Op
English Version
forrige afsn.
Afsn. 1.37: Fædrene linje for Julie Eulalia BRØNDSTED, Holger BRØNDSTEDs mor
VI.48 Mads HANSEN, skovløber. = nr. VI.32 afsn. 1.1.
VI.49 Kirsten JENSDATTER. = nr. VI.33 afsn. 1.1.
V.24 Gert Madsen BRØNDSTED, godsforvalter. = nr. V.16 afsn. 1.1.
IV.12 Christian BRØNDSTED, amtsprovst. = nr. IV.8 afsn. 1.1.
III.6 Gerhard Johannes BRØNDSTED, provst, slotspr.
Slotspræst i Fredensborg, provst for Kronborg-Lynge. Født 21 apr. 1773 i Fruering, Skanderborg A.. Døbt 24 apr. 1773. Død 17 maj 1846 i Fredensborg, Frederiksborg A.. ~ 5 dec. 1800 i Ribe m. III.7 Charlotte Hedvig ("Lotte") FRIDSCH (1777-1863). Se afsn. 1.63. Student fra Horsens 1791. Cand.Theol. 1797. Derefter informator hos kammerherre, stiftamtmand Moltke i Ribe. Sognepræst på Askø 1800, i Hviding ved Ribe 1808, i Varde 1815, i Asminderød-Grønholt og slotspræst ved Fredensborg slotskirke 1824; samtidig provst for Kronborg-Lynge herreders provsti. Afsked 1840. Død i Fredensborg 17. maj 1846. Om ham kan læses i "Oldemors Erindringer" [35] og i "Portrætmalerens Dagbog" [34]. Sidstnævnte skildrer ham som ung student i Horsens (1794). Han går da, tilsyneladende med god tid, hjemme i Horsens; holder meget af at spille billard og disputere; er temmelig "revolutionær", kunne f.eks. finde på at sige: "Lærdom om Gud og Religion var kun nyttig for Skomagere og Skræddere; oplyste Folk behøvede ikke sligt". "Brøndsted forsikrede, at ingen kunde være Demokrat (dvs. republikansk - som i Frankrig 1794) uden at hade og forfølge dem, som tænkte anderledes; for denne Sekt erklærede han sig". En overgang har han vistnok tænkt sig at blive pædagog, gjorde i hvert fald studier i den retning, har også senere udgivet et par mindre skrifter om herhenhørende emner. Men efterhånden gik det radikale dog af ham, og han blev med alderen endog særdeles gejstlig. Praktisk har han sikkert ikke været, ialtfald ikke i pengesager. Det store embede i Asminderød, som var et af landets største (og det betød noget dengang), måtte han forlade (tvunget til at gå frivillig) med regnskaberne i vild uorden (eftermanden kalder embedsarkivet "et Chaos af Papiir") og med stort underskud i de forskellige kasser, han skulle stå til ansvar. Det måtte dækkes af den velstående familie. Afsked blev i nåde og med pension; men sagen var alvorlig nok. "Oldemors" fremstilling vidner om, at hun, da den stod på, sad som præstekone i det fjerne Darum ("Oldemors Erindringer" [35] s. 48 ff.).
Charlotte Hedvig Fridsch (1777-1863) & Gerhard Johannes Brøndsted (1773-1846)
Han blev gift 1800 i Ribe med Charlotte Hedevig Fridsch. "Gud, hvad min Broder er lykkelig med en sådan Kone", udbryder P.O. Brøndsted [66] efter et besøg hos de nygifte på Askø 1801. Der var i ægteskabet 12 børn; om de fleste fortælles der i K.G. Brøndsteds håndskrevne erindringer og i "Oldemors Erindringer". For nogen af dem er de nøjagtige data ikke undersøgt. Øvrige kilder: Erlsev [59], Hans Hansen [34] mm. _
13 børn:
1 Christian Andreas BRØNDSTED, præst. Missionær i Vestindien, præst i Skovlænge på Lolland. Født 6 apr. 1801 i Askø. Død 1880. ~ 1833 i St. Thomas m. Pauline (Polly) Elise SCHLEGEL (1815-1895). Attestas 1829 med afhandling trykt som "De Socinianis in Danica sec. XVII Part I" (Erslev). Fra 1831 præst og missionær i Vestindien (den lutherske menighed på St. Thomas og St. Jan), hvor han blev gift 1833 med Pauline (Polly) Elise Schlegel, datter af regimentskirurgen i Vestindien.
Chr. Andreas Brøndsteds fem sønner
Fra 1842 præst i Skovlænge og Gurreby på Lolland. Stamfader til "Skovlænge-linjen". _ Efterslægt (8 børn) afsn. 2.36.
2 Charlotte Christine Augusta BRØNDSTED. Født 1802 i Askø. Døbt 11 apr. 1802. Død 22 feb. 1807 i Askø. Begr. 26 feb. 1807. Hjemmedøbt. Dåb konfirmeret i kirken 11 april 1802. _
3 Peter Fridrik Engelbreht BRØNDSTED, købmand. Købmand i Hamborg. Født 24 juli 1803 i Askø. Døbt 1 aug. 1803. ~ m. Johanne ? (-). Boede 1847 på Catharinenstrasse i Hamborg. Ifølge K.G. Brøndsted [30] 3 børn.
Peter Fridrik Brøndsted (1803-)
_ Efterslægt (3 børn) afsn. 2.37.
4 Elisabeth (Betty) BRØNDSTED. Født 2 okt. 1804. Døbt 3 okt. 1804 i Askø. Død 12 mar. 1871 i Frederiksberg. ~ 13 okt. 1826 i Asminderød m. Carl Vilhelm THALBITZER, etatsråd (1801-1867). Gift 1826 med etatsråd Carl Vilhelm Thalbitzer, som ejede Cathrineberg ved Taastrup. Hans mor, f. Zinn, skrev de interessante "Grandmamas Bekendelser" (Memoirer & Breve). Stor efterslægt, bl.a. overlæge Sophus Th. og flere officerer. (efterslægt i Elvius & Hjort Lorenzen [207] og Fausbøll [26]). _ Efterslægt (9 børn) afsn. 2.38.
5 Anne Sophie BRØNDSTED. Født 27 feb. 1806. Døbt 20 apr. 1806 i Askø. Død 2 juli 1806 i Askø. Begr. 6 juli 1806. Døde 17 uger gammel _
6 Andreas Fridsch BRØNDSTED, stationsforst. Stationsforstander i Middelfart. Født 26 apr. 1807 i Askø. Døbt 3 maj 1807. Død 28 juni 1880. ~ 25 mar. 1848 i Randers m. Ida Nicoline Frederikke JAHNSEN (1825-1908). Forpagter af Mejlgaard ved Grenå; omkring 1851 var han på Frydensberg i Rosmus sogn ved Grenå; senere ved Augusta Marie Halls mellemkomst stationsforstander i Middelfart.
Andreas F. Brøndsted (1807-80).
Gift med Ida Nic.Fred. Jahnsen. 4 børn. En søn Michael (1851-1912) var en afholdt præst i Slagelse. _ Efterslægt (3 børn) afsn. 2.39.
7 Charlotte Augusta BRØNDSTED. Født 29 jan. 1809 i Hviding Præstegård, Ribe. Døbt 1 feb. 1809 i hjemmet. Død 7 mar. 1901 i København. Ugift, blev gammel; "døv, naiv" (K.G.Brøndsted). Boede ved sin død på Blegdamsvej i København. _
8 Sophie Conradine BRØNDSTED. Født 26 juli 1810 i Hviding Præstegård, Ribe. Døbt 28 juli 1810 i hjemmet. Død 22 mar. 1892 i København. ~ 8 sep. 1829 i Asminderød m. Peter JÜRGENSEN, sognepræst (1802-1876). Præst sidst i Hesselager. I "Oldemors Erindringer" [35] fortæller hun om sit liv indtil omkring 1850; hendes fortællertalent er kendt og højst skattet indenfor familien, men der må advares mod at stole for meget på "Oldemors Erindringer" som objektiv historisk kilde.
Sophie Conradine Brøndsted, g. Jürgensen (1810-92)
_ Efterslægt (6 børn) afsn. 2.40.
9 Georgia Henriette ("Jette") BRØNDSTED. Født 10 nov. 1812 i Hviding Præstegård, Ribe. Døbt 12 nov. 1812 i hjemmet. Død 1879. ~ 20 nov. 1839 i Asminderød m. Valdemar KLINGBERG, distriktslæge (1806-1881). Gift med Valdemar Klingberg, 1806-81, krigsassessor og distrikts- og sygehuslæge i Esbønderup, søn af højesteretsadvokat Chr. Kl. Deres søn Christian, f. 1840, var hippolog og dyrlæge i Fredensborg. Datteren Charlotte, f. 1843, blev gift med faderens amanuensis, senere stiftslæge i Vallø Ludvig Rode. Efterslægt: Asmund, Paludan. En anden datter Mathilde Lindedatter var adopteret eller i pleje.
"Jette" Brøndsted g. Klingberg (1812-79)
_ Efterslægt (3 børn) afsn. 2.41.
10 Andrea Mathilda BRØNDSTED. Født 10 apr. 1814 i Hviding Præstegård, Ribe. Døbt 11 apr. 1814 i hjemmet. Død 20 aug. 1895 i København. ugift; "krigerisk" (K.G.Br [30]). Var i mange år i huset hos Treshows i Larvik. I 1865-folketællingen betegnes hun "selskabsdame". Bor 1880 på Frederiksborggade i København. Boede ved sin død på Nørre Voldgade. _
11 Julie Eulalia BRØNDSTED. se II.3 nedenfor.
12 Carl Gustav BRØNDSTED, cand.theol. Skoleinspektør i København. Født 15 jan. 1818. Døbt 23 mar. 1818 i Varde. Død 10 dec. 1903. ~ 8 maj 1850 i Trinitatis m. Vilhelmine PETERSEN (1820-1900). Hans søn var forfatteren K.G. Brøndsted, 1851-1945.
Carl Gustav Brøndsted (1818-1903)
_ Efterslægt (2 børn) afsn. 2.42.
13 Frederik Vilhelm BRØNDSTED. Født 12 dec. 1820 i Varde. Død 17 dec. 1820 i Varde. _
II.3 Julie Eulalia BRØNDSTED.
Født 11 juni 1816 i Varde. Død 28 juni 1897 i Frederiksberg. ~ 29 juni 1840 i Asminderød m. II.2 Georg Koës BRØNDSTED, godsejer (1814-1878). Godsejer til Gyldenholm v. Slagelse, justitsråd. Se afsn. 1.1. Hun er tilsyneladende ikke opkaldt efter nogen slægtning, men flere af hendes egne efterkommere er kaldt Julie. Gift med sin fætter, justitsråd Georg Koës Brøndsted til Gyldenholm ved Slagelse. Hun blev enke 1878, da familien var flyttet til Frederiksberg. I sine sidste år blev hun passet af sin ugifte datter Betty.
Julie Eulalia Brøndsted (1816-97)
K.G. Brøndsted [30]: "Om tante Julie gælder det samme som om flere af hendes tanter, Frisch'erne, at hun blev blidere med årene; smuk og dygtig og morsom var hun altid". _ 9 børn med II.2 Georg Koës BRØNDSTED, se afsn. 1.1.
Henvisninger
[10] Elberling, E.: Rigsdagens medlemmer gennem 100 år, Kbh. 1949
[26] Fausbøll, Th.: Slægthaandbogen, Kbh.1900
[29] NN
[30] Brøndsted, Karl Gustav: Slægt-bog for Fridsch'er og Brøndsted'er, håndskrift indtil 1906
[34] Hansen, Hans: Portrætmalerens Dagbog, Claussen & Rist VI, 1907
[35] Brøndsted, Sophie Conradine: Oldemors Erindringer, Odense 1908
[44] Nedergaard, Poul: 100 danske præsteslægter, København 1954.
[48] Wiberg, S.W.: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske bidrag til en almindelig dansk præstehistorie, I-III, Odense 1870-73 (genoptryk 1959-60)
[59] Erslev, Th.H.: Almindelig forfatterleksikon for kongeriget Danmark med tilhørende bilande fra 1814-1840, I-III, Kbh. 1843
[60] Hassø: Danske Slotte og Herregårde
[61] Brøndsted, Julie ("Ju"): Erindringer fra Gyldenholm, håndskrift 1915
[64] Birkedal, Vilhelm: Personlige Oplevelser i et langt Liv, Kbh. 1890
[65] Hammerich, Holger: Mit Levnedsløb, Odense 1980
[66] Brøndsted, Peter Oluf: Breve fra Peter Oluf Brøndsted 1801-1833, Claussen & Rist Memoirer og Breve XLVII.
[78] Madsen, Thorvald: Skægs Mølle, Østjydsk Hjemstavn 1955
[79] Hviid, Gert: Gert Madsen Brøndsted, - en oplysning og en berigtigelse, trykt både i Vejle Amts Aarbog 1983 og i Personalhistorisk Tidsskrift 1991
[80] Brøndsted, Niels: Byen og Slægten Brøndsted, Vejle Amts Aarbog 1956
[81] Madsen, Thorvald: Fillerup Overmølle. Herredsskriver Knud Engelbreth og hans Slægt, Østjydsk Hjemstavn 1953
[112] Lorenzen, Erna: Folks Tøj i og omkring Århus ca 1675-ca.1850. Jysk Selskab For Historie. Universitetsforlaget i Århus 1975
[117] Borup, Morten: Poul Møller og hans Familie i Breve, DSL, Kbh. 1976
[207] Elvius, S. & Hjort Lorenzen: Danske Patriciske Slægter, Kbh 1891