Mosaiske Begravelser og Gravsten indtil 1886

Hjælp til slægtsforskning

Slægtsforskere anbefales det at søge i databasen primært via navnene og herfra også kigge på gravstederne, idet f.eks. ægtefæller ofte er begravet ved siden af hinanden og måske har en fælles gravsten. Selve gravstensinskriptionerne giver typisk oplysninger om de afdødes fædre og for gifte kvinders vedkommende også om deres ægtemænd.

Når man søger via navne, skal man selvfølgelig være opmærksom på, at stavemåden i ældre tid var labil, og at der derfor forekommer variationer i forhold til andre kilder som f.eks. folketællinger og skattelister. Ydermere skal man være opmærksom på, at jødernes navne i f.eks. folketællinger ofte er en slags "oversættelser" af hebraiske eller jiddiske navne, og også disse oversættelser kan variere fra kilde til kilde. Undertiden lønner det sig at se på listen over hebraiske navne (fra menuen "søg navne") og studere de dér anførte oversættelsesvariationer for det navn, man er interesseret i. F.eks. kan man af listen se, hvad fornavnet "Frederikke" kan svare til på hebraisk, og for hver hebraisk modsvarighed studere de mulige "oversættelser" tilbage til dansk.

For hver person angiver databasen samme type oplysninger som Margolinsky i bogen "Jødiske Dødsfald": For voksne mænd deres profession og for gifte kvinder deres fødenavn og mands fornavn. Mandens fornavn er i tabellerne et trykbart link til en automatisk genereret liste af mulige kandidater i databasen, f.eks.

djgdb COHEN (COHN) Sara, f. Marcus, g. Berend, 1829,9.10 E-19-3-Mlgd identificeret

Et tryk på mandens fornavn "Berend" vil i dette tilfælde føre til to forslag til mulige ægtefæller til Sara Cohn/Cohen f. Marcus.

Som sagt kan gravens/gravstenens placering give indikationer om slægtskabsforhold. Slægtsforskere bør derfor også trykke linken til gravpladsen (tegnrækken t.h. i tabellerne bestående af carré, rækkenummer, gravnummer og kirkegård) og undersøge de tilstødende begravelser. I eksemplet ovenfor kan man se at den afdøde er begravet 9. oktober 1829 i carré E række nr. 19 grav nr. 3 i Møllegade. Den lilla plet angiver, at der er en sten på hendes grav, og at stenen er identificeret med sikkerhed. Et tryk på hendes gravplads E-19-3-Mlgd fører til en tabel med visning af samtlige begravelser i carré E række 19. Man kan da konstatere, at begravelserne er foretaget strengt kronologisk i løbet af 1815-16, men med undtagelse netop af Sara Marcus' grav på plads nr. 3 samt af en sen barnegrav fra 1871 på plads nr. 1. Den sidste hører øjensynlig til en tid, hvor man af pladsnød begyndte at anvende lidt af det hidtidige gangareal. Og Sara Marcus' sene grav må skyldes, at hun i 1816 ved hendes mands død reserverede pladsen, så hun senere kunne gravlægges ved hans side. Hendes ægtefælle er altså handlende Berendt Israel Cohn begravet kronologisk rigtigt i E-19-4 (den første af kandidaterne, når man trykker på hendes mands fornavn).

Det hænder, at der er en "ukendt begravelse" efter den gravplads, man er interesseret i. Der kan da være tale om en plads, der har været reserveret den efterlevende ægtefælle, men som af en eller anden grund aldrig er blevet benyttet (enken/enkemanden er måske flyttet eller har giftet sig igen).

For de ældste begravelser er der særligt to forhold man skal være opmærksom på. For det første er der i før 1814 et stort antal ukendte begravelser på kirkegårdene, som vi ikke ved noget om i dag. Antallet af disse ukendte begravelser er forsøgt estimeret i den udførlige beskrivelse af databasen. For det andet var det i 1700-tallet i perioder almindeligt med linjebegravelser, dvs. stenene blev anbragt i linjer bag gravene, men ikke nødvendigvis ved de grave, de hører til. Her må man studere gravpladserne og stenpladserne separat for at finde genealogiske indikationer. Dette gælder specielt begravelserne i carré X (den ældste) i Møllegade, f.eks.:

djgdbLEVY Aron Moses, købmand, 1778,29.9 X-2-65-1-37-Mlgd     identificeret
kaldt EMDEN

Graven findes i dette tilfælde i carré X række 2 nummer 65, mens gravstenen findes som nummer 37 bag gravene i række nummer 1, når man tæller stenene fra linjens begyndelse.

Også kronologien på kirkegårdene kan være personalhistorisk interessant. Når man fra hovedmenuen har valgt en kirkegård, kan man gennemse begravelserne år for år. Hvis man f.eks. af folketællingerne i 1787 og 1801 kan se, at en bestemt person må være død i den mellemliggende tid, men ikke kan finde personen via navnelisterne, kan man gennemse samtlige kandidater via den kronologiske søgemulighed. Den kronologiske liste af begravelser for et bestemt år suppleres af en 2D-model over kirkegården, hvor alle (kendte) begravelser indtil da er markeret med farvesymboler. I få tilfælde springer det i øjnene, at en begravelse ligger helt isoleret fra de øvrige begravelser. Et ubekræftet rygte vil vide, at det især var "mindre hellige" jøder, der blev begravet isoleret.

Som beskrevet i den korte introduktion til databasen (under hovedmenuens "Om Databasen") er der i tabellerne over de gravlagte i venstre kolonne ofte links til Dansk-Jødisk Genealogisk Database, som dog kun medlemmer af JGS (Jødisk Genealogisk Selskab) og søsterorganisationen Hamburger Gesellschaft für Jüdische Genealogie har adgang til. Et medlemskab af JGS koster årligt den overkommelige sum af 100 kr., så slægtsforskere med speciel interesse for jødisk genealogi bør måske overveje at melde sig ind.

Log in