstand i 1950'erne end i dag (Fig. 6-7). I nogle tilfælde er stenene også blevet erstattet af nyere sten, typisk med kortfattede, danske inskriptioner.
  2. Kort vedrørende de københavnske kirkegårde, ligesom kortene for provinskirkegårdene ordnet efter kirkegård og herefter efter de gravlagtes navne. Disse kort angiver også grav- og stenpositioner, men har ikke afskrifter af inskriptionerne.
  3. En særlig del for kirkegården i Møllegade kaldt "Systematisk", hvor korterne er ordnet efter carré, række og grav- hhv. stennummer. Kortene har små antegnelser om stenene og deres tilstand, undertiden så specifikke antegnelser, at de har været til nytte ved identifikationen af ulæselige sten (f.eks. "revnet gennem midten" eller "lagt på muret underlag"). Der kan være konflikter mellem denne "systematiske" del og den navnebaserede del, der har været anvendt til bogudgivelserne. Typisk kan der være anført en stenposition i den navnebaserede del, mens den systematiske del har stenen som forsvundet.

Elieser Lipmann foto 2010
Fig. 6.: Gravstenen for Elieser Lipmann begr. 1811 i Ålborg A-3-5. Foto fra 2010 af undertegnede.

Afskrift ca. 1955";
Fig. 7.: J. Margolinskys afskrift vel nok fra omkring 1955. Det ses at de sidste 3 linjer af stenens inskription i dag er dækket af kulturlaget. Muligvis har Margolinsky måttet grave en smule, da han i sin tid foretog afskriften.

4. Behandlingen af materialet

Som nævnt ovenfor har udgangspunktet for denne database været en OCR-scannet version af Margolinskys "Jødiske Dødsfald" (med udeladelse af afsnittene om de to nye københavnske kirkegårde). Den scannede version har været underkastet automatiserede analyser (parsing), der har involveret opbygning af digitale rumlige modeller (2D-modeller) af kirkegårdene (se Fig. 8-9). Analyserne har bl.a. afsløret følgende:

  1. Manuskriptet til "Jødiske Dødsfald" er indtastet på skrivemaskine fra den navne-baserede del af det håndskrevne arkiv. Der er mange typiske "slåfejl" i bogen især i angivelserne af grav- og stenpositioner.
  2. J. Margolinsky har ikke selv foretaget indtastningen. Der er misforståelse f.eks. af korrektioner på kortene, som Margolinskys selv umuligt kan have været ophavsmand til.
  3. Der er en del faktuelle fejl i bogen med rod helt tilbage til kartoteket.
  4. Der er mange mangler i bogen, specielt kartotekskort, som ikke er kommet med.

De fundne fejl og mangler er alle markeret i notefeltet i tabellerne genereret af databasen.

2D-model Mollegade
Fig. 8.: 2D-model af Møllegade med grave og gravsten (hhv. blå og røde prikker) fra 1693 til 1844. Ensomt beliggende prikker er påfaldende tidlige begravelser på positionen, altså potentielle fejl. Et stort antal fundne fejl er dog allerede blevet korrigeret, før figuren blev genereret.

2D-model Mollegade
Fig. 9.: 2D-model af Møllegade med grave og gravsten (hhv. blå og røde prikker) fra 1844 til 1976. Ensomt beliggende prikker er påfaldende sene begravelser på positionen, altså potentielle fejl. I praksis drejer det sig dog i de fleste tilfælde enten om efterlevende ægtefæller til de afdøde, der har reserveret en gravplads, eller om børnebegravelser ud mod stierne fra en tid, hvor man var i pladsnød.

Resultatet af denne analyse er den forliggende database, der bl.a. kan generere grav- og stenrækker svarende til hvad man må forvente at finde på kirkegårdene. Disse rækker er til sidst blevet sammenlignet med de gennemfotograferede rækker. Læsbare sten er blevet identificeret, ulæselige stens identitet forsøgt anslået ud fra postionen, og der er også registreret en del forsvunde sten. Farvesymbolerne forklaret i den korte introduktion angiver om stenene er fundet og evt. identificeret med rimelig sikkerhed.

5. Genealogiske og demografiske perspektiver

Som sagt er denne database først og fremmest ment som en fotobaseret registrant til gravstenene fra før 1886. At den også har potentiale for genealogisk interesserede er indlysende. Vi henviser her til siden Hjælp til slægtsforskning. Af særlig demografisk interesse er det dog yderligere, at det foreliggende arbejde, specielt implementeringen af 2D-modeller af kirkegårdene, også tillader os at give et rimeligt estimat over det samlede antal jødiske begravelser i Danmark før 1886, dvs. inklusiv de ukendte (uidentificerbare) begravelser:


Fig. 10.: Antal kendte begravelser i Møllegade og provinskirkegårdene pr. år, med tilføjelse af et estimat over de ukendte begravelser (grave uden sten fra før de skriftlige kilder)

Beregningen vist i Fig. 10 beror på en computermodel, og som enhver anden computermodel bygger den på en række antagelser, som selvfølgelig enkeltvis kan diskuteres. Antagelserne er:

Tom Brøndsted, May 2011

Log in