Warning: file(topmenu1.txt) [function.file]: Failed to open stream: No such file or directory in /var/www/brondsted.dk/tom/genealogi/thygesen_rostrup.php on line 4
Efterlyser forældre til købm. i Aalborg Niels Thygesen (1717-83). Niels Thygesen var en af de største købmænd i Aalborg i den gyldne periode (ejer af Lybækkergården på Østeraagade osv.). Hans præcise fødselsdato kendes fra ligstenen i Frue kirke: 13. august 1717. Men han er ikke fundet født eller døbt i Aalborg Købstad.
Fødselsdatoen passer med en søn af kromanden Thyge Nielsen (1684-1756) i Lund i Ørslevkloster sogn. Hvis denne genealogi er korrekt var moren Bodil Nielsdatter (1695-1778), hvilket passer godt med at Aalborg-købmanden kalder sin ældste søn og datter Thyge og Bodil. Men kromanden fik 1725 endnu en søn som han døbte Niels, den senere sognepræst i Strandby (ved Løgstør) og Ulsted Niels Thygesen Rostrup Lund (1725-1801). Sådan "genbrug" af fornavne i en søskendeflok plejer at betyde at den ældre bror/søster er død forinden. Men i dette tilfælde kan det forklares med at både farfaren og morfaren må have heddet Niels.
Jeg har forgæves søgt efter skiftet efter kromanden (som privat skifte, idet jeg antager at han var selvejer). Jeg efterlyser oplysninger der kan bekræfte eller afkræfte denne genealogi. Se videre udskrift om Thygesen.
Niels Thygesens søn kømand Christian Thygesen (1755-1825) optræder i folkeællingen 1787 med to "husjomfruer", der kaldes hans kusiner ("søskendes børn").
Marte Vibroe, 17, Ugift, Hands Sösk. Börn, Hus Jomfru,
Johanne Enevoldsen, 21, Ugift, Hands Sösk. Börn, Hus Jomfru,
Marthe Wibroe er hans kusine på mødrene side, hvorimod Johanne Enevoldsen må høre til på den fædrene. Er hun en datterdatter af kromanden Thyge Nielsen i Ørslevkloster?
Svar, kommentarer til tom@brondsted.dk