1.1. KOËS


VI.32 Matthies KOËS glarmester.

Død 30. juni 1657 i Schleswig. · Glarmester i Slesvig By, nævnes 1639 som "Amtsmeister" i byens ældste glarmesterlaug, ejede et hus i byens 2. kvarter og døde 1657 ved et ulykkestilfælde. 3 sønner fortsatte i glarmesterfaget. Alle slægtens glarmestre er beskrevet i en håndskrevet bog "Künstler und Kunsthandwerker der Stadt Schleswig" [37], der er baggrunden for en artikel af Frants Thygesen [42]. Det er oplagt at han må være i familie med astronomen Frederik Koës, der levede 1684-1766 (Bio.Leks. [13]). Navnet kan være en kortform af latin "coësius" (langt 'o', slibesten). Hans børn:

1. Jürgen KOËS glarmester, se nedenfor.

2. Thomas KOËS glarmester. · I lære hos faren 1651-55, borgerbrev 1660, mesterbrev 1662 og fra 1666 medlem af "Alte Beliebung", et af de ældste gilder i Slesvig. Overtog farens ejendom i 2. kvarter [42].

3. Hans KOËS glarmester. · Var 1669-73 i glarmesterlære hos broren Thomas, men synes ikke at være blevet mester [42]


V.16 Jürgen KOËS glarmester.

Død 1678. · Var 1646-50 i lære hos faren, mester 1659 [42] . Hans børn:

1. Jürgen KOËS glarmester, se nedenfor.

2. Matthies KOËS glarmester. · Glarmester 1685, medlem af gildet "Alte Beliebung" 1691. Havde ejendom i 1. kvarter, nu Langegade 34. Havde formodentlig ingen "männliche Erben" [42].


IV.8 Jürgen KOËS glarmester.

Død før 1712. · 1682 medlem af gildet "Alte Beliebung", glarmester 1683. Ejede 1693 hus nr 5 i 2. kvarter, nu Munkebrogade 9. Senere 1712 nævnes hans enke som glarmester i samme hus. Kilde [42] mm.

image
Titelblad fra trykt regnskab over dødekassen i gildet "Alte Beliebung"

Hans søn:


III.4 Frederik Wilhelm KOËS glarmester.

Død 1759 i Slesvig By. Oldermand for glarmesterlauget i Slesvig. · 1714-18 i glarmesterlære hos faren, 1724 mester og 1735 2. oldermand i lavet. Han ejede efter faren huset og forretningen i Munkebrogade 9. Hus nr 5 i samme kvarter var afhændet før 1735 til en Eberhard Philip Bech. Kilde [42] mm. Han må desuden have været ejer af Ebershof i Pastorenstraße 1.Over indgangsdøren er en tavle med hans søn finansrådens initialer G.D.F.K. I 1713 overnattede den russiske zar Peter Den Store i gården og skænkede som tak ejeren Friedrich Koës sin konterfei. Hans børn:

1. Georg (Jürgen) Frederik Ditlev KOËS finansråd, se nedenfor.

2. Johann Christopher KOËS kollektør. ~ 17. juni 1772 i København (Skt. Petri) med Anna Catharina MARQUART . · Sandsynlig bror til finansråd Georg Frederik Ditlev Koës. Han var nemlig ved giftermålet kolletør ved tallotteriet oprettet af finansråden, og finansråden var fadder ved brylluppet. Den 5 Juni 1773 får han døbt en datter Anna Maria i St. Petri Kirke i København. Datteren bor 1801 i huset hos finansråden i København. Hun er da 28 år og ugift. Familien er formodentlig flyttet tilbage til Slesvig, da tallotteriet blev overtaget af staten i 1776.


II.2 Georg (Jürgen) Frederik Ditlev KOËS finansråd.

Født 12. marts 1731 i Slesvig. Død 5. februar 1804 i København. Begr. 10. februar i København (Assistens-Frue K.). Godsejer til Antvorskov, senere Falkenstein, finansråd mm. ~ 30. juli 1775 i Antvorskov, Sorø amt med II.3 Anna Mathea FALCH (1757-1792). · Begyndte i glarmesterfaget, men skiftede hurtigt til bankvæsenet og blev i 1765 kgl. preussisk bankdirektør i Berlin. Her erfarede han, at mange danskere var ivrige spillere i det dér oprettede lotteri, og han rejste til København og forelagde regeringen Struense en plan til et dansk tallotteri. I 1771 fik han en 6-årig bevilling mod en årlig afgift på 25.000 rdl., og han tog sin afsked med banken i Berlin. Privilegiet beholdt han dog kun til Struenses fald 1773. Han var da blevet finansråd, og staten afkøbte ham hans rettigheder. 1774 holdt regeringen offentlig auktion over det Antvorskovske Gods, og han erhvervede ryttergodset Antvorskov, hovedgården Pebringe, hovedgården Landbytorp (senere St. Frederikslund) og hovedgården Lystager (senere Gyldenholm, hvor dattersønnen Georg Koës Brøndsted blev godsejer), ialt 1700 tdr. hartkorn for 175.523 rdl. Året efter giftede han sig med den 18 år yngre Anna Mathea Falch.

image
Finansråd Georg Frederik Koës (1731-1804) og Anna Methea f. Falch (1757-1792). Maleri af Jens Juel.

Til ære for Anna Mathea lod han bygge Falkensten hovedbygning af stenene fra et nedrevet kapel ved Antvorskov. På nord- og sydgavlen findes indskrifterne med deres initialer samt vielsesår (17 A.M.K. n. F. 75 samt 17 G.D.F.K. 75). Det var tanken at Falkensten skulle være hendes enkesæde, men hun døde imidlertid allerede 45 år gammel i 1792. Han afhændede da alle erhvervelserne over en periode på to år til ialt 310.761 rdl. og flyttede med en pæn avance først som lejer til godset Gunderslevholm og siden til København (Gammel Torv nr. 7). Her døde han "af alderdom" 5. februar 1804.

image
Gravmæle på Assistens Kirkegård i Kbh.

Flittigt omtalt i samtidig litteratur, f.eks. hos maleren Hans Hansen [22]: "Han taler meget og virkelig meget fornuftigt og er en behagelig Mand at omgaas, men hvorledes han og dreier det, saa bliver dog omsider Penge Omquædet paa al discoursen; det er dog vel hans Afgud, og hvert Menneske maae have noget at tilbede". Kilder: Bio.Leks. [13], Hassø [23]. Portrætter malet af Jens Juel, Hans Hansen m.fl. 7 børn med II.3 Anna Mathea FALCH (se afsn. 1.2):

1. Abraham Friedrich KOËS. Født 1776 i Antvorskov. Døbt 16. august i Slagelse St. Peder. · Båret til dåben af sin moster Frederikke Lovise Falch og blandt fadderne morbroren Andreas Falch. Død spæd.

2. Abraham Friedrich KOËS mediciner. Født 1778. Døbt 12. marts i Slagelse St. Peder. · Ældste søn: Ved folketællingen 1801 angives han at være medicinstudent og 23 år. Han rejste efter farens død rundt i Sverige med næsten hele sin store arv kontant hos sig. Døde ugift [42].

3. Georg Wilhelm KOËS. Født 1779. Døbt 2. april i Slagelse St. Peder kirke. Død 1779. Begr. 30. maj i Slagelse St. Peder· Blev bisat i kirkens kor.

4. Georg Hendrick Carl KOËS filolog. Født 1782 i Antvorskov. Døbt 4. februar i Slagelse St. Peder. Død 1811 i Zante, Grækenland. Filolog. se [13]. · Studerede klassisk filologi under F. A. Wolf i Halle, banebrydende tekstkritiske studier over oldgræske skrifter, bl.a. Homers, som han påviste må have været forfattet af flere skribenter (Specimen observationum in Odysseam criticarum, acc. commentatio de discrepantiis quibusdam in Odyssea occurrentibus, Kbh. 1806).

image
Georg Koës, filolog (1782-1811)

Han døde 1811 på øen Zakynthos (Zante) under rejsen med Peter Oluf Brøndsted og er hyppigt omtalt i værker om denne. Han blev begravet ved konsul Lunzis hus på Zakynthos (PO var på det tidspunkt i Thessalien) og Sir W. Gell, der også deltog i ekspeditionen, sendte en tegning af gravstedet hjem til familien i Danmark. Georg Koës var ved sin død forlovet med sin kusine Caroline Falch (s.d.).

image
Sir W. Gells tegning af Georg Koës' grav på Zakynthos

Biografiske data i Bio.Leks. [13], Erslev [16], Nyrop [34]. Julie Brøndsted [8] nævner i forbigående en "Koës' Dagbog i mit Værge". Det må være dagbogen, der er trykt et udsnit af i Goethejahrbuch 17, 1906, s. 118-24. Hvor dagbogen er nu vides ikke (Kgl. Bibliotek?). Tegning af Georg Koës grav på Zante af Sir W. Gell (fam. Brøndsteds eje). Kobberstik af Flindt gengivet i POB Breve [10].

5. Fridrich Wilhelm Christian KOËS student. Født 3. januar 1785. Død 29. juni 1805. Begr. i København (Assistens)· Boede hjemme ved folketællingen 1801. Begravet på sin fars begravelsesplads. Kaldes "studiosus philosophiæ" ved sin død.

6. Frederikke KOËS, se nedenfor.

7. Marie KOËS. Født 18. september 1790 i Antvorskov. Døbt 28. oktober i Slagelse St. Peder. Død 25. november 1858 i Iselingen, Vordingborg. ~ 9. juni 1810 i København (Helligånds) med Holger Halling AAGAARD godsejer (1785-1866). Godsejer til Iselingen ved Vordingborg, se [13]. . · Plejemor for sin tvillingesøster Frederikkes 3 børn fra 1818. Gift med svogeren Peter Oluf Brøndsteds ven Holger Halling Aagaard til Iselingen hovedgård ved Vordingborg (se Bio.Leks. [13]).

image
Godsejer Holger Halling Aagaard (1785-1866) og Marie f. Koës (1790-1858)

Forskellig familietradition fra Iselingen fortælles i F. Barfoed [3], Nyrop [34], Ch. Ibsen [26], H. Hammerich [21], Thygesen [42], V. Lunn [30]

image
Iselingen hovedgård, tegning af Magdalene Hammerich

Mindedigt af Molbech. Efterslægt: Aagaard, Lange, Hammerich, Dorph mm. Efterslægt (7 børn) afsn. 2.1.


I.1 Frederikke KOËS.

Født 18. september 1790 i Antvorskov. Døbt 28. oktober i Slagelse St. Peder. Død 10. maj 1818 i København. Begr. 15. maj i Assistens Kirkegrd. ~ 23. oktober 1813 i Horsens med Peter Oluf BRØNDSTED arkæolog (1780-1842). Professor i klassisk arkæologi og rektor ved Kbh.s Univ. · Ifølge familietraditionen blev hun og søsteren Marie opkaldt efter kronprinsen (senere Frederik VI) og prinsessen. Kronprinsen havde ved et besøg på Antvorskov, mens moren Anna Mathea var gravid, udbedt sig at det ventede barn, hvis det blev en dreng, skulle opkaldes efter ham, hvis det blev en pige, efter prinsessen. Det blev altså tvillingesøstre kaldt Frederikke og Marie. Da moren døde i 1792, kom tvillingesøstrene og broren Georg i pleje hos pastor Christian Winther (digteren Christian Winthers far) i det nærliggende Fensmark. I det samme hjem var også hendes kusine Caroline Falch og fætter Abraham Falch (s.d.) i pleje. De 5 plejebørn fulgte senere med Winther-familien, da den flyttede til Ulsø 1807. Forskellig tradition om Frederikke og Maries barndom, hvor hverken faren eller plejeforældrene kunne skelne dem fra hinanden, fortælles hos H. Hammerich [21], F. Thygesen [42], Charlotte Ibsen [26], Nyrop [34] og andre steder.

image
Ungdomsbilleder af tvillingesøstrene Marie Koës g. Aagaard (1790-1858) og Frederikke Koës g. Brøndsted (1790-1818)

I huset hos Winthers færdedes omkring århundredeskiftet bl.a. P.O. Brøndsted, Holger Halling Aagaard og Carl Meincke, der var studiekammerater med Frederikkes bror Georg Koës. 23. oktober 1813 blev hun gift i Horsens (hos svigerfaren) med P.O. Brøndsted, nyudnævnt professor, og fik en søn og to døtre. Hun døde meget ung 10. maj 1818 (barsel), og de tre børn (der var 0, 2 og 4 år), kom i pleje hos hendes tvillingesøster Marie gift med godsejer Holger Halling Aagaard på Iselingen hovedgård ved Vordingborg. Portrætmalerie af Hans Hansen gengivet i POB Breve [10]. Probanden i nærværende slægtsbog. 3 børn med Peter Oluf BRØNDSTED

1. Georg Koës BRØNDSTED godsejer. Født 7. august 1814 i København. Døbt 18. september i Holmen. Død 20. september 1878 i København. Godsejer til Gyldenholm v. Slagelse, justitsråd. ~ 29. juni 1840 i Asminderød med Julie Eulalia BRØNDSTED (1816-1897). . · Opkaldt efter sin morbror. Blev efter morens død sammen med sine to mindre søstre opdraget hos mosteren Marie Koës g.m. Holger Halling Aagaard på Iselingen. Fra denne stammer fornavnetraditionen "Holger" blandt efterkommerne. Gik en tid i latinskolen i Vordingborg, men dimitterede privat 1834. Hans privatlærer var Poul Møller, der havde vanskeligt ved at "holde ham i Ørene, især da han veed, at han er Arving til en stor Formue" [7]. 1836 2. eksamen på universitetet, blandt hans lærere A. Øhlenschlæger, der til faren P.O.s fortrydelse gav ham en dårlig karakter for den danske stil!. Lærte i de følgende år landbrug på forskellige herregårde: Gjeddesdal ved København, Ulstrup i Viborg Amt og Dümmerstück ved Schwerin. 26 år gammel erhvervede han Gyldenholm ved Slagelse (der tidligere havde tilhørt hans morfor Frederik Georg Koës). En del af den oprindelige jord var solgt fra, og for at råde bod på dette, måtte markerne nivelleres og drænes. Der var af denne grund beskæftiget et stort antal landarbejdere på gården (L. Christensen, søn af en sådan landarbejder, har udgivet barndomserindringer om Gyldenholm: Aarbog for historisk samfund for Sorøe Amt, 1923, s. 130 ff.). 1842-62 medlem af Sørbymagle-Kirkerup Sogneforstanderskab, de sidste tre år desuden som dets formand, 1851-63 i Sorø Amtsråd, 1862-64 landvæsenskommisær, og 1855 indvalgtes han i Folketinget udenfor partierne (dog opstillet af de ikke-bondevenlige partier, dvs. nærmest nationalliberal som svogeren C.C. Hall). Her sad han tre år. Ved det følgende valg opstillede han ikke, måske pga. tiltagende døvhed. 1863 afhændede han Gyldenholm til Charles de Neergaard (en bror til Charlotte, der senere blev gift med hans søn Peter Oluf). Ingen af hans 5 sønner var interesseret i landbrug [32]. Familien flyttede til den store villa "Røde Hus" ved Sortedamsdosseringen i København, hvor han døde 20. september 1878.

image
Julie Eulalia Brøndsted (1816-97) & Georg Koës Brøndsted (1814-78)

K.G. Brøndsted [9] (hans nevø): "Det vel "raske", der skal have været over ham i herregårdstiden, veg efterhånden pladsen for en vis nobel stilfærdighed, der under indflydelse af den sørgeligt tiltagende døvhed lagde en næsten rørende vemod over hans udtryk". Men han var "langt ringere begavet end sin af ånd og liv sprudlende far". "Oldemor" [11] omtaler ham i forbindelse med krigen 1848, hvor han indfandt sig i Oxenvad for at slutte sig til herregårdsskytterne. Senere flygtede hun med sin familie til Sjælland og indlogeredes en kort tid på Gyldenholm (s. 156 ff.). Datteren Julie ("faster Ju") har 1915 skrevet erindringer fra Gyldenholm [8], men har kun få personskildringer.

image
Gyldenholm v. Slagelse omkr. 1848.

Hans 9 børn, "Gyldenholmerne", skildres [32]: Morgenmennesker, umætteligt behov for frisk luft, motion, exentriske badevaner, lapsede mm. Dertil en sørgelig døvhed som ramte næsten hele søskendeflokken i voksenalderen. Denne sygdom, som må have været arvelig, synes at være kommet fra begge forældrene. Øvrige kilder: E. Elberling [15], Hassø [23]. R. Nielsen: "To Folketingsmænd", Aarbog for historisk samfund for Sorøe Amt, 1923. Birkedal [5] (om Iselingen), Hammerich [21] (om Iselingen). Efterslægt (9 børn) .

2. Marie Augusta BRØNDSTED. Født 24. juni 1816 i København (Vor Frue sogn). Død 26. april 1891 i Frederiksberg. Begr. i Herlufsholm~ 1. december 1837 med Carl Christian HALL konseilspræs. (1812-1888). Konseilspræsident, professor mm. . · Egentlig Augusta Marie Hall. Voksede op på Iselinge og gift med juristen, den senere konseilspræsident CC Hall, der hørte til omgangskredsen på Iselinge. CC. Hall repræsenterede Frederiksberg-kredsen i Rigsdagen 1849-81. 1854-57 var han kulturminister og fra 1857-63 landets statsminister (se [13]).

image
Marie Augusta Brøndsted (1816-91) & Carl Christian Hall (1812-88)

De flyttede 1840 til Ny Bakkegaard (Rahbeks Allé på Frederiksberg), der "i mere end et halvt Aarhundrede var Samlingsstedet for en udstrakt Vennekreds ... og under dets gjæstfrie Tag mødtes de forskjelligste Repræsentanter for Litteratur, Politik, Videnskab og Kunst", f.eks. "Oehlenschläger og Ørstederne, Grundtvig, Mynster, Heiberg, Fru Heiberg m.fl." (Bio.leks).

image
Ny Bakkegaard.

En "yderst ejendommelig Personlighed, stærk af Vilje, frimodig og sandhedskjærlig indtil Hensynsløshed, Stræng i sin Dom over det, hun ikke sympathiserede med eller ikke forstod, begejstret for alt stort og skjønt, kjærlig imod Mennesker og Dyr, trofast imod sine Venner, ... lige saa ugenert lige over for Kongen og kongelige Personer, blandt hvilke hun navnlig stod i nært Forhold til Enkedronning Caroline Amalie, som i alle andre Livets Forhold" (bio.leks.). Efterslægt (3 børn) .

3. Frederikke Koës BRØNDSTED. Født 5. maj 1818 i København. Døbt 16. maj i Vor Frue. Død 12. september 1897 i Hørsholm. ~ 4. maj 1840 i København med Michael TRESCHOW godsejer (1814-1901). Godsejer til Fritzøe i Larvik mm. [0]. . · Gift med Michael Treshow, søn af af godsejeren og politikeren Willum Frederik Treschow (se Bio.Leks. [13]) , der hørte til omgangskredsen på Iselingen. Hun var "smukkere end søsteren Marie", "livlig og følsom", dog lidt for upraktisk efter svigerfarens smag.

image
Frederikke Koës Brøndsted (1818-97) & Michael Treschow (1814-1901)

Michael og Frederikke flyttede straks efter brylluppet til jernværket Fritzøehus i Larvik. Virksomheden, der omkr. 1870 fik navnet Treschow-Fritzøe, er i dag den største i Larvik. 7 børn og stor efterslægt i Norge og Sverige (DAA 1889, 1948, 1994/96)



<< tilbage << · >> afsn. 1.2 >>





















/>