Møllegade (Kbh.)

Den Jødiske Kirkegård i Møllegade (Kbh.)

Vælg en carré (X-MB i kronologisk orden) for at se gravstenene i de enkelte rækker.

Denne del af databasen over de ældste mosaiske begravelser i Danmark omhandler Møllegade i København og er baseret væsenligst på Julius Margolinsky "Jødiske Dødsfald i Danmark 1693-1976", Kbh. 1978 s. 12-208, samt på hans håndskrevne kartotek (Allan Falk "Margoteket", JGS-Nyt Nr. 3 Vol. 5, september 2008. Alle fotografier i denne del af databasen er - hvis ikke andet er angivet - taget af AF, TB og JP i løbet af 2010-2011.

Møllegade er langt den største kirkegård i databasen, større end samtlige 10 provinskirkegårde tilsammen, hvadenten man måler det arealmæssigt eller ud fra antallet af kendte begravelser. Møllegade er velsagtens landets ældste jødiske kirkegård med begravelser fra 1693, men næsten ligeså gamle er kirkegårdene i Fredericia og Nakskov. Langt størstedelen af de kendte begravelser og læsbare gravsten fra 1700-tallet hører dog til i Møllegade. De øvrige kirkegårde i denne database er alle mere end 100 år yngre end de tre gamle, Møllegade, Fredericia og Nakskov.

I Møllegade ligesom i de to andre gamle kirkegårde Fredericia og Nakskov har der fundet et meget stort antal begravelser sted i 1700-tallet, som vi ikke ved noget om i dag. Der er også et mindre antal sten de tre steder, som ikke kan tydes. De er for medtagne. Først fra 1771 findes der en begravelsesprotokol for Møllegade, der som kilde til begravelserne understøtter gravstenene. For de øvrige kirkegårde er de skriftlige kilder endda noget yngre. Først i løbet af 1800-tallet, vel senest efter Anordningen af 1814, bliver de skriftlige kilder så troværdige og så fuldstændige, at vi kan være nogenlunde sikre på at vi har tæt på det meste med. Men for 1700-tallet er der et meget stort mørkeciffer, ialt måske henimod 1200.

begravelser per år

Tom Brøndsted, Ålborg maj 2011

Historisk oversigt

Møllegade er undergået forskellige udvidelser og forandringer siden 1694. Nedenfor skitseres de vigtigste milepæle i udviklingen:

1694	Ældste del af carré X erhverves. Første begravelse havde allerede fundet sted året forinden.
1704	Næstældste del af X erhverves. Tilladelse til hus m. kapel ("Det Jødiske Begravelsesselskab" s. 43). Størrelse osv. er rent gætteri. Vaskehuset, der blev nedrevet 1803-04, kan også stamme fra denne tid.
1715	Portugiserdelen af carré X erhverves.
1717	Bygningen der ses på senere matrikelkort osv. havde "samme Skikkelse og Omfang" i 1717. Blot stod den "10 Alens Afstand fra den nuværende Gadelinje" (Mindeskrift s. 150).
1748	Stykket af carré X langs Møllegade erhverves.
1750	Huset med kapel er rykket helt ned til Møllegade.
1768	Stykket af carré X mod Guldbergsgade erhverves.
1791	Stakitbegravelserne begynder (række X18). Gravstenene og gravene har oprindelig vendt som de nuværende murbegravelser langs Birkegade. Dvs. forsiden og gravene vendt mod Møllegade. Der har været en sti mellem X18 og X17.
1804	Man er i voldsom pladsnød. Vaskehuset rives ned for at give plads til flere begravelser.
1805	Stykket med carre C, D, E og ene halvdel af H erhverves. C og D tages straks i brug, sidsnævnte til børnebegravelser. Nyt vaskehus bygges i carré C. Det har formodentlig været i brug indtil kapellet i 1873 stod færdigt.
1807	Englænderne (sorte krydser) begraves.
1831	Stykket med carré G, F og anden halvdel af H erhverves.
1851	Stykket med carré A og B erhverves. Stakittet ved X18 rives ned og de få sten i X18 vendes (gravene ligger altså i dag bag ved stenene i X18). Den nuværende midterallé etableres.
1855	Stykket med carré J erhverves.
1873	Nuværende inspektørbolig samt kapel er blevet opført.
1885	A13 etableres meget hurtigt. Stenrækken ligger flankeret af X18 og udgør optisk en række sammen med X18, men gravene i A13 ligger "rigtigt" foran stenene mod midteralléen..
1886	Møllegade er stort set fyldt op. Fra dette år vises det nuværende gangsystem.
1929	Kapellet er revet ned og nuværende have etableret